Læreruddannelsen: Behov for røre i andedammen

Han siger det med et grin, men undertonen er ikke til at tage fejl af.

“Jeg tror godt, jeg kan love dig et job. Det er bare at sende en mail rundt til skolerne”, lyder det i telefonen fra skoleinspektør i Kalundborg Kommunes undervisningsenhed, Michael Rasmussen.

“Helt ærligt, det er et rigtigt, rigtigt alvorligt problem for os, at optaget på professionshøjskolernes læreruddannelse er så lille. Vi sidder bogstaveligt talt for enden af landevejen. Det er i forvejen svært at tiltrække lærere herude, og når antallet af uddannede lærere så falder, mærkes det ekstra kraftigt hos os”, siger skoleinspektøren, som for nylig har udformet en kvalitetsrapport for kommunens skoler. Den viser, at der sine steder er helt op imod 40 procent ikke-uddannede lærere, der underviser eleverne.

“Når jeg spørger skolelederne, om deres lærere har linjefag, så griner de. Det er simpelthen ikke muligt, selvom de skriger efter uddannede lærere”.

Kommunen har kontakt til University College Sjælland for at prøve at finde en løsning. Man kan nemlig se, at problemet kun vil vokse de kommende år, hvor mange lærere vil gå på efterløn og pension.

Michael Rasmussen sidder selv i UC Sjællands uddannelsesudvalg, og han kan konkludere, at institutionen gerne vil samarbejde, men:

“Seminarierne er helt i knæ i øjeblikket. De kæmper for at overleve, og derfor er det svært at tale med dem”, konstaterer Michael Rasmussen, som gerne så, at man eksempelvis kunne finde en løsningsmodel, der handler om, at skolerne ansætter uuddannede lærere, som forpligter sig til at følge læreruddannelsen på et seminarium ved siden af jobbet.

“En model som den gamle hf-uddannelse, måske”, funderer skoleinspektøren, som gerne lytter til et hvilket som helst godt forslag, der kan redde kommunens skoler.

”Vi har virkelig behov for røre i andedammen og se, hvad der kommer frem”, som han siger.

Af samme grund har han også skævet til Lolland Kommune, som har gang i nogle af de samme tiltag.

Vi vil have uddannede lærere
Som Kalundborg lider Lolland nemlig også under at ligge for enden af både lande- og motorvejen. Og de har set problemet med de manglende lærere true i horisonten de senere år.

“Jeg har 30 års erfaring, og det er første gang, at jeg nu oplever, at det er svært at få kvalificerede ansøgere til vores stillinger”, siger en af kommunens fire skolechefer, Hans Tind, som især har svært ved at finde lærere til fysik/kemi, musik og sløjd.

10 procent af kommunens lærere er lige nu uudannede, og det vil kommunen nødig leve med.

“Vi er derfor i gang med en forhandling med seminariet i Vordingborg om en model, hvor vi vil give lærerne økonomisk støtte til at tage en læreruddannelse, som så bliver personligt tilrettelagt for hver enkelt”, siger Hans Tind og påpeger, at det ikke er et tilbud, men et krav, hvis man vil beholde sit job.

“Vi vil have uddannede lærere”, som han siger.

Men uddannelse er ikke den eneste vej frem. Kommunen har også været igennem en større omrokering, hvor 16 små skoler er blevet lukket og lagt sammen til fire store. Derved bliver det lettere at imødekomme lærermanglen – og et faldende elevtal.

Lige nu ser situationen holdbar ud, hvis man får gang i de nye uddannelsesinitiativer.

“Men hvis man gør alvor af at lukke seminariet i Vordingborg og flytte det til Holbæk eller Ringsted, så bliver det endnu sværere at rekruttere lærere. Det er der ingen tvivl om”, siger Hans Tind.

Sæt lærerlønningerne op
En situation, som skoleleder på Nordvangsskolen i Esbjerg Torben Mørup sagtens kan sætte sig ind i. Hans held er nemlig, at Esbjerg ligger så tæt på seminariet i Ribe, at han ikke har problemer med at rekruttere lærere. Endnu.

I stedet bekymrer Torben Mørup sig om, hvad det er for lærere, der kommer ud af uddannelsen.

“Efter min mening er de studerende for dårlige til at vælge linjefag. Alle vælger dansk og engelsk. Måske fordi de regner med, at det gør studiet nemt. Måske fordi seminarierne simpelthen ikke er gode nok til at forberede dem til at tage naturfag. Fysik og kemi er jo ikke fag, man bare vælger, de skal introduceres”, siger skolelederen.

“Helt ærligt, så er mange af de studerende i dag en blød mellemvare, som skal guides, og det gør seminarierne ikke godt nok”.

Mørup er ikke i tvivl om, at ansvaret for at uddanne nok og uddanne godt er professionshøjskolernes. Men han er heller ikke i tvivl om, at hvis der skal komme gode lærere ud i den anden ende, så kræver det et godt materiale. Altså skal man tiltrække flere studerende, og det gør man ved at skrue op for lønningerne til de uddannede lærere.

“Det vil tiltrække flere mænd – og vi vil gerne have nogle ordentlige mænd på skolerne”, siger Torben Mørup, som også mener, at flere mænd på uddannelserne vil betyde flere studerende til naturfagene.

Men indtil det sker, er han klar på, at han de kommende år skal ryste op med flere penge til efter- og videreuddannelse af sine lærere, hvis de skal kunne løfte naturfagene.

Styr på efteruddannelsen
Det projekt er de allerede i gang med på Bornholm, hvor man har en afdeling af Københavns Dag- og Aftenseminarium, som sørger for uddannelse af øens nye lærere. Efteruddannelse skal man derimod over vandet efter, og det er dyrt.

“Vi har et problem med at finde lærere i fysik/kemi og tysk. De mere mainstreamagtige fag er der endnu ikke problemer med at finde lærere til”, siger skolechef Steen Ebdrup.

At sende lærere på diplomuddannelse på Sjælland er imidlertid dyrt for Bornholms Regionskommune, og Steen Ebdrup mener i bund og grund ikke, at det alene er kommunens ansvar, at der er lærere med de rigtige uddannelser.

“Staten finansierer læreruddannelsen, og derfor må det være statens ansvar, at der er de lærere, vi skal bruge – også i udkantsområderne. Det belaster vores økonomi urimeligt, at vi skal bekoste efter- og videreuddannelse for at dække vores behov”, mener han.

Samtidig synes han også, at professionshøjskolerne kunne gøre mere for at rekruttere studerende til hardcore-fag som fysik/kemi, biologi og geografi.

“Man kunne godt have en form for intro-forløb til de fag”, mener skolelederen.

Dermed er han helt på linje med en ny forening af naturfagslærere, som slår til lyd for et almendannende naturfagligt fag til alle nye lærerstuderende, så de får et reelt grundlag at vælge linjefag ud fra.

Færre studerende og færre linjefagsvalg = færre linjefag
De foreløbige tal for den første årgangs valg af 2. og 3. linjefag giver et foreløbigt overblik over årgangens samlede valg. De studerendes endelige valg forventes at ligge klar midt i maj.

På måletidspunktet var det samlede antal valg af linjefag på den nye uddannelse 5.317. Det gennemsnitlige antal valg per årgang fra 2003-2006 var 8.422. Det svarer til en reduktion på 37 procent. Formålet med at reducere antal linjefag var at styrke den faglige fordybelse i fagene. 

I gruppen af obligatoriske første linjefag (dansk, matematik og naturfag) er dansk og matematik mest søgt (1.566 og 636 foretagne valg), mens naturfag halter efter med 218 valg. 

For de fag, der har en lav søgning på landsplan, kan det blive aktuelt at etablere en arbejdsdeling mellem læreruddannelsesstederne inden for den enkelte professionshøjskole, så nogle fag kun bliver udbudt et sted. 

Kilde: Undervisningsministeriet