Det Akademiske Folkekøkken: Verdens billigste scoremiddag (unisex-versionen)
I løbet af 90’erne er scoremiddagen blevet en næsten institutionaliseret del af det moderne kurtiseringsritual. Den unge elsker skal imponere sin potentielle partner til et kommende seriemonogamistisk forhold ved at invitere hende hjem til en dyr og spektakulær forestilling i det veludstyrede samtalekøkken.
Der er gode muligheder for kokken i dette ritual til at udvise sans for timing og komposition, som er vigtige ingredienser i enhver forførelse. Scoremiddagen ender dog ofte med en række platte klicheer: dyre røde bøffer og flamberede desserter. Alle kan vise sig ved at smide mange penge efter et stykke kød eller hælde sprut på en varm pande. Disse gastronomiske banaliteter afspejler ofte et begrænset og gammeldags kønssyn, hvor forbrug og potent show-off bliver udgangspunktet for erotisk omgang med manden som den klart dominerende part.
Vi kunne godt bruge en gentænkning af scoremiddagen – og dermed hele den erotiske sfære – hvor forbrug erstattes med originalitet, potens med subtilitet. Derfor kommer her en billig, velsmagende og anderledes scoremiddag, der kan bruges af alle uanset kønsmæssig identitet (kvinde, trans, mand, drag, inter, queer osv.) eller seksuel overbevisning (bi, homo, hetero, poly, mega osv.).
Ud over den seksualpolitiske dagsorden løser dette også et andet presserende problem, nemlig at vi befinder os i en økonomisk krise – og selvom der er krise, skal der stadig scores!
Forret: Rødbedecarpaccio
Væk med oksemørbraden og ind med den sødmefulde og intense rødbede, hvis kilopris er 40 gange så lav. Dette betyder dog ikke, at man skal putte fyrre gange så meget på tallerkenen, bevar elegancen og husk det danske nationale diktum: Less is more!
2 store rødbeder
1 spsk. honning
1 spsk. sennep
2 spsk. balsamico
5 spsk. olivenolie
Salt, peber, persille, timian
Hovedret: Vagtel i salviekartoffel
Her er en overraskende hovedret, hvor en hel vagtel – der er en af de mindste fugle, man overhovedet kan købe med en vægt på 150-200 g – serveres i en udhulet bagt kartoffel. Retten er faktisk ret simpel og kan forberedes til trin 5 på forhånd. Vagtelkødet er delikat og smager som en blanding mellem vildt og kylling, der her matches perfekt af den distinkte salvie og den runde kartoffelsmag. Fuglene kan fås i de fleste velassorterede supermarkeder eller slagtere og er ret billige. Opskriften kender jeg fra den provencalske kok Roger Vergé.
2 vagtler
2 kæmpe bagekartofler – så kæmpe, at de kan rumme en vagtel!
100 g smør + lidt til stegning
Et bundt salvie, salt og peber
Den franske maler Claude Monet havde den specielle tradition altid at servere bananis til sin julefrokost. Bananen giver isen en ekstra sød og fed smag, som jeg synes, trænger til noget modspil, her i form af en bitter kaffegranité. Granité er en krystalliseret sorbetis, som rives med en gaffel til en slags frossen pudder.
4 æggeblommer
1 æggehvide
100 gram sukker
1/2 stang vanilje
To topmodne bananer
2 dl fløde
1 dl mælk
En sjat rom
1 dl stærk kaffe
Rørsukker
Der er gode muligheder for kokken i dette ritual til at udvise sans for timing og komposition, som er vigtige ingredienser i enhver forførelse. Scoremiddagen ender dog ofte med en række platte klicheer: dyre røde bøffer og flamberede desserter. Alle kan vise sig ved at smide mange penge efter et stykke kød eller hælde sprut på en varm pande. Disse gastronomiske banaliteter afspejler ofte et begrænset og gammeldags kønssyn, hvor forbrug og potent show-off bliver udgangspunktet for erotisk omgang med manden som den klart dominerende part.
Vi kunne godt bruge en gentænkning af scoremiddagen – og dermed hele den erotiske sfære – hvor forbrug erstattes med originalitet, potens med subtilitet. Derfor kommer her en billig, velsmagende og anderledes scoremiddag, der kan bruges af alle uanset kønsmæssig identitet (kvinde, trans, mand, drag, inter, queer osv.) eller seksuel overbevisning (bi, homo, hetero, poly, mega osv.).
Ud over den seksualpolitiske dagsorden løser dette også et andet presserende problem, nemlig at vi befinder os i en økonomisk krise – og selvom der er krise, skal der stadig scores!
Forret: Rødbedecarpaccio
Væk med oksemørbraden og ind med den sødmefulde og intense rødbede, hvis kilopris er 40 gange så lav. Dette betyder dog ikke, at man skal putte fyrre gange så meget på tallerkenen, bevar elegancen og husk det danske nationale diktum: Less is more!
2 store rødbeder
1 spsk. honning
1 spsk. sennep
2 spsk. balsamico
5 spsk. olivenolie
Salt, peber, persille, timian
- Rødbederne pensles med lidt olie, og bages ved 180 grader, til de er møre (afhænger af størrelsen, men mindst en time).
- Bland de øvrige ingredienser sammen til en dressing, der smages til med rigeligt peber, salt, timian og persille.
- Skræl rødbederne, og skær dem i meget tynde skiver på skrå.
- De arrangeres smukt på en tallerken med dressingen hen-over. Pynt eventuelt med lidt ekstra persille og lidt citronskal.
- Er man lidt fremme i skoene, kan man servere det hele på ét fad og spise direkte af fadet – gerne med spisepinde!
Hovedret: Vagtel i salviekartoffel
Her er en overraskende hovedret, hvor en hel vagtel – der er en af de mindste fugle, man overhovedet kan købe med en vægt på 150-200 g – serveres i en udhulet bagt kartoffel. Retten er faktisk ret simpel og kan forberedes til trin 5 på forhånd. Vagtelkødet er delikat og smager som en blanding mellem vildt og kylling, der her matches perfekt af den distinkte salvie og den runde kartoffelsmag. Fuglene kan fås i de fleste velassorterede supermarkeder eller slagtere og er ret billige. Opskriften kender jeg fra den provencalske kok Roger Vergé.
2 vagtler
2 kæmpe bagekartofler – så kæmpe, at de kan rumme en vagtel!
100 g smør + lidt til stegning
Et bundt salvie, salt og peber
- Bag kartoflerne ved 200 grader, til de er møre.
- Skær et låg af på langs på 1cm, og udhul kartoflen, mens den endnu er varm, og bland kartoffelmosen med smørret og finthakket salvie. Gem låget.
- Brun vagtlerne i en lille gryde, krydr med salt og peber, og steg fuglene næsten færdige i et kvarter i ovnen ved 200 grader.
- Put lidt af kartoffelmosen i hver kartoffel – placér vagtlerne oven på med brystet opad, og kom resten af mosen rundt i kanten omkring vagtlen.
- Bag kartoflen med fuglen i 20 min. + 2 min. grill til sidst. Kartoffellåget grilles også sprødt og serveres med kartoflen.
- Hertil en god grøn salat vendt i lidt olie.
Den franske maler Claude Monet havde den specielle tradition altid at servere bananis til sin julefrokost. Bananen giver isen en ekstra sød og fed smag, som jeg synes, trænger til noget modspil, her i form af en bitter kaffegranité. Granité er en krystalliseret sorbetis, som rives med en gaffel til en slags frossen pudder.
4 æggeblommer
1 æggehvide
100 gram sukker
1/2 stang vanilje
To topmodne bananer
2 dl fløde
1 dl mælk
En sjat rom
1 dl stærk kaffe
Rørsukker
- Æggeblommer, æggehvide, sukker og vaniljekornene piskes meget grundigt sammen til en jævn, skummende masse. Mos bananerne og tilsæt dem sammen med rommen.
- Mælk og fløde koges op med vaniljestangen og tilsættes æggesnapsen under omrøring.
- Når massen er kølet lidt ned, fryses den i ismaskine eller under regelmæssig omrøring i fryseren (3-4 timer).
- Kaffen smages til med rigeligt rørsukker og fryses igennem i en flad form (mindst 3 timer).
- Servering: Granitéen tages ud et kvarter før servering. En generøs kugle bananis arrangeres i et elegant cocktailglas.
- Så rives granitéen til drys med en gaffel. Kaffekrystallerne kommes med løs hånd oven på isen.
