Magistre kan også være superjurister
Udlændingeservice har for alvor fået øjnene op for, at magistrene er dygtige – også til juridisk sagsbehandling. Antallet af magisteruddannede i Udlændingeservice er røget i vejret de seneste år. Nu skal efteruddannelse sikre deres juridiske kompetencer.
Et rundt kamera på størrelse med en tekop byder velkommen ved siden af dørtelefonen hos Udlændingeservice på Blegdamsvej i København.
“Vi skal jo kunne se, om de, der kommer, har rent mel i posen”, griner receptionisten, da jeg kommenterer øjet.
Rex-stolene i receptionen har vundet konkurrencen “Et siddemøbel til kronprinsen”, selvom kronprins Frederik nok aldrig har siddet i den sælskindspolstrede stol og betragtet Rigshospitalet på den anden side af vejen.
Sammenligningen mellem de to institutioner på hver side af Blegdamsvej er næsten banalt nærliggende: Begge steder bliver der hver eneste dag truffet beslutninger med afgørende indflydelse på andre menneskers liv.
Hos Udlændingeservice afgør godt 160 akademiske medarbejdere sager om opholdstilladelse, familiesammenføring, arbejdstilladelser og andre eftertragtede tilladelser til et liv i Danmark. Men hvor det for få år siden næsten udelukkende var jurister, der tog de afgørelser, har knap en femtedel af de akademiske medarbejdere i dag en anden baggrund end jura. Heraf er cirka halvdelen magistre.
Giver en god dynamik
“Magistres uddannelse har givet dem nogle andre vinkler på verden end juristerne. Det giver en god dynamik”, siger Stine C. Olsen fra Udlændingeservices personaleafdeling, da vi har bevæget os over gården, der bliver brugt til parkering og rygerum, og op på anden sal i baghuset, hvor Stine C. Olsen og hendes kolleger holder til.
Et whiteboard med oversigter over stillingsannoncer og ansøgningsfrister vidner om, at Udlændingeservice er en arbejdsplads med mange ansatte og et flow af medarbejdere. Det bekræfter Michael Jørgensen, der er cand.mag. fra RUC og blev ansat i februar 2007.
“Da var det kun to ud af de fjorten akademiske medarbejdere på mit kontor, der ikke var jurister”, fastslår Michael Jørgensen. I dag er det omtrent halvt af hvert.
De skal ikke være jurister
Cand.mag.erne i Udlændingeservice laver i princippet det samme arbejde som deres jurauddannede kolleger. Det betyder, at de også kan skrive juridisk sagsbehandling på deres portefølje over arbejdsopgaver.
Og de klarer de juridiske opgaver ganske godt, mener Stine C. Olsen, der er uddannet fra CBS og dermed selv en af isbryderne, som hun kalder dem, der kommer til Udlændingeservice med en anden baggrund end den juridiske.
“Vi har en cand.mag. i historie, og hun er bare en superjurist”, siger hun, men understreger, at det ikke er meningen, at magistrene skal blive jurister.
“Vi ansætter dem netop for at sikre mangfoldigheden og ikke for at lave dem om til jurister. Men sagsbehandling handler også om borgernes retssikkerhed, så det fundament skal selvfølgelig være i orden”.
Derfor har de fleste cand.mag.er hos Udlændingeservice også været på kurser i eksempelvis udlændingeret, forvaltningsret og juridisk metode. Og derfor har Udlændingeservice med Stine C. Olsen som projektleder sat sig for at designe et mere formelt uddannelsesforløb for de nyansatte, der har huller på det juridiske område.
Stine C. Olsen kalder det, hun skal lave, en juridisk værktøjskasse, der skal understøtte magistrenes spidskompetencer i en ellers juridisk organisation. Formen på værktøjskassen ligger endnu ikke fast. Måske bliver det et udvidet introduktionsforløb, der giver korte indføringer i juraen, måske bliver det moduler, som cand.mag.erne skal følge hen ad vejen, eller måske bliver det i princippet muligt at tage en jurauddannelse som efteruddannelse. Men idéen er en mere systematisk metode til at efteruddanne magistrene.
Omlægning gav behov for ikke-jurister
De første magistre og andre akademikere med en anden baggrund end jura blev ansat i Udlændingestyrelsen, som det hed dengang, i slutningen af halvfemserne. Det var især asylkontorerne, der efterspurgte kompetencer som interviewteknik og kulturel forståelse, og her blev kikkerten rettet mod blandt andre magistrene. Oprindeligt var det ikke meningen, at de skulle efteruddannes i juridisk retning, men de viste sig hurtigt at være interesserede i at lære mere om juraen inden for udlændingeområdet.
Da Udlændingestyrelsen i 2006 skiftede navn til Udlændingeservice, var det ikke kun et spørgsmål om branding. Omlægningen betød også omorganisering til teamarbejde og større fokus på servicemindede opgaver, som eksempelvis vejledning og kommunikation. Dermed steg efterspørgslen efter medarbejdere med kommunikative kompetencer og erfaringer med gruppearbejde.
I dag har halvdelen af de akademiske medarbejdere på asylkontoret og dokumentationskontoret en anden uddannelsesbaggrund end jura. I hele huset er det tyve procent af de akademiske medarbejdere, der ikke har trådt deres uddannelsesmæssige barnesko på et juridisk fakultet.
Døren på klem
Der er dog stadig steder i huset på Blegdamsvej, hvor der kun har været ganske få magistre. Eksempelvis på familiesammenføringsområdet, der stadig er juristernes enemærke.
“Det er kompleks jura og klassisk sagsbehandling, de laver der, så de har overvejende brug for jurister”, siger Stine C. Olsen.
“Men med den rette oplæring, og hvis en magister har et ønske om at komme til at arbejde med et mere klassisk juridisk sagsområde, kan det godt lade sig gøre også at ansætte magistre på det område”, siger Stine C. Olsen og åbner dermed døren på klem til nyt land for magistrene.
