“Guleroden er konge”

Duften af nylavet nudelsalat med kylling og sesamfrø breder sig fra bag ved disken. Foran fladskærmen, der fylder et godt stykke væg i det gamle lagerrum, stener eleverne fra en 8. klasse på læderpufferne og guldpuderne fra Fatboy, som ligger spredt over det meste af flisegulvet. Imens arbejder enkelte af deres kammerater koncentreret videre ved cafébordene i amerikansk diner-stil. De bærbare pc’er med det avancerede filmredigeringsudstyr er på overarbejde, for der er kun få timer til deadline.

Denne fredag formiddag er Mikkel Jacobsen på job på Ellebjergskolen i Københavns sydvestkvarter. I den forgangne uge har Københavns Madhus’ eneste magister – sammen med en lærer – været vejleder for en klasse, som har produceret indslag til madkanalen EAT TV. Tv-kanalen, der beskæftiger sig med kost, sundhed, bevægelse og livsstil, er lavet af og rettet mod teenagere på de ældste klassetrin. I næste uge går stafetten videre til en anden københavnsk folkeskole og en ny klasse, som skal producere mellem 20 og 30 minutters EAT TV. Programmerne kan ses af op imod 8.000 folkeskoleelever i alderen 14-17 år.

At det er på Ellebjergskolen, journalist og fotograf skal mødes med den 36-årige cand.mag. i medievidenskab, synes han selv, er en supergod timing. Det var nemlig her, at det ambitiøse EAT-projekt, som han har været med til at udvikle, blev skudt i gang den 18. august med besøg af ikke færre end fire københavnske borgmestre. Og den lounge, som skolens ældste elever har været med til at indrette i samarbejde med madhusets arkitekter og designere, er da også imponerende. 

EAT TV
Det lyse, cool cafémiljø står i skærende kontrast til skolens nedslidte, dunkle indgangshal, som er det første af Ellebjergskolen, man møder. Overalt hænger vinduernes trærammer i trævler på bygningerne fra 1950, væggene er ramponerede, og fornemmelsen stærk af et snærende vedligeholdelsesbudget. I loungen er de unges signatur til gengæld klar: stærke farver, sorte pendellamper, bænke med lyst nappabetræk, store fotoplakater med motiver fra tropiske palmestrande, et fodboldbord og gigantisk store klistermærker med EAT-slogans på alle vægge.

Omgivelser så attraktive, at selv de små klasser, som ellers er forment adgang, kommer på ekskursion i timerne – dog under skarp bevogtning af en lærer.

Og således er Københavns Kommunes nye madprojekt EAT til 100 millioner kroner godt på vej til at opfylde en hel del vigtige kriterier for sin egen succes, vurderer Mikkel Jacobsen.

“EAT er i skarp konkurrence med shawarma-restauranten og grillbaren henne på hjørnet, hvor tv’et er stillet ind på MTV, og hvor de kan hænge ud med hinanden og en bunke gratismagasiner. Det er typisk der, de går hen, så snart de får tilladelse til at forlade skolens område. Derfor er det ikke kun maden, der er omdrejningspunktet i EAT. Med EAT TV er eleverne med til at lave sundhedsformidling med konkrete budskaber: “Sådan undgår du bumser til festen på lørdag”, “sådan slipper du for dårlig ånde”, “sådan bliver du høj nok til basket” osv. Med de her lounges, som indtil videre er planlagt på 41 folkeskoler, har vi revet hegnet ned og prøvet at skabe et privat rum til de ældste elever inde på skolens område. Og det lykkes godt. Der sker altså noget, når omgivelserne er fede, og der samtidig begynder at dufte af varm mad og nybagt brød”, siger iværksætteren fra Københavns Madhus.

Gulerod med power
I baggrunden kører Ellebjergskolens tv-produktion i en evighedssløjfe: en rap om proteiner, vitaminer og en flot krop – uden blodprop! En sketch med slappe teenagere, der begynder at spise sundt og pludselig får energi til at danse. Et klip, taget fra You Tube, med tykke, klodsede mennesker i pinlige situationer og et andet klip med en superfit stuntman, der brillerer.

Nogle drenge har brug for Mikkel Jacobsens hjælp til at redigere deres indslag på computeren. Også en pige skal bruge hans assistance. Det er de sidste udendørsoptagelser på boldbanen, der driller, fordi de yngre elever hele tiden løber i vejen, mens de filmer. Sketchen, de prøver at optage, handler om, hvordan gulerødder giver masser af power. Af uforklarlige årsager bliver guleroden næsten altid fremhævet og hyldet af de unge før både æblerne, agurkerne og alt det andet frugt og grønt, forklarer Mikkel på vej til mægling på foldboldbanen.

“Guleroden er konge. Jeg ved ikke hvorfor, men sådan er det. Noget af det sjoveste EAT TV, jeg har set, var et indslag, som handlede om, hvordan man blev brun af at spise gulerødder. Først havde de sat en meget bleg dreng til at gnaske en gulerod i sig, så klippede de til en lidt brunere dreng, og til en endnu mere brun dreng, og til sidst var det en kulsort afrikaner, der sad og spiste gulerødder”, griner Mikkel Jacobsen.

Det er ikke så sært, at den medievidenskabsuddannede akademiker, der har endnu en uddannelse bag sig som hjemkundskabslærer, føler sig rigtig godt hjemme i sin nuværende projektansættelse under Københavns Madhus.

“I EAT-projektet får jeg for alvor lov til at bruge alle mine faglige kompetencer. Samtidig er den projektform, som hele madhuset arbejder under, enormt udviklende for mig. Jeg er ikke typen, der får svært ved at sove om natten, fordi jeg kun med sikkerhed ved, at jeg har fast arbejde to år ud i fremtiden. Det holder mig på tæerne, at mit job er så lidt rutinepræget, og at der sker noget nyt fra uge til uge”, siger han.

Ingen vanetænkning
Klokken nærmer sig frokost, og en ny flok elever erobrer Ellebjergskolens lounge. Det er den klasse, der har EAT-tjansen i denne uge. Iklædt T-shirts med EAT-logoer står de for at varme og fordele måltiderne, så bestillingerne passer. 18 kroner for en frisklavet varm frokost.
“Faren ved EAT-projektet er, at vi kun udkonkurrerer de gode madpakker. Selvom måltiderne er subsidieret med 20 kroner per styk, er det fortsat noget af en udskrivning for en lavindkomstfamilie med tre eller fire børn. Forhåbentlig bliver det på et tidspunkt muligt at tilbyde god, gratis mad til de dårligst stillede. Det er i hvert fald ambitionen”, forklarer Mikkel Jacobsen.
I øjeblikket er det ramadan, og på en skole i Københavns Sydvestkvarter med over 50 procent anden generationsindvandrere betyder det mærkbart mindre travlhed i loungen ved frokosttid. Og Mikkel Jacobsen kan i ro og mag sige farvel til 8. klasse, før han skal tilbage til Madhuset, som holder til i nedlagte industrilokaler i Kødbyen på Vesterbro.
Mens fotografen tager sine sidste portrætter i den gyldne septembersol uden for Bastbygningen ved Ingerslevs Boulevard, går og kommer madhusets ansatte. De deler stort set alle ansættelsesvilkår med hinanden – tidsbegrænsede projektstillinger – men har til gengæld vidt forskellige uddannelsesbaggrunde: Madhuset har både arkitekter, kommunikationsfolk, kokke og ernæringseksperter i sin stab.
“Det er stressende at arbejde her, hvis man ikke er en iværksættertype. Vi er meget på egen hånd i vores projekter, og der bliver ikke stemplet ind og ud her på arbejdspladsen. Men omvendt er det stimulerende at være ansat et sted, hvor alle ens kolleger er veluddannede, engagerede mennesker. Jeg er selv blevet pissegod til at lave mad, og jeg tror, at der er en del kokke her, som er blevet meget bedre til kommunikation. Og fordi vi kommer med så blandet en erfaring og baggrund, undgår vi en hel masse vanetænkning”, mener Mikkel Jacobsen.
Selv har han ved siden af jobbet bevaret en tilknytning til universitetet, hvor han underviser i sundhedsformidling og desuden er vejleder for nogle studerende på medievidenskab. Og så er en del af fritiden dedikeret til et lille filmprojekt;
“Jeg er ved at lave en dokumentar om Ole Beich, som kom fra Esbjerg og blev førstebassist i Guns N’Roses. Han blev smidt ud af bandet fordi han blev uvenner med forsangeren Axl, lige før deres helt store gennembrud. Han endte sine dage i Sct. Jørgens Sø ud for Planetariet, skæv på heroin, 36 år gammel”.