Dansk Magisterforening

DM på sagen

Af Martin Ejlertsen
Del artikel:

Underbetalt i fire år

En organisation fyrer et kvindeligt DM-medlem “på grund af økonomien”, efter at hun i nogle måneder har været sygemeldt med stress. Hun var oprindeligt ansat som salgskonsulent med løntilskud, men efter offentlige løntilskudsvilkår, selv om organisationen er en privat virksomhed, hvor lønnen og ansættelsesvilkårene er anderledes og højere. DM har desuden tilfældigvis en overenskomst med denne organisation, der dog sidst er blevet fornyet i 2001.

Da løntilskudsperioden slutter, bliver kvinden fastansat på overenskomstmæssige vilkår, men med en langt lavere løn om måneden, end DM mener, hun er berettiget til. Dette gør DM arbejdsgiveren opmærksom på og stiller derfor krav om efterbetaling for den fireårige periode, som kvinden har været underbetalt i. DM udmelder desuden, at fyringen er usaglig.

Det afviser organisationen, ligesom den er uenig i DM’s påstand om, at alle de akademiske konsulenter i organisationen er omfattet af lønbestemmelserne i overenskomsten. Sagen står til at skulle afgøres i en faglig voldgift, men begge parter vurderer tilsyneladende, at DM står stærkt. Derfor lander parterne på et kompromis, hvor den opsagte DM’er får 150.000 kr. i godtgørelse for usaglig opsigelse.

Desuden får de andre DM-medlemmer i virksomheden, som også har været lønnet for lavt, en lønstigning på i alt 6.000 kr. om måneden. DM er i samme øjemed blevet bedt om at hjælpe til med at genforhandle den otte år gamle overenskomst i organisationen.

Rod i pensionen
Kigger man ikke sine lønsedler ordentlig igennem, kan det hurtigt vise sig, at penge forsvinder ud i den blå luft. Det oplevede et DM-medlem, som var ansat i en mindre, privat virksomhed fra 2001 til 2008. Ved ansættelsen blev det aftalt, at DM-medlemmet ud over lønnen fik seks procent indbetalt til pension af arbejdsgiveren. Men ved en tilfældig gennemgang af DM-medlemmets lønsedler i 2008 viser det sig, at noget er helt galt. Arbejdsgiveren har trukket seks procent af bruttobeløbet, som er forsvundet, og dernæst seks procent af det resterede beløb, som blev sat ind på pensionsordningen. Forvirringen tager til, men forklaring følger.

I 2002 får DM-medlemmet en ny ansættelseskontrakt og lønstigning, som to år senere via en mundtlig aftale fører til endnu en ny lønstigning. Den mundtlige aftale fører dog til usikkerhed om, hvilket beløb det nu reelt er, som DM-medlemmet skal have sine seks procent i pension af, for hvad er aftalen? Det er kun de første to-tre år, DM kan se, at udbetalingen af pensionen bør være seks procent af den aftalte løn, men de mundtlige aftaler gør det vanskeligt at dokumentere, at der er aftalt en højere løn med yderligere indbetaling af seks procent i pension. DM tager et møde med arbejdsgiveren, som erkender, at der er rod i udbetalingerne til pension. Man er dog kun villig til at udbetale 20.000 kroner til DM-medlemmet. DM regner på rodet og når til sidst frem til, at arbejdspladsen skylder DM-medlemmet lidt over 100.000 kroner.

På grund af de manglende oplysninger i kontrakterne har DM svært ved at dokumentere det reelle beløb og fremlægger derfor et krav på 80.000 kroner. Parterne ender med et forlig på 70.000 kroner, som DM-medlemmet er yderst tilfreds med.

}