Midt i finanskrisen fastholder de privatansatte DM-medlemmer en overraskende god lønudvikling. Større individuelle tillæg til ansatte i kommunerne og staten mindsker samtidig lønforskellen mellem de privat og offentligt ansatte.
DM’s medlemmer i private virksomheder er steget næsten dobbelt så meget i løn som deres kolleger fra IDA. Er DM’s medlemmer klogere? Dygtigere? Eller bare heldigere? Vi jagter en forklaring.
Under 20 DM-medlemmer er blevet afskediget i efterårets kommunale fyringsrunder, som har omfattet flere hundrede. Men mange arbejdspladser er psykisk i knæ, og nye runder truer.
Der er uenighed mellem Venstre og Konservative om lov, som tvinger a-kasserne til at smide deres medlemmer ud, når de fylder 65 år. Men også oppositionen er uenige om loven.
Regeringens storstilede satsning på nye ph.d.-studerende ser nu indirekte ud til at koste fastansatte forskere jobbet på Københavns Universitet. Det Naturvidenskabelige Fakultet bliver igen kraftigt beskåret.
Arkæolog Pauline Kleinschmidt Knudsen går anderledes til værks, når hun fortolker arkæologiske fund fra den grønlandske fortid. Hun anvender ældre fangeres overleveringer til at forstå det gamle jæger- og fangersamfund.
6 procent mere på lønsedlen. 5 procent mere i købekraft. Gode lønstigninger og lav inflation giver chance for en gavmild jul blandt DM’s privatansatte medlemmer.
Traditionelt ligger de kommunalt ansatte DM-medlemmer nederst i det offentlige lønhierarki, men for de yngste kandidatårgange er situationen vendt rundt. Deres gennemsnitsløn har overhalet de statsansattes, viser DM’s nye lønstatistik.
Med en stigning på 6,7 pct. det seneste år har DM’s medlemmer på universiteterne oplevet en lønfremgang, der ligger over gennemsnittet for staten. Lønstatistikken afslører også, at mænd og kvinder tjener næsten det samme. Og så er det RUC’erne, der tjener mest.
Google dropper masseforlig med forlag og forfattere i hele verden om scanning af bøger til et digitalt bibliotek. I et nyt, revideret forlig er kun få lande inkluderet, og det frigiver danske forlag og forfattere.
Transformationen af den danske velfærdsmodel har revolutioneret arbejdsvilkårene i den offentlige sektor. Men det er ikke en forårsrevolution. De ansatte er ubønhørligt konfronteret med konkurrerende og fundamentalt uforenelige arbejdsopdrag: På den ene side de klassiske velfærdsopgaver, på den anden side de nye krav til effektivitet og konkurrencedygtighed, mener pædagogikprofessor Katrin Hjort. Resultatet er en eksplosiv stigning i arbejdsrelateret stress.
“Du kan jo nok forstå …”, siger hun med stille stemme, mens rummet omkring jer trækker sig sammen. Du har mest lyst til at smække et vindue op på vid gab. Bagefter har du fået 0 kroner i lønforhøjelse og føler dig krænket på en diffus måde. Men fat mod. Også du kan lære at forhandle med en chef, der indhyller alt i store følelser. Dine vigtigste redskaber er åbenhed og robusthed.
Det internationale geovidenskabelige tidsskrift ACP er nu det mest citerede.
Det skyldes en model, som giver langt hurtigere publicering og forbedrer gennemsigtigheden i forskningen.
Mens vi herhjemme endnu ikke har en overordnet politik for publicering af skattefinansieret forskning, tager man nu skridtet i Sverige: Forskere skal publicere open access, så alle gratis kan få glæde af den.
Musikere hører for lidt musik, så derfor glæder Friedrich Gürtler sig til at have tid og lyst til at høre mere musik. Men foreløbig fortsætter den 76-årige pianist et stykke tid endnu med at udfordre og blive udfordret af konservatoriets spirende talenter.
Bøgerne holder mig i gang, fortæller Bodil Wamberg. Derfor fortsætter hun med at skrive bøger, i samme tempo som hun har gjort de sidste mange år, selv om hun har passeret den officielle folkepensionsalder.
Pensionisttilværelsen er bekræftende. Det oplever Bjørn Lense-Møller, fordi tidligere kolleger stadig kontakter ham for samarbejde. Efter et langt arbejdsliv nyder han også, at han kan vælge rutinearbejde fra, men at han stadig har mulighed for faglig fordybelse.
