Dansk Magisterforening

Universitetsuddannelserne under anklage

Mette Engell Friis
Del artikel:

Retten er sat
Universitetsuddannelserne var sat på anklagebænken, da AC og Dansk Industri sammen indkaldte til en offentlig retssag over kvaliteten af universiteternes udbud.

Nævningene tog skramlende plads under det store vægmaleri, hvor krøllede bogstaver forkynder friheden, ligheden og broderskabet. Ord, der ellers ikke var i højsædet denne eftermiddag i Arbejdermuseets festsal, hvor nævningene blandt andet skulle høre en række påstanden om, at der ikke bliver gjort nok for eliten på landets universiteter, og at de studerende har brug for mere undervisning og mindre frihed.

Fem vidner satte sig til rette i den anden side af salen, mens forhørsdommer og ordstyrer Adam Holm, journalist på DR’s Deadline, satte sig midt imellem.

“Lad os i stedet for en retssag kalde det her for en sandheds- og forsoningskommission”, foreslog han, før vidnerne fik ordet.

Anklage 3:
Danske universitetsuddannelser er for ringe
Vidne Christian Nissen (med fingeren i vejret), bestyrelsesformand på RUC, mente så afgjort ikke, at uddannelserne på universiteterne generelt er gode nok. Og han begriber ikke, at de studerende finder sig i det. “Det havde vi fandeme ikke gjort i 60’erne. Jeg undrer mig over, at de studerende i dag ikke gør noget. De er simpelthen for tilfredse. Det handler i virkeligheden om, at de desværre har for lave forventninger”.

Anklage 2: 
Universitetsuddannelserne sikrer hverken elite eller bredde
“Siden 1970’erne har universiteterne været masseuniversiteter. Og jeg vil godt sige, at personligt orker jeg ikke at undervise bachelorer. De sidder med tomme øjne, hvis de da ikke er i gang med at sende en sms. De er simpelthen ikke sultne nok efter viden”, sagde vidne Jesper Højbjerg Christensen, bestyrelsesformand, Advice A/S. Han understregede, at der er for mange dårlige undervisere og for få konfrontationstimer med professorer og seniorforskere. “Vi mangler i høj grad noget for eliten”, konkluderede han. Hans medvidner var langt hen ad vejen enige med ham.

Votering
De fire nævninge og forskningspolitiske ordførere – Malou Aamund (V), Kirsten Brosbøl (S), Charlotte Dyremose (K) og Jonas Dahl (SF) kunne efter tre en halv time gøre deres holdning op.

Der var bred enighed om, at Anklage 1 ikke har hold i virkeligheden. Som Kirsten Brosbøl sagde: “Det viser sig, at taxameterordningen ikke i sig selv er et problem”.

Anklage 2 afviste nævningene også, selvom der nok bør gøres et eller andet for eliten. Men generelt er eliten blevet bedre og trækker bredden med op, mente Malou Aamund.

Anklage 3 derimod var de fire mere bekymrende over. Jonas Dahl mente, at det nu er på tide at se på, hvordan man kan tilføre institutionerne flere penge, så de eksempelvis er i stand til at sørge for ordentlige studiefaciliteter.

Men ingen dom blev fældet over de anklagede uddannelser. Det sker først efter en høringsrunde på universiteterne efter påske. Derefter vil AC og Dansk Industri sammen udstede en dom.

Anklage 1: 
Der er ingen sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel.
“Jeg vil godt melde mig på banen som tilhænger af taxametersystemet. Fra 1970 til 1990 kom der stort set ingen nye uddannelser, men fra 1990, da taxameterordningen blev indført, skabte det nytænkning og innovation rundt om på universiteterne, og der kom masser af nye uddannelser”, sagde vidne Jens Oddershede, rektor, Syddansk Universitet.

Anklage 3: 
Danske universitetsuddannelser er for ringe
Vidnerne var ikke i tvivl. Jo, de danske universitetsuddannelser er blevet ringere.

Vidne Gyde Hansen, professor på Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi på CBS, sagde lige ud, at man de seneste ti år er nået til et punkt, hvor man overhovedet ikke kan tale om, at danske uddannelser er i verdensklasse. De studerende, hun ser, er ganske enkelt langt fra at være topkvalificerede.

Anklage 1:
Der er ingen sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel
Taxametersystemets indretning skaber konkurrence mellem universiteterne om de studerendes gunst.

Anklage 2:
Universitetsuddannelserne sikrer hverken elite eller bredde
Universiteterne er som udgangspunkt elitære uddannelsesinstitutioner. Men hvordan sikrer man, at eliten udfordres, når universiteterne også i stigende grad er masseuniversiteter? 

Anklage 3:
Danske universitetsuddannelser er for ringe
Gode uddannelser er nøglen til succes for Danmark. Men hvad er kvalitet i uddannelserne?

Følg sagen
Læs hele anklageskriftet på DI’s hjemmeside. AC og DI sender efter påske anklagen ud til samtlige universiteter til høring, og senere på foråret vil organisationerne afsige en endelig dom i de tre anklager på baggrund af tilbagemeldingerne.

}