Dansk Magisterforening

Ansøgere fra 15 lande til eliteuddannelse

Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

Danmarks eneste humanistiske eliteuddannelse har i år fået 40 procent flere ansøgere end sidste år.

Det er kandidatuddannelsen i kognitiv semiotik ved Aarhus Universitet, der oplever den stigende interesse. Sidste år ansøgte 24 om optagelse på studiet. I år har 34 søgt om at komme ind på uddannelsen.

“Søgningen til eliteuddannelsen er et opmuntrende tegn på, at vores målrettede indsats har båret frugt”, siger institutleder på Nordisk Institut Per Stounbjerg. Han henviser bl.a. til, at Frederik Stjernfelt for nylig er blevet udnævnt til ny professor på Humaniora, og at faget desuden har fået en del eksternt finansierede forskningsprojekter hevet hjem.

To tredjedele af dette års ansøgere kommer fra udlandet: Israel, Litauen, Spanien, Pakistan, Nigeria, Irland, Finland, Indien, Kina, Chile, Rumænien, Tyskland, USA og Storbritannien.

“Det understøtter fakultetets internationale ambitioner, at uddannelsen kan tiltrække ansøgere fra 15 lande fordelt over hele jordkloden”, siger Per Stounbjerg.

Der er i alt 20 pladser på uddannelsen.

}