Magister med profil: Ekspert i isolationsfængsling

At præstere en bestseller med mere end 1000 fodnoter er ikke nogen hverdagsforeteelse for historiestuderende på RUC.

Det var ikke desto mindre, hvad Peter Scharff Smidt og hans to medstuderende, Claus Bundgård Christensen og Niels Bo Poulsen, lykkedes med i 1998. De udkom med et digert værk om danskernes krigsforbrydelser i Waffen SS under 2. verdenskrig. Bogen indeholdt en mængde, ikke tidligere offentliggjort, sprængfarligt materiale, og den blev revet ned af hylderne. Udgivelsen blev samtidig starten på et mediecirkus af den anden verden. En brat, men spændende ankomst til den virkelige verden efter år med næsen i støvede bøger og arkiver.

Den dag i dag bliver Peter Scharff Smidt derfor stærkt forbløffet over den iver, hvormed forskellige forsknings- og undervisningsansvarlige ministre med alskens krumspring forsøger at stoppe gruppeeksaminer og kollektive præstationer fra studerende på universiteterne. For ham var samarbejdet ren gevinst og efter hans egen vurdering en af de væsentligste årsager til, at han de sidste 10 år har drevet det vidt som international forsker og lobbyist med menneskerettigheder som indsatsområde.

“Det har haft en enorm betydning, at vi som unge forskere kunne kigge hinanden over skulderen. Der var så mange ressourcer samlet i et rum, når vi arbejdede sammen, og derfor kunne vi præstere noget ekstra. Det er mildt sagt en meget ærgerlig misforståelse, når gruppearbejde bliver opfattet som en arbejdsform, der ikke fremmer selvstændigheden. Min erfaring er den direkte modsatte”, understreger Peter Scharff Smidt.

Bizar Danmarkshistorie
Mens hans medstuderende og medforfattere fra dengang i dag sidder i henholdsvis et lektorat på RUC og en chefforskerstilling ved Forsvarsakademiet, har 37-årige Peter Scharff Smidt bevæget sig i en lidt anden retning.

Siden 2004 har han med Institut for Menneskerettigheder som base beskæftiget sig med forholdene i danske fængsler, i første omgang ved at medvirke til at afdække isolationsfængslingens skadevirkninger og senest ved at bidrage til et internationalt samarbejde med det formål at forbedre forholdene for børn af indsatte. Selv om fængselsforskning ikke er bestsellerstof på samme måde som danskernes krigsforbrydelser, har Peter Scharff Smidt hele tiden været sig yderst bevidst, at hans forskning skulle “ud at arbejde”.

“Hvad nytter det at blive publiceret i de fineste internationale tidsskrifter, hvis ikke de videnskabelige resultater bliver brugt til at ændre en praksis, jeg dybest set finder er uretfærdig? Advocacy fylder mere og mere i mit arbejde. Et af de største resultater af det arbejde opnåede jeg, da det ved en konference i Istanbul i 2007 lykkedes mig at få udformet og vedtaget en international eksperterklæring om isolationsfængslingens skadevirkninger, som FN’s torturekspert og rapportør Manfred Nowak året efter anbefalede hele FN’s generalforsamling at følge. Selv om ikke alle nationer bare følger anbefalingerne, er det et vigtigt skridt på vejen mod forbedringer”, siger Peter Scharff Smidt.

At han overhovedet kastede sig over fængslerne som nyslået ph.d., skyldtes, at en kollega på Rigsarkivet, hvor han en overgang vikarierede, gjorde ham opmærksom på et stykke bizart Danmarkshistorie, som slet ikke var beskrevet.

“Så sent som i starten af 1900-tallet gik fangerne i Vridsløselille rundt med stofmasker for ansigtet, og selv når de skulle i kirke om søndagen, sad de i båse i fuld isolation, uden kontakt med medfangerne og kun med et snævert kig til præsten. Vi skal et godt stykke op i det 20. århundrede, før systemet for alvor erkender, at isolation er noget, folk kan blive syge af. Faktisk har man stadig lidt svært ved helt at drage konsekvensen af denne lære”, forklarer Peter Scharff Smidt.

Mere Waffen SS
I dag er standarden i danske fængsler blandt de bedste i verden, om end forskningslederen stadig finder, at der er masser af plads til forbedringer. Igen handler det for forskningslederen om at sætte sine forskningsresultater i arbejde:

“At komme i fængsel er at fuldbyrde straffen. Vilkårene bag tremmerne bør ikke føje yderligere til den straf og skal foregå så ordentligt som muligt. Danmark benytter i mange tilfælde korte fængselsstraffe i forbindelse med mindre forseelser, og nogle af de mennesker burde efter min mening slet ikke frihedsberøves. I forbindelse med børneperspektivet arbejder vi på at lave et samlet EU-forslag til god praksis, for børn af indsatte betaler en høj pris, og forholdene omkring fx besøg kan forbedres med meget enkle midler,” vurderer Peter Scharff Scmidt.

Når han om kort tid – med diverse fondsmidlers hjælp – køber sig til ekstra forskningsfrihed, vender han tilbage til sit oprindelige interessefelt som historiker. Sammen med sine to gamle studiekammerater skal han atter en gang beskæftige sig med Waffen SS, denne gang i et lidt bredere perspektiv end det danske. Peter Scharff Smidt glæder sig til at gå om bord i de gamle krigsarkiver.

“Vi udviklede et meget fasttømret og effektivt samarbejde dengang i studietiden, og det bliver spændende at se, hvad vi kan drive det tætte kollegiale samarbejde til i dag,” siger han.