Ledige skal stadig søge lige meget

 Reglen om, at ledige skal søge fire job om ugen, har set sit endeligt. Det blev en realitet med et sæt nye retningslinjer til a-kasserne fra Arbejdsdirektoratet under Beskæftigelsesministeriet den 3. februar. Men kravene til de forsikrede ledige i a-kasserne består: Ledige skal søge lige så meget efter de nye krav, som de tidligere har skullet med den gamle regel. Det påpeger chefkonsulent i Arbejdsdirektoratet Jørn Wæver, som har siddet med ved Ydelsesudvalgets bord sammen med a-kasserne for at udarbejde en række nye og mere kvalitative krav til de ledige.

“Ledige skal ikke søge mindre nu end tidligere. Målet er det samme som altid. Ledige skal søge meget, og det, de søger, skal være på en seriøs måde, men fokus skal ikke være så ensidigt på et vist antal, men på, at der bliver søgt fornuftigt og ordentligt”, siger Jørn Wæver.

Han mener ikke, at ændringerne på arbejdsmarkedet med den stigende ledighed, der gør det sværere at finde arbejde, har betydning for, om ledige med de nye krav skal søge mindre.

“Økonomer påpeger, at der er sammenhæng mellem udbuddet af arbejdskraft og optaget på arbejdsmarkedet. Så jo større udbud desto bedre. Ud fra den forudsætning er det vigtigt, at der nu kommer flere målrettede ansøgninger”, siger Jørn Wæver. 

Mere målrettet
Med ved forhandlingsbordet om de nye retningslinjer sad A-kassernes Samvirke, hvis formand, Morten Kaspersen understreger, at Arbejdsdirektoratet vil kontrollere, at a-kasserne forvalter det større ansvar, de nu har fået, godt nok.

“Der er altid kontrol med instanser, som forestår udbetalinger af penge. De ledige skal stå til rådighed, og det er vores opgave at sikre det”, siger Morten Kaspersen, som glæder sig over, at retningslinjerne er blevet ændret.

“Det bliver nu en mere målrettet form for jobsøgning, og det vil give resultater, i stedet for at vi skal forvalte et hovedløst krav om et givet antal ansøgninger, som ikke giver mening”, siger han.

Kravene til de ledige er efter formuleringen i retningslinjerne blevet mindre konkrete og langt mere lempelige:

“Den ledige kan ud fra en konkret vurdering opfylde kravene til aktiv jobsøgning, selvom planen for jobsøgning ikke er fulgt”, lyder det blandt andet i meddelelsen fra Arbejdsdirektoratet.

Unødvendigt papirarbejde
A-kasserne får derimod en række nye opgaver. De skal udarbejde en skriftlig plan for den lediges jobsøgning, ligesom de skal sætte tal på, hvor mange job den ledige skal søge. Hver gang den ledige har været uden arbejde i sammenlagt tre måneder, skal a-kassen vurdere den lediges rådighed ved en samtale, hvor alle jobansøgningerne bliver gennemgået.

Bestyrelsesmedlem i Magistrenes A-kasse (MA) Per Clausen mener, at man nu er vendt tilbage til det rigtige udgangspunkt. Han er dog ikke ubetinget begejstret for de ekstra opgaver, som a-kasserne skal stå for:

“Det er ærgerligt, at man skal opfinde nye tiltag, som betyder, at a-kasserne skal bruge en masse ekstra unødvendigt papirarbejde og ekstra tid til samtaler. Nu kommer der bureaukratiske krav ind om vurderinger af jobansøgningernes kvalitet og skriftlige planer. Det er spild af tid. Og nok så vigtigt, så bliver det medlemmerne, som skal betale for det unødvendige ekstra arbejde i a-kasserne”.

Det ekstra arbejde i a-kasserne betyder ikke, at de får tilført ekstra ressourcer til at løse de nye opgaver, erkender Jørn Wæver.

“Der kommer flere krav end hidtil om, at a-kasserne skal dokumentere, hvad de foretager sig. Planerne om jobsøgning er også nye. Så der bliver mere skriftligt arbejde, og det kan give en ekstra arbejdsbyrde i a-kasserne, men det må de tage med”, siger Jørn Wæver.