Bliver pålagt at undervise på engelsk
Det er sværere at undervise på engelsk, synes adjunkt Jesper Clement. Han savner, at de videregående uddannelser går ind i projekter for at forbedre undervisernes engelskkundskaber.
Når adjunkt Jesper Clement får tildelt fag ved semesterstart på Copenhagen Business School, er han ikke altid klar over, hvilket sprog han skal undervise på. Det kan godt være frustrerende, når man føler, at man mangler nogle sproglige kompetencer til at undervise på det vanlige høje faglige niveau.
“Det er en udfordring for mig at undervise på engelsk, fordi ordene ikke ligefrem står i kø for at komme ud. Jeg har jo ikke taget min uddannelse på engelsk, og jeg modtog sidst undervisning i engelsk i gymnasiet”, siger han. Det er især de sproglige nuancer, som han savner, når han skal skifte over til engelsk.
“Jeg kan bruge oceaner af tid på at fifle med dansk formidling, det er en levende proces, men jeg mister den særlige mavefornemmelse på engelsk, og det er ærgerligt”, siger Jesper Clement.
Ikke melde sig ud af internationaliseringen
Han synes, at de forskellige uddannelsesinstitutioner skal gøre mere for at forbedre undervisernes sproglige kompetencer, når man vælger at udbyde et fag eller en hel uddannelse på engelsk.
“Der mangler specielle udviklingsprojekter med henblik på at forbedre undervisernes engelsk. CBS har bare en strategi om at udbyde meget på engelsk, og så kommer det nærmest som en bisætning, at man forventer, at der bliver undervist på engelsk. Det er ikke noget, man rigtigt taler om”, fortæller han. I dette semester har han dog fået tildelt 10 timers engelskundervisning.
“Det kan måske give mig et par værktøjer, men ellers batter det ikke for alvor. En sproglig forbedring vil kræve, at man har en daglig og faglig gang i det engelske, for eksempel hvis man tager et halvt år til Stanford og bliver en del af undervisnings-kollegiet. Det kan ikke lade sig gøre, når man har undervisningsforpligtelser her i Danmark”, siger han.
Men der skal ikke lovgives på området. Overvejelserne om undervisningssprog skal gøres på de forskellige videregående institutioner, mener Jesper Clement, der sammenligner tendensen med at lovgive om det med det gamle østeuropæiske system. Han synes, at diskussionen om en lovgivning af sproget er blevet for skinger og har lidt for nationalromantiske undertoner.
“Jeg hyler altså ikke med i det kor om, at vi bliver dårligere til dansk, bare fordi vi kan engelsk, tysk og fransk. Sådan en sammenhæng kan man slet ikke lave. Det er udtryk for en skrivebordstankegang, der ikke har relation til virkeligheden”, siger han.
Jesper Clement finder det helt naturligt, at fagudtryk bliver mere og mere internationaliseret, og der er vi nødt til at følge med, så vi ikke bliver koblet af. For ellers er firmaer nødt til at søge medarbejdere i udlandet, der kan klare sig i internationaliseringen.
“Vi skal ikke bare sidde i vores egen danske andedam, for der er så mange sidegevinster ved at have internationale studerende og forskere. Det er enormt berigende at møde studerende fra forskellige kulturer, og det giver nogle gode diskussioner”. Han sætter pris på, at det giver ham en anledning til at give undervisningen en mere international karakter i stedet for kun at være “navlepillende dansk”.
