Undervisere bliver bedre med årene
Musikere hører for lidt musik, så derfor glæder Friedrich Gürtler sig til at have tid og lyst til at høre mere musik. Men foreløbig fortsætter den 76-årige pianist et stykke tid endnu med at udfordre og blive udfordret af konservatoriets spirende talenter.
Det kan være svært at få en aftale med den 76-årige pianist Friedrich Gürtler. Selvom han stoppede som fastansat professor på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium for seks år siden, så er det næsten dagligt, at man kan se den to meter høje mand tage lange hurtige skridt i det tidligere Radiohus’ endeløse gange eller i Operaen. “Så længe jeg er nogenlunde klar, og mine hænder lystrer, så er det da fjollet ikke at holde det ved lige”, siger han.
Der har været nok at se til for den aktive pensionist, siden Det Kgl. Danske Musikkonservatorium flyttede til Radiohuset, fordi Friedrich Gürtler har ansvar for konservatoriets mere end 125 instrumenter og derfor skal holde styr på, hvornår de skal stemmes, og hvornår de skal repareres. “Det tager meget tid, for i løbet af et år er jeg i berøring med hvert eneste instrument, så jeg kan holde styr på instrumenternes stand”, forklarer Friedrich Gürtler.
Derudover underviser han konservatoriets unge pianister, især dem, der specialiserer sig i repetition og akkompagnement. Friedrich Gürtler har selv en lang karriere som repetitør og akkompagnatør. Han er kendt som en repetitør, der udmærker sig ved et fremragende kendskab til selve musikken og til sangkunstens krævende psykologi, så sangeren kommer til at vise sig fra sin bedste side. ”Det gælder jo ikke kun om at få banket noderne ind i sangeren, det drejer sig lige så meget om at levendegøre, hvad der sker i musikken og få sangeren til at opleve og udtrykke det”, siger an.
Ældre og unge udfordrer hinanden
Friedrich Gürtlers hjerte og engagement har altid banket for samarbejdet om musikken. “Jeg tror, at jeg er for social en kunstner til at blive den ensomme solist. For mig er det fascinerende at opleve, hvordan man finder sammen om et stykke musik med forskellige personer og musicerer sammen. Menneskelig kemi har stor betydning for resultatet”. I mange år har han arrangeret sommerkurser i sit hus i Frankrig for unge sangere og pianister fra konservatoriet, og her har det været interessant for ham at opleve, hvordan de studerende fungerer socialt og pludselig kan skifte over til stor kunstnerisk koncentration.
Den officielle pensionsalder er 70 år for fastansatte på konservatoriet, men det passer Friedrich Gürtler godt, at de stadig har brug for ham, og han er ikke i tvivl om, at det kan være en fordel for en del arbejdspladser at holde fast i ældre medarbejdere, der stadig kan virke i deres fag. “Jeg er helt sikker på, at jeg er en bedre underviser nu, end jeg var som yngre, hvor jeg nok var lidt mere ufleksibel. Som ældre musikunderviser finder man måske bedre balancen imellem at skabe struktur, samtidig med at man sørger for, at det ikke bliver en spændetrøje for eleverne”, siger Friedrich Gürtler. Selvom han er en garvet klaveratlet, så føler han stadig, at de unge musikere kan udfordre og lære ham en del, så det også er en gensidig læresituation.
Stadig gang i adrenalinet
“Det er jo fantastisk, at man er optaget af noget og skal gøre noget sammen med andre. Engagementet får ens adrenalinniveau til at stige, og man føler sig ikke træt, før man er færdig med jobbet. Til gengæld kan jeg godt lide at få en eftermiddagslur, hvis jeg kan komme hjem i tide. Men jeg laver slet ikke så meget som i gamle dage”, fortæller Friedrich Gürtler. Han frygter dog ikke, når han skal være fuldtidspensionist, for så bliver der mere tid til rejser, bøger, familien, oprydning … og musikken.
“Det paradoksale ved at være musiker er jo, at jeg i princippet hører for lidt musik, fordi jeg ofte er mættet rent musikalsk. Man skal ikke kimse ad at sadle om og tænke på noget andet for at rense luften omkring sig selv og musikken. Så man igen kan blive sulten efter mere musik”, siger Friedrich Gürtler.
