“Kommunerne har ikke forstand på arbejdsmarkedet”

 Efter en række høringssvar er Claus Hjort Frederiksen (V) nu i gang med at udarbejde et lovforslag om, at langtidssyge skal til kontrolmøder i kommunernes jobcentre. Lovforslaget ventes færdigt i løbet af foråret. Men hvis det stod til dr.jur. og professor i socialret på Københavns Universitet Kirsten Ketscher, så burde kommunerne slet ikke behandle sager om sygedagpenge.

“Kommunerne har ikke forstand på arbejdsmarkedet. De har nok at gøre med at tage sig af lokalsamfundets problemer med fx institutioner og uddannelse. Men nu laver regeringen et underligt sammenrend, hvor forskellen mellem enkelte grupper af borgere er blevet mere og mere uklar. Dem med fast tilknytning til arbejdsmarkedet kommer i samme kasse som dem med meget lidt tilknytning, og det vil på længere sigt true hele systemet”, siger Kirsten Ketscher.

Kritikken mod kommunernes håndtering af sygedagpenge vokser, for flere sygemeldte er allerede kommet i klemme i kommunernes system. En kræftsyg HK’er blev for nylig presset af et jobcenter til at komme i arbejde, mens hun modtog kemobehandling. Fagforbundet 3F påviste desuden i november 2008 via tal fra Beskæftigelsesankenævnet, at der i Region Sjælland var fejl i halvdelen af de flere hundrede afgørelser, som kommunerne have truffet om at stoppe udbetalingen af sygedagpenge til langtidssyge.

For mange fejl
Det samlede billede giver anledning til bekymring. For med Claus Hjort Frederiksens kommende lovforslag får kommunerne 65 procent refusion fra staten, hvis de aktiverer en langtidssyg i mindst ti timer fra og med niende sygeuge. Da kommunen kun får 35 procent refusion, hvis den syge ikke aktiveres, frygter flere, at kommunerne har et for stort økonomisk incitament til at presse syge i arbejde, selv om de slet ikke er klar til det. Det afviser beskæftigelsesministeren dog.

“Kræftsyge skal ikke tvinges i arbejde. Man skal jo ikke spørge dødssyge mennesker eller folk med en klar diagnose, som ikke kan arbejde. Vi skal interessere os for sager uden en klar diagnose og med diffuse lidelser, hvor der er risiko for, at sygdomsperioden trækker ud”, siger Claus Hjort Frederiksen, som er enig i, at der bliver lavet for mange fejl i kommunernes sagsbehandling.

“Det er en alvorlig sag for mennesker at få fjernet deres forsørgelsesgrundlag, og derfor er jeg da også enig i, at omgørelsesprocenten af sager er for høj. Men jeg glæder mig over, at vi har fået klarere regler, og at en ny vejledning har nedbragt denne procentdel”, siger ministeren. 

Et skråplan
Formand for Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post har svært ved at se, at presset og det økonomiske incitament med refusioner i loven fra ministerens bord skal lede til noget godt for socialrådgivernes sagsbehandling i kommunernes jobcentre.

“At staten skal bestemme, at refusionen til kommunerne ryger ned med 30 procent, hvis man ikke aktiverer en sygemeldt inden for otte uger, er et skråplan. Vi har rigtig mange situationer, hvor sygemeldte ikke engang har fået en diagnose efter de første otte uger”, siger Bettina Post.

Hun mener, at kommunernes jobcentre med denne model reelt kan se sig nødsaget til at få den sygemeldte til gå en tur nogle timer om ugen og dermed være i et “aktivt tilbud”, for den lægelige vurdering er slet ikke med i denne politiske handlingsplan.

“Det giver ikke mening at komme i virksomhedspraktik eller aktivering, når man er syg. Det bliver til en trafik af aktivering, der er helt uden for virkeligheden”, siger Bettina Post.

Det er DM’s formand, Ingrid Stage, enig i. Hun mener, at regeringens hensigter med loven tjener rent økonomiske formål.

“Der er ikke tale om et positivt sundhedspolitisk tiltag, og helbred og sundhed vil komme til at betale prisen. Vi kan med næsten usvi­gelig sikkerhed forudse, at mange ikke vil have ressourcerne til at stå imod og vil lade sig presse til aktivering eller til en deltidsraskmel­ding, selvom de egentlig ikke er raske nok til det. Risikoen er, at effekten af loven bliver forringet helbredelse, længere sygemel­dinger og flere tilbagefald”, siger Ingrid Stage.

Ifølge Kirsten Ketscher mangler regeringen et reelt grundlag for at gennemtvinge den kommende lov.

“Er folk syge, er de syge, men her vil man kontrollere alle for at få fat i nogle få, som måske kunne arbejde lidt alligevel. Det er en meget mekanisk tankegang fra ministerens side med kontrol, kontrol og kontrol uden grundlæggende forståelse for det sociale sikringssystem på arbejdsmarkedet”, siger Kirsten Ketcher.