Bertel Haarder vil ændre læreruddannelsen

 I snart fem år har DM advaret kraftigt mod følgerne af den massive faglige oprustning af fagene i læreruddannelsen, som regeringen valgte at indføre i den ny læreruddannelse. Skal man tro Bertel Haarders seneste udmeldinger, lader det til, at undervisningsministeren langt om længe er nået til den opfattelse, at der var noget om snakken. 

Det sker efter en katastrofal prognose, hvor de studerendes valg af linjefag i Region Syddanmark er blevet sammenholdt med behovet for nyansættelser i regionen. Prognosen viser således, at der frem til 2012 skal ansættes 456 lærere med linjefag i natur/teknik og fysik/kemi, men i samme periode uddanner University College Lillebælt (UCL) kun 60 studerende med de fag. Godt nok uddannes der også lærere på professionshøjskolerne i Haderslev og Esbjerg, men de to uddannelsessteder uddanner tilsammen færre lærere end UCL. Problemet rammer også fagene tysk og musik, og det er meget usikkert, om UCL overhovedet opretter hold inden for linjefagene naturfag, tysk og musik i det kommende studieår.

I en kommentar til tallene til Fyns Stiftstidende har Bertel Haarder sagt, at “vi må være ærlige og erkende, at de store fag er blevet for dominerende. Det ser ud til, at vi får uddannet for få naturfagslærere, og også tysk og musik halter”.

DM har netop advaret mod, at de største linjefag, blandt andet dansk, matematik og engelsk, ville blive så store i omfang, at andre fag ville blive klemt, og alt tyder da også på, at de studerende ikke vælger det antal linjefag, som forligspartierne satsede på.

Der skal handles nu
Ifølge Per B. Christensen, formand for den følgegruppe, der overvåger virkningerne af den nye lov, vil gruppen tage problemstillingen op i de kommende måneder.

“Vi har behov for at få analyseret de studerendes faktiske valg af linjefag, samt hvilke linjefag uddannelsesinstitutionerne i sidste ende opretter. Desuden sætter vi en undersøgelse i gang, hvor vi kigger på linjefagsdækningen i folkeskolen”, siger han.

Målet er at få afklaret behovet for justeringer mellem de små og store linjefag. Allerede sidste år lanceredes en redningsmodel for naturfag, hvor de studerende fik mulighed for at vælge flere naturfag end oprindeligt tænkt, men effekten af modellen er foreløbig udeblevet. Selvom ordningen foreløbig er forlænget i to år, kan der ifølge Bertel Haarder blive tale om at supplere med en alternativ forsøgsordning i efteråret.

Per B. Christensen mener dog også, at der kan være behov for at se på de mindre linjefag.

“Der er ingen tvivl om, at den store fokus på fx dansk, matematik, historie og engelsk i folkeskolen smittede af på det forlig, der blev indgået for to år siden. Og når man fokuserer på noget, så er der noget andet, der får mindre fokus. Derfor skal vi se nærmere på de små fags vilkår og de studerendes valg af disse”, siger han.

Men det er ikke nok at tage problemet op. Det skal også ske straks, mener formanden for professionshøjskolelærerne i DM, Hans Beksgaard. Ifølge den tidsplan, følgegruppen har lavet, er det hensigten, at udvalget først går i gang med at analysere konsekvenserne af produktionen af linjefagslærere for folkeskolen i 2011 – selvom fagene allerede nu har vist sig at blive hårdt ramt af de studerendes valg.

“Følgegruppen bør fremskynde arbejdet, for det står lysende klart, at den ny læreruddannelse fører til manglende dækning af det behov, der er i folkeskolen. Følgegruppen er jo faktisk oprettet af Undervisningsministeriet og forligspartierne for at forhindre uheldige tendenser”, siger Hans Beksgaard, der mener, det er ekstra vigtigt at handle nu, før problemet bliver uløseligt.

“Underviserne i de små fag er der nu, men ikke i 2011, for der vil professionshøjskolerne have lukket en række faglige miljøer. Ved at vente gør man problemerne meget større”, siger han.