Fiskersøn på det akademiske parnas

Ib Poulsen kan tydeligt erindre, hvor vanskeligt det var som udefrakommende at træde ind i universitetsverdenen. Selv om fiskersønnen fra Hvide Sande havde haft tre år til at krænge den vestjyske dialekt af sig og lære at skrive bedre dansk på den gymnasiale kostskole ved Haslev på Sjælland, var det intet at regne sammenlignet med overgangen til det indforståede miljø på danskstudierne ved Københavns Universitet.

“Hvordan skriver man en litterær analyse? Hvilke kvalitetskriterier gælder her? Hvad forventer de af en studerende? Det var utroligt vanskeligt for mig at få styr på de akademiske normer, der hersker på et universitet. Jeg havde slet ikke den selvsikkerhed, som er en selvfølge for mange akademikerbørn, der kender omgangsformen. At stille sig op i en stor forsamling og tale var for mig forbundet med stor angst. Studiestarten var på alle måder en meget hård læreproces”, husker Ib Poulsen.

At favne alle typer af studerende er en opgave, som universiteterne fortsat bør tage meget alvorligt, mener den nyudnævnte rektor for Roskilde Universitet. RUC, som universitetet også kaldes, er selv blandt de bedre, vurderer han.

“Vi har en god model med basisstudierne, som giver en bred indgang til den akademiske metode. Også de mange gruppeopgaver kan lette indføringen, og projektarbejdsformen giver plads til, at de studerende kan udfolde sig på flere niveauer”, mener Ib Poulsen.

Hans egen overlevelsesstrategi som ung studerende var at anstrenge sig så meget, han overhovedet kunne, rent fagligt.

“Jeg læste, skrev og knoklede med mine studier, så man ikke kunne sætte en finger på det. Derudover gik jeg ind i studenterpolitisk arbejde, blandt andet for at kigge de mere erfarne lidt over skulderen”, forklarer han.

Strategien lykkedes.

Ud at gå på campus
Ib Poulsen har netop sat sig til rette i rektorkontoret på Roskilde Universitet og kan herfra se tilbage på en 35 år lang karriere som forsker, lektor, lic.phil. og professor – med en enkelt afstikker til et job i afdelingen for efteruddannelse på Danmarks Radio. I en alder af 60 – og efter en hel del overvejelser – skal mønsterbryderen fra Hvide Sande nu være styrmand på Danmarks mindste og måske mest eksperimenterende universitet. En beslutning, der først er modnet i løbet af det sidste år, hvor han som institutleder har været del af den udvidede universitetsledelse på Roskilde Universitet.

“Det er ikke nogen hemmelighed, at bølgerne er gået højt her på stedet, men i det sidste års tid er der skabt lidt mere ro, og jeg kan se, at der nu er både pladsen og viljen til, at vi fører udviklingen i den retning, der efter min mening er den rigtige. Vi skal styrke de eksperimenterende uddannelsesretninger og den tværfaglige uddannelse og forskning på RUC og tydeliggøre vores forskningsprofil, særligt på de områder, hvor vi skiller os ud – fx inden for socialt entrepreneurship, brugerdreven innovation osv. Også på RUC’s ømme punkt, naturvidenskaben, skal vi markere os stærkere, fx igennem et tættere samarbejde med regionens virksomheder. Naturvidenskaben skal ikke føle sig truet, selvom det er en humanist, der nu sidder i rektorstolen, men måske skal vi kigge på, om der er nogle ting, vi kan gøre anderledes. Andre universiteter kæmper også med et vigende ansøgertal, men størrelsen er jo ikke det eneste, der tæller”, pointerer Ib Poulsen.

Han er også optaget af at involvere Akademisk Råd langt mere og have en kontinuerlig dialog med både TAP’erne – det teknisk-administrative personale – og med de studerende.

“Jeg skal lytte og håbe, at der også bliver lyttet den anden vej. Jeg er meget glad for den menneskelige kontakt, og jeg er ikke typen, der forskanser mig på mit kontor. Jeg skal ud at gå rundt på campus så meget som overhovedet muligt”, siger han.

RUC som regionalt trækplaster
Var det gået, som Ib Poulsens far havde planlagt det, var det banken i Hvide Sande – og ikke universitetets bygninger på Marbjerg Mark – Ib Poulsen havde gået rundt i. Faren havde allerede trykket hånd med den lokale filialdirektør i Hvide Sande og lavet aftale om en læreplads til sin ældste søn, da Ib Poulsen erklærede, at han ville tage studentereksamen.

“Selv om jeg var fiskersøn ved Vestkysten, har jeg altid haft en kontakt til København, hvor min mor kom fra. Igennem alle årene besøgte jeg min morfar, som tog mig med i teatre og på museer, og der har egentlig fra starten været lagt op til, at jeg godt kunne finde på at forlade Hvide Sande”, fortæller han.

Kompromiset med faren blev, at Ib Poulsen kom på indremissionsk kostskole i Haslev, og at han tog lån i banken for selv at betale for sin uddannelse. Gymnasiet blev en øjenåbner, der gav den unge vestjyde smag for at læse endnu flere bøger. Danskstudiet sejrede over interessen for historie, og sproganalysen og mediernes brug af sproget – særligt i radiosammenhæng – blev udgangspunkt for hans senere forskning.

Hele vejen igennem har Ib Poulsen bevaret en tilknytning til Haslev Gymnasium, hvor han i dag sidder i bestyrelsen. Og på RUC skal såvel de regionale som de internationale kontakter fortsat dyrkes, mener den nye rektor.

“Vi skal ikke kun appellere til de unge fra København, vi skal i lige så høj grad kunne tiltrække unge fra det øvrige Sjælland, som uddannelsesmæssigt halter efter resten af landet. Jeg synes, vi har en forpligtelse i forhold til den region, vi geografisk hører til, men jeg synes også, der ligger et potentiale for at tiltrække langt flere studerende – også nogle af dem, der måske ikke traditionelt har en længerevarende universitetsuddannelse med i overvejelserne. Måske nogle flere som mig”, understreger Ib Poulsen.