Antallet af konflikter er historisk lavt

Dystre udsigter på arbejdsmarkedet med massefyringer og stigende arbejdsløshed får ikke danskerne til at gå i konflikt. Tværtimod. For antallet af konflikter fortsætter med at falde og nåede i andet kvartal 2009, hvor der forhandledes løn lokalt, et historisk lavt niveau. Det viser en analyse, som arbejdsmarkedsforsker på FAOS, Københavns Universitet, Anna Ilsøe har lavet på baggrund af tal fra Dansk Arbejdsgiverforening.

“Det interessante ved udviklingen er, at antallet af overenskomststridige arbejdsstandsninger er faldet over længere tid – det vil sige både under højkonjunktur og den nuværende økonomiske krise”, siger Anna Ilsøe.

Forudsætningen for denne udvikling er ifølge hende den lange tradition herhjemme for forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter og et øget omfang af forhandlinger lokalt på landets virksomheder.

I årets andet kvartal var der tale om blot 70 arbejdsstandsninger på DA-området. Det er en halvering i forhold til samme tidspunkt i 2008, hvor der var 150 arbejdsstandsninger.

Hidtil har der været meget fokus på fordelene ved den danske flexicurity-model, hvor det er relativt nemt at afskedige og ansætte, hvor der er et økonomisk sikkerhedsnet ved fyringer, og hvor en aktiv beskæftigelsespolitik skal hjælpe dem, der ikke lige kan finde et arbejde. Men det historiske fald i konflikter må ifølge Anna Ilsøe tilskrives en anden model, nemlig den danske aftalemodel.

“Fra 1990’erne og frem har kollektive forhandlinger i Danmark i stigende grad været en del af et decentraliseret system med lokalaftaler i virksomhederne. Man genfinder altså i dag den danske aftalemodel mellem arbejdsmarkedets parter ude på virksomhedsniveau, og det har betydning for antallet af konflikter”, siger Anna Ilsøe. 

Tillidsrepræsentanter afgørende
Antallet af arbejdsstandsninger ude på de danske virksomheder har været faldende i de seneste 10-15 år. En vigtig brik i denne udvikling er fagforeningerne og tilstedeværelse af tillidsrepræsentanter, anfører Anna Ilsøe.

“Den høje grad af organisering har været afgørende. I Danmark er der tillidsrepræsentanter på otte ud af 10 overenskomstdækkede industrivirksomheder. Det betyder, at mange virksomheder kan forhandle lokalaftaler. Ledere og tillidsrepræsentanter er desuden ofte i kontakt med deres centrale organisationer under lokale forhandlinger, og den kommunikation i systemet er meget vigtig. Det er et system, som hænger sammen hele vejen rundt”, siger Anna Ilsøe.

Hun fremhæver dog samtidig, at det bliver en stadig større udfordring for tillidsrepræsentanterne at samle opbakning blandt medarbejderne. For mange virksomheder har et voksende antal lokalaftaler med forskelligt indhold. Det giver forskellige arbejds- og lønvilkår blandt de enkelte medarbejdere, og det kan skabe gnidninger på arbejdspladsen.

“Aftalerne kan betyde, at der opstår flere konflikter mellem medarbejderne indbyrdes. Tillidsrepræsentanterne må derfor arbejde på at samle medarbejdere, som i stigende grad arbejder under forskellige vilkår. Det kan vanskeliggøre forhandlingerne mellem tillidsrepræsentanten og ledelsen”, siger Anna Ilsøe.

Hun mener, at det i fremtiden kan blive en stor udfordring for tillidsrepræsentanterne at favne den funktion og samtidig løse interne konflikter undervejs.

“Men det giver også en større magt til tillidsrepræsentanterne, fordi de står i en nøgleposition i forhold til de forhandlingsmæssige resultater”, siger Anna Ilsøe.

På trods af de stigende krav til tillidsrepræsentanterne så tror Anna Ilsøe på en fremtidig udvikling med et fortsat faldende konfliktniveau, som vi har oplevet det i nu halvandet årti.

“Det er sandsynligt, at vi vil se en fortsat faldende tendens med undtagelse af de år, hvor der forhandles overenskomst. Fordelene ved at forhandle sig frem i stedet for at fokusere på konflikter er store. Men man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvor let det bliver at rekruttere og fastholde et så højt antal tillidsrepræsentanter, som vi har i dag, og det er afgørende for udviklingen”.