Millioner til efteruddannelse bliver ikke brugt

Regeringen afsatte i 2006 230 mio. kr. til efteruddannelse af lærere og skoleledere i folkeskolen, penge, der blandt andet skulle bruges til at betale uddannelsesforløb på ikke mindst professionshøjskolerne.

Af midlerne blev der afsat en særlig pulje på 150 mio. kr. til uddannelse af lærere i naturfag, matematik og engelsk. Men nu viser tal, at kommunerne kun har brugt 21 mio. kr. af puljen, og ifølge kommunernes egne opgørelser vil der ligge hele 120 mio. kr. i ubrugte midler tilbage, når puljen skal gøres op efter tre års løbetid. 

Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) er forklaringen, at kommunerne selv skal betale lærernes løn under uddannelsesforløbet, hvilket vanskeliggøres af, at KL i økonomiaftalen med regeringen har besluttet at holde udgifterne til folkeskolen i ro. Dermed kræver brug af regeringens efteruddannelsespulje, at skolerne i realiteten fravælger andre former for efteruddannelse, mener KL, der også har udsendt en vejledning til kommunerne, hvor der står, at den nye efteruddannelsesindsats skal erstatte anden efteruddannelses- eller kursusaktivitet.

“Selvom kommunerne kan få dækket deltagerbetalingen, er det stadigvæk dyrt at sende de ansatte af sted, og derfor har det ikke nødvendigvis indvirket på kommunernes prioritering”, siger Inger Suppli, konsulent hos KL, til Folkeskolen.