Dansk Magisterforening

Vælger sprog efter behov

Malene Romme Mølby
Del artikel:

Der er flere fordele end ulemper ved at undervise på engelsk på de videregående uddannelser, mener Søren Hassing, lektor ved Syddansk Universitet. Han har mange års erfaring med at slå over i engelsk, hvis der er udlændinge blandt de studerende.

“Tempoet sænkes, når man underviser på et fremmedsprog, og det er en fordel, hvis man skal forklare noget teknisk indviklet. På engelsk bruger jeg et mere simpelt og billedligt sprog, end hvis jeg skal forklare det på dansk”, siger Søren Hassing, lektor ved Institut for Sensorer, Signaler og Elektronik på Syddansk Universitet.

Han mener ikke, at det faglige niveau sænkes i hans fag, når formidlingen sker på engelsk

“Det kommer måske an på, hvilket fagområde man snakker om. Mit område er molekylefysik, og her handler det jo egentlig om at gøre det klart og simpelt, hvad man diskuterer. Et højt litterært sprog ville nok gøre det endnu mere kompliceret”, siger han.

Størrelsen betyder noget
I 25 år har han undervist på universitetet, og i de sidste mange år har han skiftet over til engelsk, hvis der var udenlandske studerende på kurset. Det har han haft det godt med.

“Jeg har jo kun det engelsk, som jeg i sin tid lærte i skolen, men det har ikke været noget problem. Jeg er jo vant til at skrive og læse det videnskabelige stof på engelsk, og så deltager jeg også i konferencer i udlandet, hvor der tales engelsk”, fortæller han.

Søren Hassing har ikke oplevet, at de studerende bliver passive af at skulle tale på et fremmedsprog.

“Tværtimod. De fleste studerende er jo ofte bedre til engelsk end mig, og de er bestemt ikke kede af at ytre sig på engelsk. Men de kommer jo også mere rundt i verden, end min generation gjorde”, siger han.

Den største ulempe ved at undervise på engelsk kan efter Søren Hassings opfattelse være i slutningen af studiet, hvor det faglige niveau er så højt, at de studerende måske kan miste nuancer eller detaljer, når formidlingen er på engelsk.

“Men det har jeg løst ved at sige, at de må komme hen til mig i pausen, hvis der var noget, som de ikke fik fat i. Det er ikke noget større problem, når man kun har hold med 10-20 studerende”, fortæller han. Derfor tror han også, at det kan være et større problem, hvis der sidder over hundrede studerende i et auditorium.

“Så bliver undervisningen naturligvis mere forelæsningsagtig, og det virker jo mindre aktiverende. Der kan godt sidde studerende, der ikke får det hele med. Hvis det er mange, har man ikke tid til dem alle i pausen”, siger han

Søren Hassing forbereder sig ikke anderledes, når undervisningen skal være på engelsk, men det skyldes også, at han for mange år siden tog konsekvensen af de hyppige sprogskift. Derfor er alt hans undervisningsmateriale og noter på engelsk.

“Selvom jeg ikke synes, at der er den store forskel på at undervise på dansk eller engelsk, vil jeg dog sige, at jeg bliver mere træt i hovedet, når jeg skal undervise på engelsk. Men det er nok, fordi man trods alt skal koncentrere sig mere, når det ikke er på ens modersmål”, mener Søren Hassing.

}