Forskelligheden er en styrke

På side to i oktobernummeret af Udlændingeservices medarbejderblad US Open kan man læse om den dag, direktør Henrik Grunnets eksemplar af Karnovs lovsamling røg ned fra væggen.

“Bag chefen skal der hænge en reol med Karnovs lovsamling. Det ved enhver, som har set interview i tv med juridisk uddannede offentlige chefer”, står der spøgefuldt i bladet. Karnovs lovsamling er kommet op på væggen igen, for chefen hos Udlændingeservice er stadig jurist. Men hvem ved, om fremtiden placerer en magister i direktørstolen?

Du lærer det hurtigt
“Det er måske svært i starten, men du lærer det hurtigt”. Cand.mag. i dansk og offentlig administration Michael Jørgensen er ikke skræmt af at være magister på en traditionelt juridisk arbejdsplads. Efter knap to år på Udlændingeservices Erhvervskontor har han tæmmet paragrafferne.

“Arbejdsopgaverne ligner hinanden meget, så efter et stykke tid er det ikke så afgørende, om du er jurist eller ej”, siger han.

Mette Høj Jørgensen, cand.mag. i international migration, har også efter mindre end et år forliget sig med juraen – faktisk så meget, at hun skal til at undervise nyansatte i dele af udlændingeret. Og ikke kun nyansatte magistre: Der er også et par jurister med på holdet.

“Det understreger, at man ikke behøver at være jurist for at kunne arbejde med vores del af loven”, siger Mette Høj Jørgensen.

Er ikke mini-jurister 
Men selvom Michael Jørgensen og Mette Høj Jørgensen har fod på den juridiske sagsbehandling, føler de sig stadig som magistre og ikke som jurister. De stejler da også, da jeg prøvende kalder dem mini-jurister. Begges veje er gået forbi Udlændingeservice, fordi de er interesserede i udlændingeforhold, og ikke, fordi de skal være jurister. Og den faglige baggrund skinner da også igennem i holdningen til arbejdet.

“Sagerne handler jo om mennesker, og det hænder, at der skal gives afslag på opholdstilladelse, eller en udlænding skal vises ud”, siger Michael Jørgensen med henvisning til, at arbejdet kræver, at han tænker med hjernen og ikke med hjertet.

“Her er det naturligvis loven og bekendtgørelser, der gælder, selvom mange sager rummer flere aspekter, som vi ikke kan tage højde for i afgørelsen”. 

Vi skal jo have loven med
At afgørelserne skal træffes med loven i hånden, har Mette Høj Jørgensen også erfaret.

“Jobbet her giver mig større forståelse for, hvorfor ikke alting kan lade sig gøre i forbindelse med udlændinges ophold i Danmark, for man skal jo have loven med sig”, siger hun.

Hun havde egentlig forestillet sig, at hun skulle arbejde for en humanitær organisation, men gennem studiet blev hun interesseret i udlændingepolitik, og efter et år som studentermedhjælper i Udlændingeservices reception tog hun som færdiguddannet skridtet til Erhvervskontoret.

“Selvom jeg ikke tænker så meget over det til daglig, bruger jeg nok mine kompetencer fra studiet alligevel. For eksempel i forbindelse med undervisningen”. 

Vi er mere pragmatiske
Selvom både magistrene og juristerne hos Udlændingeservice følger loven, er der stadig stor forskel på måden, de arbejder på. Det gælder for eksempel, når en dansk arbejdsgiver har lavet kontrakt med en udlænding, og Erhvervskontoret skal vurdere sagen. Hvis der er en spidsfindighed i kontrakten, som kræver partshøring, og arbejdsgiveren derfor skal kontaktes, vælger man normalt at gøre det skriftligt.

Men en forklaring over telefonen hjælper ofte på forståelsen – og forkorter sagsbehandlingstiden, siger Michael Jørgensen.

“Forskellen kan måske forklares ved, at juristernes tilgang er næsten rent juridisk – det har de jo lært – mens vores er mere pragmatisk. Ledelsens udmelding er, at vi skal sætte os i brugernes sted og træffe korrekte afgørelser. Det gør man, synes jeg, ved også at tage de briller på, der ikke er strengt juridiske”, siger Michael Jørgensen.

“Men måske mangler vi forståelse for, hvorfor de gør det på deres måde?”, spørger Mette Høj Jørgensen, der også ser forskelligheden som en styrke:

“Hvis vi alle sammen var ens, ville vi miste evnen til at se forskellighed hos andre”.