Dansk Magisterforening

Omfattende gennemgang af fredede bygninger

Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

En bevilling på 16,5 millioner kroner. Et projekt, der strækker sig over fem år. 3.600 bygninger, som skal gennemgås minutiøst i skrift og billeder fra kælder til kvist. Lagt sammen med forhuse, baghuse, staldbygninger, skure og andet løber det op i 9.000 bygninger i alt.

For første gang i 100 år skal samtlige fredede bygninger i Danmark registreres, og kommer projektet som forventet på finansloven, vil der blive koblet både kulturhistorikere, kunsthistorikere, arkitekter og andre fagspecialister på opgaven.

“Projektet skal medvirke til at lette administrationen af de fredede bygninger og skal samtidig sikre ejerne en hurtigere sagsbehandling og et bedre retsgrundlag, når det skal vurderes, hvorvidt bygninger fx skal bevare deres fredningsstatus”, forklarer Lisbeth Pepke, der er arkitekt og projektansvarlig i Kulturarvsstyrelsen.

Det er tanken, at den systematiske bygningsgennemgang skal foregå i samarbejde med lokale og kulturhistoriske museer forskellige steder i Danmark, ligesom kommunerne, ifølge Lisbeth Pepke, skal være Kulturarvsstyrelsens øjne rundt om i landet.

Stig Bergman Møller, museumsinspektør på Aalborgs Historiske Museum, glæder sig meget over, at hans og andre institutioner er tænkt ind i det omfattende projekt. Han håber, at det måske kommer til at foregå på samme måde som registreringen af fortidsminder, som involverede 10 større lokalt forankrede museer.

“Det er en kæmpemæssig opgave at skulle foretage en detaljeret gennemgang af fredede bygninger, men stod det til mig, burde man i samme ombæring kigge på den gråzone, som de bevaringsværdige bygninger befinder sig i. Det er ikke nogen hemmelighed, heller ikke i Kulturarvsstyrelsen, at museerne er meget bekymrede over, hvor let det er at ændre de bevaringsværdige bygningers status, hvis et erhvervsprojekt er attraktivt for kommunerne, eller en bygherres pris er høj nok”, siger Stig Møller.

Den første fredningslov blev vedtaget i Danmark i 1918. I 1980 blev fredningsloven ændret, så man både kunne frede bygninger i a- og b-klasse.

}