Klima er hot – ligestilling er not!

Kunne du finde på med overlæg at overtræde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention? Eller måske lige se tiden lidt an, før du tager en eventuel klimaaftale alvorligt, som eventuelt bliver tiltrådt af deltagerne ved FN’s klimatopmøde i København til december?

Selvfølgelig ikke, ville svaret lyde – uden tøven – hvis man spurgte en hvilken som helst minister.

Men med ligestilling og kvinders rettigheder forholder det sig tilsyneladende anderledes.

Som Magisterbladet kunne berette i sidste nummer, har ansvarlig minister for ligestillingsområdet Inger Støjberg (V) i hvert fald ikke tænkt sig at følge op med konkrete initiativer på den kritik, som blev fremsat af et internationalt ekspertpanel under FN i sommer, fordi Danmark på en række områder ikke lever op til FN’s kvindekonvention CEDAW (Convention on the Elimination of All Forms of Discrimination against Women).

Men hvordan kan en minister tage FN’s kritik af ligestillingsindsatsen så roligt, når en konvention er juridisk bindende og regeringen ellers løber alle lovforslag igennem med lup for at undgå at overtræde andre konventioner som fx Den Europæiske Menneskerettighedskonvention?

Det er, fordi der er konventioner – og så er der konventioner!

Det forklarer cand.jur. Christoffer Ulrik Badse, der også er souschef i Institut for Menneskerettigheder.

“Succesen for en konvention afhænger af, hvor stor en politisk velvilje et område har, og hvor stor en opmærksomhed det får i offentligheden. Når det kan lade sig gøre, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention bliver påberåbt af danske domstole i langt højere grad end fx CEDAW, er det, fordi konventioner er løse i deres formuleringer. De bliver derfor mere åbne for fortolkning. Desuden er der ingen domstol i FN-systemet, som kan gå ind med juridisk bindende afgørelser, hvis et medlemsland overtræder en konvention”, siger Christoffer Badse. Han påpeger samtidig, at det dog er muligt for CEDAW-komiteen at behandle individuelle klager, men at det endnu ikke er sket i forhold til Danmark.

En anden årsag til, at FN’s kritik af Danmarks ligestillingsindsats ikke får større opmærksomhed, skyldes, at konklusionerne formuleres i meget diplomatiske vendinger.

”CEDAW-komiteen ved af erfaring, at den ikke kommer langt med sønderlemmende kritik. Så medmindre der er direkte brud på konventionen, bliver det pakket ind i ord som “concern”, når det står skidt til og “very concerned”, når der virkelig er anledning til løftede øjenbryn. Det er jo ikke noget, der giver genlyd i den brede offentlighed”, forklarer juristen fra Institut for Menneskerettigheder.

Arrigskab uden effekt
“Concern” er der ifølge FN’s kvindekomité grund til, når det gælder repræsentationen af kvinder i det kommunale og regionale politiske system. “Concern” er der også grund til i forbindelse med den manglende systematik i indsatsen for kønsmainstreaming i ministerier, regioner og kommuner, når det gælder manglen på sanktionsmuligheder, hvis ligestillingsloven ikke bliver overholdt, når det gælder kvinders chancer ved besættelsen af professorater og andre topstillinger på universiteterne, og ikke mindst er CEDAW “con-cerned”, fordi uligelønnen fortsat florerer på det danske arbejdsmarked – uden tegn på bedring.

Derudover peger Christoffer Ulrik Badse på, at Grønland og Færøerne bliver fremhævet som særligt sårbare områder, fx hvad angår omfanget af hustruvold og manglende beskyttelse af kvinder.

Trine Lund Niegel, der er DM’s ekspert på ligestilling og FN’s kvindekonvention, bruger det kommende klimatopmøde som eksempel på, hvordan den politiske logik fungerer.

“Klima er hot, og i forbindelse med topmødet tøver Danmark ikke med at fremhæve FN som et utroligt vigtigt forum og en aktør, der kan bruges som løftestang for at nå vigtige resultater. Men i virkeligheden er en klimaaftale langt mindre bindende, end det er for en nation at ratificere en FN-konvention, og så bliver det jo endnu mere påfaldende, at Danmark på andre områder – som fx ligestilling – vælger at sidde FN’s ekspertpanel overhørig, fordi deres udtalelser tilfældigvis harmonerer dårligt med den politik, man godt vil føre. Det er meget uheldigt at bruge FN-systemet efter forgodtbefindende, som vores ligestillingsminister nu gør,” siger Trine Lund Niegel.