Færre AC-stillinger i Københavns Kommune

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune har traditionelt været et yndet sted at søge arbejde for mange – især unge og nyuddannede – DM-medlemmer. Men en ny stillingsstruktur får nu AC’ernes fællestillidsrepræsentant i forvaltningen til at advare magistre mod at søge job som beskæftigelseskonsulent på et af kommunens jobcentre. Årsag: Uanset uddannelsesbaggrund bliver flere og flere ansat på HK-overenskomst.

 “Vælger man som AC’er at tage imod et job på en HK-overenskomst, fordi man er ivrig efter at få et job eller tænker, at det er et godt sted at komme i gang med karrieren, kan det få nogle konsekvenser, man ikke umiddelbart er opmærksom på”, forklarer AC’ernes fællestillidsrepræsentant Sine Jochumsen.

”Den anciennitet, man optjener på en HK-overenskomst, tæller ikke, når man forhåbentlig senere bliver ansat på en AC-overenskomst. I allerværste fald kan det indskrænke ens videre lønudvikling og karriereudviklingsmuligheder, at man er startet i en HK-stilling. Jeg ville personligt tænke mig meget godt om, før jeg accepterede at blive ansat på de vilkår. Jeg ville nok også sige nej”.

Egentlig var det et fælles ønske fra ledelse og medarbejdere, der satte gang i arbejdet med at revidere stillingsstrukturen i BIF, som Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen kaldes i det daglige.

Efter at forvaltningen var blevet dannet i 2006, føg det rundt med mere eller mindre gennemskuelige stillingsbetegnelser. Og det var lidt afhængigt af vind og vejr og chefens dagsform, hvorvidt en konsulent med en akademisk uddannelse blev ansat på en AC-overenskomst eller som HK´er. Men hvor arbejdspladsen som oftest tog udgangspunkt i konsulenternes uddannelsesmæssige baggrund, kom der pludselig modstand på fra flere sider, forklarer fællestillidsrepræsentant Sine Jochumsen.

Slag mod værd
“Mange HK’ere har måske følt, at de har tabt terræn, efterhånden som flere og flere AC’ere starter som sagsbehandlere. Derudover antager jeg, at modstanden også har bredt sig til lederlaget, da rådighedstillægget blev indført til nye DM’ere i offentligt administrative stillinger. Mange chefer har muligvis frygtet, at der ville rejse sig et folkekrav blandt akademikerne, så alle pludselig skulle have rådighedstillæg”, siger hun.

Den ny stillingsstruktur betyder, at det kun er i to ud af fire nye kategorier, at akademikerne kan forvente at blive ansat på AC-overenskomst, nemlig hvis deres stillingsbetegnelse er fagspecialist eller fagkoordinator.

At der også bliver brugt mange AC-kompetencer i jobbet som beskæftigelseskonsulent, er Sine Jochumsen og hendes tillidsrepræsentantkolleger meget opmærksomme på.

“Vi vil holde nøje øje med udviklingen, så der ikke udvikler sig en situation, hvor man bevidst udnytter, at man kan ansætte højt kvalificerede akademikere på HK-vilkår. Vi har blandt andet fået en aftale med ledelsen om, at vi bliver orienteret, hver gang en AC’er skal ansættes. For kollegerne går nervøsiteten primært på, om der overhovedet vil være nok kompetente folk, der søger job hos os i fremtiden på de vilkår, forvaltningen tilbyder. Samtidig oplever vi det som et slag mod vores værd. Man sender et signal om, at man ikke værdsætter vores kompetencer og ikke ønsker at holde på os”, understreger fællestillidsrepræsentanten.