EU er svaret i en krisetid

Halvanden time i et fly. Længere tager det ikke at nå Bruxelles og EU’s hjerte. Men hvorfor bruge tiden og pengene, hvis man bare kan klikke ind på en hjemmeside eller sende en mail?

Af flere gode grunde, mener underdirektør i Danmarks ErhvervsforskningsAkademi, DEA, Stina Vrang Elias.

“Der er virkelig mange forskningspenge i EU-systemet. Det er meget opløftende. Men det er ærgerligt, at der er så få danske virksomheder og ministerier, der har fokus på at søge de penge. Man kan sagtens komme til, men det kræver, man er til stede til at påvirke de projekter, der bliver udbudt”, siger hun.

DEA har selv et projekt, som skal højne deltagelsen af humanistiske og samfundsvidenskabelige forskere i EU. En del af det projekt er, at være til stede i Bruxelles og DEA ved derfor, hvor vigtigt det er, at man fysisk er der, hvor beslutningerne bliver taget.

”Der er eksempelvis en del projekter, hvis overskrifter ikke afslører, at man kan inddrage humaniora og samfundsvidenskab, hvor vi i Danmark står stærkt. Så der skal gøres opmærksom på mulighederne i Danmark ligesom vi skal præge fremtidens udbud. Og det kan kun ske, hvis man er vant til at begå sig i systemet. Den indsats er ikke prioriteret højt nok fra Danmarks side”.

Hjælp i en krisetid 
DEA har netop offentliggjort en undersøgelse, som blandt andet viser, at hen ved hver tredje danske virksomhed er nødsaget til at skære i deres forskningsmidler på grund af krisen.

“Det er dybt bekymrende, for det betyder, at vi risikerer at stå i en rigtig dårlig konkurrencesituation, når krisen er slut, der er nemlig ikke tegn på, at de asiatiske økonomier er lige så hårdt ramt, og dermed er nødt til at skære ned på deres innovation i mellemtiden”, påpeger Stina Vrang Elias.

Og netop på grund af den finansielle smalhals kan EU’s kasser være en redning.

Underdirektøren understreger i den forbindelse, at selv om ansøgningsproceduren har fået ord for at være lang og trang, så er det ikke så svært, når man først kommer i gang. Igen handler det først og fremmest om at vælge, at det er vejen at gå.

“Én procent af verdens viden produceres i Danmark, og hvis vi vil have del i de øvrige 99 procent, er vi nødt til både at bringe vores forskning ud i verden og samtidig hente forskning hertil. Det gør man altså lettest gennem internationalt samarbejde.”

Stina Vrang Elias forstår dog sagtens, at virksomhederne først og fremmest tænker på at overleve her og nu og derfor skærer, hvor det umiddelbart gør mindst ondt.

“Netop derfor peger vi også i vores rapport på, at EU er et godt sted at vende sig hen, når det handler om at finde andre forskningsmidler”.