Sverige: Regering satser på strategisk forskning

Strategisk eller fri forskning. I Sverige ligner diskussionen umiskendeligt den, vi har herhjemme. Den svenske regering besluttede i 2007 at evaluere forskningssystemet, som man nu er i gang med i Danmark. I marts 2008 blev Sveriges forskningsminister, Lars Leijonborg fra Folkpartiet, med udredningen “Forskningsfinansiering – kvalitet og relevans” opfordret til at forstærke den strategiske planlægning af forskningen gennem en nyetableret og centralstyret forsknings- og innovationsmyndighed.

Men den anbefaling mødte så kraftig kritik blandt statslige interessenter, universiteter og faglige organisationer, at forslagene i udredningen blev forkastet, forklarer Ann Fritzell, der er chefudreder i SULF, universitetslærernes, forskernes og doktorernes faglige og professionelle organisation i Sverige.

“Udredningen foreslog at formindske eksterne finansieringer og at samle de forskellige råd i en central organisation, men det var der ikke mange, som troede på. Det er mere fordelagtigt at have flere steder og forskellige finansieringsformer, som forskere kan søge, hvis de nu får et nej et sted. Der bliver på den måde desuden flere perspektiver på bedømmelserne. Pluralismen i forskningen og i finansieringen fremhævede mange som en fordel, og det blev der altså lyttet til”, siger Ann Fritzell.

Strategisk forskning størst
Alligevel investerer den svenske regering i dag flere penge i strategisk forskning end i den frie forskning. Strategiske satsninger er sågar et helt nyt begreb i svensk forskningspolitik, som blev introduceret i forbindelse med “forskningspropositionen”, som regeringen fremlagde i oktober 2008. Af de fem milliarder ekstra kroner, som regeringen har bevilget til forskning og innovation i perioden 2009-2012, går de 1,8 mia. kroner til strategisk forskning. Yderligere 675 millioner kroner går direkte til Sveriges fire statslige forskningsråd, FAS, Formas, Vinnova og Vetenskabsrådet og dermed til strategiske forskningsområder, hvor der især satses på medicin og naturvidenskab. Det kritiserer Ann Fritzell.

“På den måde har man tæt defineret, hvad der skal forskes i. Vi synes derimod, at det er vigtigt at have en bred forskning, for det er svært at sige her og nu, hvad der langsigtet er det rette at satse på. Man risikerer med denne politisering af forskningen at mindske beredskabet for en usikker fremtid”, siger Ann Fritzell.

Hun forklarer, at de fire råd deler penge ud efter tre kriterier: Forskningen skal tilgodese samfundsbehov, der skal i forvejen findes forskning i området inden for Sverige, og forskningen skal knytte an til næringslivet. Derfor deles pengene hovedsageligt ud inden for medicin, klima og teknik.

“Vores kritik af denne fordeling er mere principiel og går på, at politikere ikke kan og derfor heller ikke burde bedømme, hvad der er relevant og kvalitetsmæssig forskning. Men der er et ønske i regeringen om at styre videnskaben ud i industrien, så forskningen bliver et middel til økonomisk vækst. Denne mere kortsigtede tilgang prøver man at styre ved strategiske satsninger. Når det gælder om at bevise dette, kender jeg endnu ikke til forskning, som viser, at det er det rette. Satsninger på uddannelse og forskning hænger sammen med økonomisk vækst. Det ved vi”, siger Ann Fritzell.