Ny sygesamtalelov i strid med gældende lov

Fire uger i sengen og så er det til samtale med arbejdsgiveren. Dette bliver med en kommende lov fra Beskæftigelsesministeriet virkeligheden for sygemeldte arbejdstagere.

For at nedbringe sygefraværet gør regeringen det lovpligtigt for virksomheder at indkalde deres sygemeldte medarbejdere efter senest fire ugers sygemelding. Men helbredsoplysningsloven fra 1996 sætter helt specifikke grænser for, hvad en virksomhed må spørge en sygemeldt om, og hvad den sygemeldte er forpligtet til at svare på. Derfor mener Dansk Industri (DI) ikke, at de lovpligtige sygesamtaler reelt kommer til at virke efter regeringens hensigter.

“Nu formaliserer regeringen området, uden at man overhovedet får en ekstra gevinst ud af, hvad man kan tale om til disse samtaler, for der er allerede grænser for, hvad arbejdsgivere kan spørge om. Helbredsoplysningsloven udgør stadig en barriere for, hvordan man kan bruge disse sygesamtaler”, siger arbejdsmarkedspolitisk chef i DI Mette Rose Skaksen.

Også i Ledernes Hovedorganisation (LH) er man skeptisk over for, om sygesamtalerne bliver lovmæssigt forpligtende.

“Det handler om at skabe et grundlag for nødvendigt samarbejde mellem ledere og syge medarbejdere. Sygesamtalen er der, hvor det starter, så det er o.k. at lovgive om det, men man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvor stor effekt det får. Men vi har accepteret regeringens forslag”, siger arbejdsmiljøchef i LH Lars Andersen 

Udelukker ikke hinanden
Helbredsoplysningsloven trådte i kraft den 1. juli 1996. Loven regulerer brugen af oplysninger på arbejdsmarkedet og sætter eksempelvis helt specifikke rammer for, hvad en arbejdsgiver kan forlange at få oplyst om en medarbejders helbred og sygdom. Blandt andet lyder det i lovens paragraf 2 stykke 1, at en arbejdsgiver alene må spørge ind til helbredsoplysninger med det formål at få belyst, om lønmodtageren lider eller har lidt af en sygdom, som vil have væsentlig betydning for arbejdsdygtigheden i arbejdet.

I det selvejende videns- og formidlingscenter CABI, der indsamler viden og erfaring under Beskæftigelsesministeriet, mener man derimod ikke, at helbredsoplysningsloven og den kommende lov om sygesamtaler udelukker hinanden, forklarer temaleder på sygefraværsområdet Camilla Høholt Smith.

“Helbredsoplysningsloven er en regulering af, hvad man må og ikke må tale om. Det kommende lovforslag handler om at sætte nogle rammer for, at man skal være i dialog på arbejdspladsen. Det væsentlige er, om dialog mellem virksomhed og medarbejder giver mening, og det gør det. Nogle virksomheder er måske ikke nået så langt som til at have en struktureret dialog. Lovforslaget skal sætte den ramme, som ikke skal være begrænsende”, siger Camilla Høholt Smith. 

Ny bureaukratisering?
Beskæftigelsesministeriet og Kommunernes Landsforening har sammen igangsat et stort projekt for at afbureaukratisere hele beskæftigelsesområdet. Med de lovmæssigt forpligtende sygesamtaler risikerer regeringen dog at gøre det modsatte, pointerer ph.d. i medicinsk videnskab og ekspert i sygefravær Thomas Lund fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).

“Virksomheder vil få en række samtaler, de kunne have været foruden. Dette lovforslag kan dermed potentielt set gå galt, for der kan være arbejdspladser, hvor man tror, det handler om kontrol. Men der vil også være steder, hvor samtalerne virkelig vil hjælpe. I en ideel verden skal virksomheder se dette som en mulighed for at komme på en individuel løsning for, hvordan man kommer videre i et forløb med en langtidssygemeldt”, siger Thomas Lund.

I DI er man bekymret over udsigterne til, at regeringens formelle rammer for sygesamtalerne vil føre unødvendig kontrol og papirarbejde med sig, forklarer Mette Rose Skaksen.

“Det er rigtigt, at man skal have en dialog om sygefraværet på arbejdspladserne, men i langt de fleste ansættelsesforhold har man allerede en god dialog, så vi forstår ikke, at man skal lovgive om dette. Vi kan være bange for, at det nu vil resultere i en masse papirarbejde, og det harmonerer ikke med regeringens bestræbelser på at afbureaukratisere og regelforenkle”, siger Mette Rose Skaksen.

Christa Thomsen, lektor på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, forsker i ledelsessamtaler. Hun mener, at hvis man virkelig skal løse sygefravær gennem sygesamtaler, vil det give bedre resultater, hvis man får en tredje og anonym part til at bistå ved en såkaldt rundbordssamtale.

“Det kunne være en socialrådgiver, som kan forberede sagen ved at tale med den sygemeldte, arbejdspladsen, lægen og kommunen. Han/hun kan bistå den sygemeldte ved at vide, hvilke spørgsmål arbejdsgiveren må og ikke må stille. Konsulenten kan derfor hjælpe og sørge for, at lovgivningen bliver overholdt i samtalen”, siger Christa Thomsen og understreger, at det i sådanne tilfælde dog vil være arbejdspladsen og ikke staten, som skal finansiere, at en konsulent bistår ved samtalerne.  

Ledelsen ansvarlig
Afdelingsleder på Center for Kvalitetssikring i Region Midtjylland Torsten Munch-Hansen har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling, som er et studie i sammenhængen mellem psykisk arbejdsmiljø og sygefravær. Han mener, at det kommende lovforslag om sygesamtaler virker hensigtsmæssigt. Han pointerer dog, at der påhviler ledelsen i de enkelte virksomheder et stort ansvar for at løfte opgaven ordentligt.

“Det er afgørende, at ledelsen håndterer dette rigtigt, og at samtalerne bliver foretaget i en positiv ånd. Det kan være svært at kontrollere, at det rent faktisk sker, så der er en risiko for, at det kan gå skævt, og at man dermed frastøder medarbejderen yderligere. Derfor handler det om, at lederen i situationen viser empati og indlevelsesevne”, siger Torsten Munch-Hansen.

Hans forskningsprojekt viser, at det kan være svært at finde generelle årsager til, hvad der forårsager langvarigt sygefravær på grund af psykisk arbejdsmiljø, men der kan samtalerne hjælpe:

“Der kan sygesamtalerne være med til at afdække, hvad der er kørt skævt, og hvordan man kan få medarbejderen tilbage på rette spor igen”.