Boulevarder og bolværk
Ordspætten mener som Carsten Murmann (se boks) at det er mest sandsynligt at vikingerne har sejlet til Paris, og at det heller ikke er særligt sandsynligt at vikingerne nåede Frankrig gennem de uvejsomme, farlige skove. En viden fra dialekterne (vi holder os her til Danmark, altså) viser at dialekttræks udbredelse følger vandveje, mens skove er barrierer, og dette gælder nok for sproglige træks udbredelse som for andet kulturelt. Ordspætten anser det dog næppe for sandsynligt at vikingerne sejlede ordet til Paris, tævede pariserne, og ordet boulevard opstod som en forfransket udgave af vikingernes bolværk. Ordspætten medgiver Carsten Murmann at verbet hoppe i indlægget kunne give forkerte associationer. Ord hopper ikke.
Den etymologiske forklaring på ordet boulevard som står i Ordbog over det Danske Sprog under opslagsordet Bulevard (sådan stavedes det officielt i perioden 1896-1955), er nok så sigende: fra fransk boulevard; egentlig samme ord som bolværk. Altså ikke noget om hvad der kommer først og hvem der låner af hvem.
I tysk kendes ordet bolværk i formen Bollwerk tilbage i middelhøjtysk som er det tysk som taltes i perioden 1100-1500 i Midt-og Sydtyskland, mens det er i formen bolwerc i middelnedertysk, som også kaldes plattysk, som taltes i det nordtyske område. Plattysk er det sprog som i helt usædvanlig høj grad påvirker det danske sprogs ordforråd i perioden fra 1100 til reformationen med ord som kok, slagter, kro, farve, bange, ægte, spise, bruge. Blandt disse utroligt mange ord fra plattysk var altså bolværk – som en fast sammensætning og med en bestemt betydning. Det er således sammensætningen som helhed der lånes, selv om forled og efterled findes i nordisk i forvejen: bol- “træstamme”, jf. nutidsordet bulhus; og efterleddet –værk: “ resultat, produkt af arbejde”, jf. nutidsordet bagværk.
Ordet boulevard dateres i fransk til 1400-tallet og angives at stamme fra middelnederlandsk bolwerc, et sprog som ligger tæt op ad middelnedertysk i indhold og form.
Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder oplyser at ordet betegner oprindelig et forsvarsværk af sammenføjet tømmer eller træpæle, og at det på kontinentet også bruges om udenværker som tårne og brohoved. Det kan også betegne nedsatte pæle for kystsikring, og i det hele taget er ordet varierende i middelalderen og kan bruges om sågar borganlæg. I senmiddelalderen i Norden og på kontinentet betegner ordet i større udstrækning end tidligere fæstningens ydre forsvarsanlæg af træ, jord og sten. I 1800-tallet fjernes de ydre forsvarsanlæg og forvandles til gader med træbeplantning, og da overføres den franske udgave af bolwerk, nemlig ordet boulevard, alment til at betegne brede gader flankeret med træer.
Så der er meget der tyder på at det er plattysk der er centrum for ordet bolværk, og at det udbredes til nordisk, og til fransk hvor det udvikler en “moderne” betydning “bred vej flankeret af træer” som så udlånes til bl.a. dansk.
