Regeringens skattereform overtræder ligestillingsloven

Regeringen savner hænder på arbejdsmarkedet. Mange hænder. Med en skattereform i Forårspakken 2.0 sigter regeringen sammen med Dansk Folkeparti på at skaffe 19.000 flere i arbejde. Men skatteaftalen er skruet sammen, så den giver flest penge til mænd, mens kvinderne skal levere det ekstra arbejde, påpeger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE Rådet) blandt flere andre kritiske eksperter.

Det får konsekvenser for ligestillingen. Men ligestilling nævner regeringen intet om i skattepakken, selv om det ellers er en forpligtelse i ligestillingsloven, pointerer lektor i erhvervsret på Copenhagen Business School Lynn Roseberry, som forsker i ligestilling og diskrimination.

“Når der ikke står et ord i skattepakken om ligestilling, kan man meget nemt få den tanke, at regeringen ikke har arbejdet for ligestilling med lovforslaget”, siger Lynn Roseberry.

Ifølge paragraf 4 i ligestillingsloven skal “offentlige myndigheder inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning”. Når der står i loven, at det er et krav, at offentlige myndigheder arbejder efter at fremme ligestilling, kan man fortolke lovgivningen bredt, forklarer Lynn Roseberry og understreger, at der ikke er nogen håndhævelsesbestemmelser tilknyttet til § 4 i ligestillingsloven. Det betyder, at man skal være meget kreativ for at indbringe en sag for en domstol om dette.

“De danske domstole vil ikke underkende lovgivningen, fordi Folketinget ikke har overholdt ligestillingsloven. Man kan påpege, at loven her er overtrådt, som pressen og oppositionen kritisk anfører, men som jeg ser det, er der ikke særlig mange andre muligheder end det”, siger Lynn Roseberry.

Også skatteekspert og docent på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet Jacob Graff Nielsen pointerer, at der ser ud til at mangle en nærmere vurdering af de ligestillingsmæssige konsekvenser af skattepakken.

“Det lovforslag, der er sendt i høring, indeholder ikke disse overvejelser. Det nævnes blot, at lovforslaget er kønsneutralt og ikke har ligestillingsmæssige konsekvenser”, siger Jacob Graff Nielsen. 

Generelle skatteregler
Men Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE Rådet) har regnet på regeringens skattepakke og konkluderer, at ser man på de individuelle gevinster af skattepakken, så er mændenes gevinst næsten dobbelt så stor som kvindernes. Mænd får nemlig en gennemsnitlig gevinst på 4.500 kroner, mens kvinder må nøjes med 2.400 kroner i gevinst.

Årsagen til, at mænd får den største skattelettelse, er, at regeringen fjerner mellemskatten og hæver topskattegrænsen. Det giver de største gevinster for dem i toppen af indkomstfordelingen, og der ligger især mænd, forklarer direktør i AE Rådet Lars Andersen og siger videre, at man i AE Rådet havde foretrukket, at grænserne for både top- og mellemskat var blevet hævet.

“Det ville have givet en markant skattelettelse, som fordelingsmæssigt ville have været kønnere, fordi det ville have omfattet langt flere kvinder”, siger Lars Andersen og understreger, at konsekvensen af skattepakken bliver en større skævdeling mellem, hvem der skal finansiere velfærdssamfundet, fordi de højtlønnede slipper billigere.

“Det vil godt nok stadig være de bredeste skuldre, der især bærer, men det bliver i et mindre omfang end tidligere”, siger Lars Andersen.

I en artikel i tidsskriftet Social Politik om en ligestillingsvurdering af skattereformen rejser også lektor på Københavns Universitet og ligestillingsdebattør Inge Henningsen kritik af skattepakken. Hun påpeger, at kvinder og mænd så vidt muligt skal have lige meget ud af lovgivningen, og at offentlige myndigheder derfor bør arbejde for, at uligheder ikke opretholdes.

“Da dette er en forpligtelse for alle offentlige myndigheder, ville man have forventet, at der var blevet fremlagt ligestillingsvurderinger af både Skattekommissionens forslag til skattereform og af regeringens og Dansk Folkepartis Forårspakke 2.0. Men det er der ikke blevet”, skriver Inge Henningsen.

Lars Andersen mener, at regeringen og DF formentlig kan dække sig ind under, at det er generelle skatteregler, som nu er blevet ændret.

“I sådan en situation er det meget sandsynligt, at de ikke skal foretage en sådan ligestillingsvurdering”, siger Lars Andersen og understreger, at skattepakken udvider løngabet mellem mænd og kvinder på den udbetalte løn efter skat.

”Mænd tjener generelt mere end kvinder, og da top- og mellemskatten fjernes, får dem med højest indkomst især glæde af dette. Da mænd også arbejder flere timer, får de ekstra meget mere ud af skattepakken”, siger Lars Andersen. 

Ingen ligestillingsmæssige aspekter
I Skatteministeriet afviser man kritikken af, at skattepakken skulle være et problem for ligestillingen mellem kønnene. Her henholder man sig til et forslag til “Lov om ændring af personskatteloven og andre love”, som i forbindelse med Forårspakken er sendt i høring. Heri står der, at “Lovforslagene vedrørende Forårspakken 2.0 indeholder ingen ligestillingsmæssige aspekter”.

Særlig rådgiver i Skatteministeriet Peter Høyer forklarer, at traditionelt har man ikke brugt skattelovgivningen til at lave omfordeling mellem mænd og kvinder, da skatte- og afgiftssystemet i sine grundprincipper er kønsneutralt.

“Derimod er det almindeligt at bruge skattelovene til at lave omfordeling mellem de enkelte indkomstgrupper i samfundet uafhængigt af køn”, siger Peter Høyer.

Lynn Roseberry understreger, at regeringen burde forholde sig til ligestilling i lovforslaget. Det skulle dermed omtales, hvilken effekt skattepakken vil få for mænd og kvinder, og hvis der ikke er en kønsmæssig effekt, skulle regeringen også tage stilling til, hvorfor der ikke er det.

Jacob Graff Nielsen påpeger, at det måske snarere kunne være relevant for regeringen og Dansk Folkeparti at kigge med et kritisk øje på, hvordan arbejdsmarkedet er skruet sammen, end at ændre på, hvordan skatten er skruet sammen, hvad angår ligestillingsspørgsmålet. For Forårspakken 2.0 er ifølge Jacob Graff Nielsen rettet mod et generelt arbejdsmarked, hvor tendensen stadig er, at mænd arbejder mere end kvinder. Da flere mænd desuden ligger i toppen af indkomstfordelingen, vil mænd derfor generelt set få mest ud af skattepakken, fordi de tjener flere penge.

“I stedet for at sige, at det er for galt, at kvinderne nu skal arbejde mere, mens mænd høster genvinsten, skal man spørge, hvorfor kvinder arbejder mindre end mænd og tjener færre penge end mænd. Disse problemer skal man løse i stedet for at forsøge at regulere dette over skatten. Forårspakken 2.0 gør det jo også mere attraktivt for kvinder at arbejde mere”, siger Jacob Graff Nielsen.