Dansk Magisterforening

Planer for samlet museum et skridt videre

Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

Den store landsdækkende brainstorming er afsluttet. 120 visionsforslag til rammer og indhold for et samlet naturhistorisk museum i København er præsenteret, og vinderne udpeget. Nu begynder fase to – planlægningen af arkitektkonkurrencen – for det store museum, som forventes at stå færdigt senest i 2015.

Det er Københavns Universitet og staten, som står bag projekteringen af museet. Det kommer til at ligge i forbindelse med Botanisk Have midt i København, og ikke overraskende er sekretariatsleder fra Statens Naturhistoriske Museum Rikke Sanderhoff Mørch begejstret.

“Vi har fået en masse idéer at arbejde videre med om det gode museumsbesøg og om formidling af naturvidenskab. Nu skal vi i gang med at trække essensen ud af forslagene. Programmet til arkitektkonkurrencen forventer vi at have klar til næste efterår”, siger hun.

Det blev den københavnske arkitekt Claus Harboesgaard Pryds, der løb med konkurrencens 1.-præmie på 300.000 kroner. Dommerne vurderede, at han løste opgaven “under hensyntagen til havens sårbare og unikke karakter”.

“Forslaget matcher vores ambitioner for at skabe et nationalt museum i verdensklasse i helt unikke omgivelser. Og så viser forslaget, at det kan lade sig gøre omkring Botanisk Have”, siger Rikke Sanderhoff Mørch.

}