Verdensfront vil fremme open access
Universiteter og forskningsbiblioteker fra hele verden samledes i slutningen af oktober i en open access-uge. Formålet var for første gang nogensinde at skabe en front for at fremme fri adgang til forskningsresultater.
Adgangen til forskningsresultater skal være fri for alle!
Det var parolen bag et verdensomspændende initiativ i slutningen af oktober, hvor universiteter, biblioteker og forskningsinstitutioner fra mere end 30 lande deltog. Herhjemme deltog blandt andre Københavns Universitets Biblioteks- og Informationsservice (KUBIS), Videnscenter for Videnskabelig Kommunikation og Aalborg Universitetsbibliotek. Derudover blev en dansk hjemmeside for open access lanceret. Her kan man nu hente informationer og læse om nyheder og tiltag om open access.
De seneste år har der været en international open access-dag, men denne gang blev det besluttet af tovholderne bag dagen, den amerikanske organisation SPARC, at udvide initiativet til en uge.
“Der eksisterer en europæisk udgave af SPARC, hvorunder en del forskningsbiblioteker og andre institutioner medvirker. I Danmark har en masse institutioner været impliceret i arbejdet via det nye danske open access-netværk DOAN, som også har lanceret en open access-hjemmeside”, siger Bertil Dorch, centerleder på KUBIS.
I en række lande nåede initiativet i løbet af ugen bredt ud til både universiteter og offentligheden.
Blandt andet modtog grundlæggeren af World Wide Web (internettet), den engelske forsker Tim Berners-Lee, et æresdoktorat på VU Amsterdam University. Det amerikanske The National Center for Atmospheric Research (NCAR) havde en paneldiskussion om fordelene ved open access med deltagelse af blandt andre kommunikationschef for organisationen The National Science Foundation, George Strawn, som i 2007 sammen med Al Gore modtog Nobels Fredspris for sit arbejde mod klimaforandringer. Og open access-tidsskriftet PLoS Medicine kunne fejre sin femårs fødselsdag som et af de aktuelt mest citerede tidsskrifter inden for medicin.
Mere sporadisk herhjemme
I Danmark var open access-ugen noget mere sporadisk, fordi der ifølge Bertil Dorch ikke har været satset så meget på initiativet.
“I eksempelvis Holland har ugen været langt mere koordineret. Implicerede i initiativet har været ude på forskellige universiteter og institutioner for at debattere og fortælle om open access. Det handler om ressourcer til at sætte dette i gang på gulvniveau. Herhjemme er open access-netværket først lige startet, og Videnskabsministeriets arbejdsgruppe er ikke rigtig kommet i gang med arbejdet endnu”, siger Bertil Dorch.
Videnskabsminister Helge Sander (V) nedsatte tidligere på året en arbejdsgruppe med udgangspunkt i Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbiblioteks Styregruppe. Den skal komme med et udspil til, hvordan vi herhjemme skal udnytte og bruge open access.
Helger Sander forklarer, at det er et nationalt skridt som opfølgning på de konklusioner, der blev vedtaget i november 2007 i EU’s ministerråd om videnskabelig information i den digitale tidsalder, herunder om open access. Forventningen er ifølge ministeren, at gruppen vil præsentere sit arbejde til foråret.
“Der arbejdes med open access på mange fronter. Den arbejdsgruppe, jeg har taget initiativ til at nedsætte, samler de vigtigste interessenter på området, og gruppen vil præsentere en plan for implementeringen af konklusionerne”, siger Helge Sander til Magisterbladet.
Harvard University var et af de første universiteter i verden til at implementere en open access-politik for forskning. Herhjemme arbejder flere universiteter også på at udvikle politikker for open access. Eksempelvis har nu både Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Roskilde Universitet (RUC) og Copenhagen Business School (CBS) fastlagt en open access-politik.
