Helge Sander isoleres i strid om forskningsfrihed

Videnskabsminister Helge Sander (V) står efterhånden alene i sagen om den manglende beskyttelse af den individuelle forskningsfrihed på universiteterne. Det står klart, efter at en række rektorer har givet deres støtte til et forslag om en tydeligere sikring af den enkelte forskers forskningsfrihed – en sikring, der i den nuværende universitetslov er stærkt indskrænket.

Helge Sander har hidtil kategorisk afvist at diskutere frihedskravet, under henvisning til at han ikke vil blande sig i ledelsesretten på universiteterne, men med rektorernes udmelding, der kom på AC’s høring om den igangsatte universitetsevaluering, er ministerens argument stærkt svækket.

Flere rektorer giver udtryk for, at en opblødning af den omdiskuterede instruktionsbeføjelse, der er stridens kerne, og som giver universitetsledelsen mulighed for at disponere over hele forskerens arbejdstid via pålæg, vil kunne mindske den udbredte mistillid til ledelsen og samtidig lukke en årelang diskussion.

“Jeg mener ikke, at instruktionsbeføjelsen bliver brugt til at afskære forskere fra deres egne projekter. Denne diskussion er nærmest blevet mytologisk. Men jeg foreslår konkret, at man ændrer de nuværende formuleringer, så der kommer til at stå i loven, at forskeren ikke kan forhindres i at forfølge egne projekter, så længe økonomi og øvrige forhold er i orden. Det vil være godt at få det knæsat”, lød det fra Københavns Universitets rektor, Ralf Hemmingsen, på høringen.

Også rektor på Syddansk Universitet Jens Oddershede erklærede sig på høringen åben for en præcisering af forskningsfriheden.

“Jeg er positiv over for, at man kigger på formuleringerne. Jeg tror ikke, det reelt vil ændre så meget, men hvis de nuværende formuleringer er med til at skabe manglende arbejdsglæde, så siger jeg ja til en modificering”. 

Skader konkurrenceevnen
Rektor for Copenhagen Business School Finn Junge-Jensen mener, at instruktionsbeføjelsen i sin nuværende form skader de danske universiteters muligheder i den internationale konkurrence om de bedste videnskabsfolk.

“Jeg er bestemt ikke bange for at skrive forskningsfriheden tydeligere ind i loven. Jeg tror faktisk, det er nødvendigt for at sætte universiteterne i stand til at tiltrække de bedste forskere, og jeg tror, at ansatte og ledelse sagtens kan samarbejde alligevel, hvis vi gør det”.

Også flere institutledere, der har den direkte kompetence til at bruge instruktionsbeføjelsen, gav på høringen deres opbakning til en styrkelse af den enkelte forskers forskningsfrihed.

Institutleder ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier ved Syddansk Universitet Johannes Nørregaard Frandsen gav dog udtryk for, at forskningsfriheden ikke så meget undergraves af instruktionsbeføjelsen, men mere af finansieringen af forskningen.

“Problemet er, at vi skal skaffe penge udefra, og det er jo strategiske midler. Jeg har meget svært ved at se, at de, der sidder på institutterne, ikke har forskningsfrihed. Jeg render i hvert fald ikke og kommanderer med mine forskere, men pengene har en stor betydning”, lød det fra Johannes Nørregaard Frandsen.

Den eneste, der under høringen udtrykte modvilje mod at ændre instruktionsbeføjelsen, var prorektor ved DTU Knut Conradsen.

“Det ville være en halsløs gerning at modificere instruktionsbeføjelsen. Hvis man ikke kan sige værsgo, her har du en bunke penge til at varetage en forskningsopgave, hvordan skal ledelsen så sikre, at der forskes i de emner, der er sat penge af til strategisk”, spurgte han.