DMU presset til kreativ miljøbogføring

Efter pres fra embedsmænd i Miljøministeriet har Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) fremsendt et stærkt forskønnet billede af sundhedstilstanden i de danske skove til EU.

Det afslører hidtil ikke-offentliggjorte dokumenter, som miljøorganisationen Nepenthes har fået aktindsigt i.

Armvridningen, der skyldtes uenighed om fortolkningen af EU’s habitatdirektiv, skete under protest fra DMU’s rådgiver på sagen og medførte, at DMU i syv tilfælde måtte ændre negative karakterer til positive eller “ukendte”. Det fremgår blandt andet af dokumenterne, at ministeriet insisterede på, at DMU angav fremtidsudsigterne for de danske skove som “ukendte” på trods af omfattende forskningsdokumentation, der peger på, at kvælstofudledningen fra landbruget udgør en væsentlig trussel mod skovenes sundhed.

Var DMU’s kriterier kommet med i indberetningen, havde kun 25 pct. af de danske skove været opført som sunde. Med Miljøministeriets indblanding blev det tal ændret til 75 pct. Dermed kom de danske skove til at fremstå mere end fire gange så sunde som fx de svenske. 

SF: Ministeransvar overtrådt 
Nepenthes raser over dokumenterne, som organisationen kalder “miljøspin af værste skuffe”.

“Dokumenterne blotlægger, hvordan ministeriel manipulation foregår i praksis, og hvordan videnskabeligt baseret rådgivning bliver kvalt af Miljøministeriet”, siger Søren Vium-Andersen fra Nepenthes.

SF’s miljøordfører, Ida Auken, kalder sagen grotesk og mener, at miljøminister Troels Lund Poulsen (V) må tage ansvaret.

“Det er jo en vildledning ud over alle grænser. Miljøministeren kan ikke lide de fremskrivninger, forskerne har lavet på baggrund af regeringens politiske tiltag, og så forlanger han, at de i stedet for angiver, at de ikke ved, hvad konsekvenserne bliver”, siger Ida Auken.

Sagen bør få konsekvenser for ministeren, mener hun.

“Der står i ministerloven, at en minister ikke må fordreje oplysninger og fordreje sandheden, og det mener jeg, Troels Lund Poulsen gør i denne sag”, siger Ida Auken.

Samtidig uddeler hun ros til DMU, der protesterede mod Miljøministeriets handlemåde og opfordrede ministeriet til at indhente vurderinger fra en anden uafhængig instans. 

DMU: Adskil politik og rådgivning
Det er ikke første gang, at der er blevet sat spørgsmålstegn ved DMU’s rolle som uafhængig forskningsinstitution. Alligevel mener forskningschef Flemming Skov fra DMU ikke, at Miljøministeriet er med til at undergrave DMU’s troværdighed.

“Vi har gjort, hvad vi kunne for at belyse sagen så fagligt korrekt som muligt, men det er Miljøministeriet, der som ansvarlig myndighed i forhold til EU træffer den endelige beslutning. Som fagmand kan man selvfølgelig ærgre sig over, at vi ikke kommer igennem med vores vurderinger, men sådan er spillet jo”, siger Flemming Skov.

Alligevel viser sagen, at der bør være en mere tydelig adskillelse af politik og rådgivning, mener Flemming Skov.

“Et af de vigtigste principper her er armslængdeprincippet, og at man adskiller det politiske fra det faglige, så det er helt klart for offentligheden, hvem der står for hvad. Derfor skal det beskrives meget grundigt og præcist, hvilken rolle hver enkelt institution har for at gøre processen mere transparent. I et tilfælde som dette bør tingene også adskilles, sådan at vi kommer med vores faglige indspark, som kan være en rapport eller et notat. Sideløbende er der så en politisk og administrativ proces, hvor man på baggrund af vores materiale tager en beslutning om, hvor grænsen skal trækkes”, siger han.   

Ministeriet afviser
I Skov- og Naturstyrelsen afviser kontorchef Mads Jensen, at styrelsen har presset DMU til at tegne et forskønnet billede af de danske skove.

“Det er vigtigt at sige, at det her er ikke en biologfaglig diskussion, men en juridisk fortolkning af habitatdirektivet. Fortolkningen er en juridisk vurdering af, hvor vidtrækkende direktivet er, og det er ministeriets ansvar at foretage den vurdering. Det har vi gjort. På den baggrund leverer DMU den biologfaglige rådgivning. Jeg er af den klare opfattelse, at denne arbejdsfordeling er DMU fuldstændig enig med os i”.

Mads Jensen afviser også, at Skov- og Naturstyrelsen har bedt DMU om at fortie kendt viden ved at instruere DMU i at angive fremtidsudsigterne for skovene som ukendte.

“Det er jeg ikke enig i. I habitatdirektivet er der en vejledning til, hvordan vi skal forholde os til fremtidsudsigterne. Det særlige ved den er, at den er meget lidt præcis, i forhold til hvordan vi skal forholde os til fremtidsudsigterne. Der er faktisk en lang række parametre, der tyder på, at det går rigtig godt efter mange års aktiv skovpolitik. Det gælder både skovsundhed, antallet af skovarealer, antallet af arter, andelen af urørt skov og så videre”.

Dokumentation
Korrespondancen, der viser, hvordan ministeriet instruerer DMU om at give en positiv bedømmelse af naturtilstanden i de danske skove.

4. juni 2007:
DMU fremsender forslag til indberetninger over tilstanden for skove, der skal indberettes til EU ifølge EU’s habitatdirektiv.

7. juni:
Miljøministeriet svarer, at DMU’s kriterier er for vidtgående, og at en ændring af kriterierne vil føre til en mildere bedømmelse. Ministeriet foreslår, at man nøjes med at give en generel ekspertvurdering og udelader at angive kriterier, “der kan binde Danmark”. “Hvis dette ikke duer, kan man angive skovtilstanden som “ukendt””. 

7. juni:
DMU efterlyser “juridiske tekster, som slår fast, at skovenes bevaringsstatus skal vurderes anderledes end de øvrige naturtyper”. 

7. juni:
Miljøministeriet svarer, at det i møder i EU er blevet meldt ud, at kravene i habitatdirektivet for forstligt drevne skove er opfyldt. Med andre ord skal DMU ikke følge de retningslinjer, man har modtaget fra EU. 

12. juni:
DMU konstaterer, at Skov- og Naturstyrelsen udtrykkeligt har bedt DMU om ikke at fremsende oplysninger om typiske arter “selvom kommissionen beder medlemslandene om dette”. Endvidere skriver DMU’s rådgiver i sagen til ministeriet, at der “er efter min faglige vurdering intet af dette, som taler for, at skovenes bevaringsstatus bør forstås og vurderes anderledes end de øvrige naturtyper (…) I øvrigt fremgår det med al tydelighed af direktivets præambel samt lovtekst, at hovedformålet er beskyttelse af biodiversitet”. 

26. juni:
DMU fremsender reviderede factsheets til ministeriet og bemærker: “Vi har dog forstået, at selvom I ikke ønsker faste indikatorer og kriterier fremlagt som dokumentation, så ser I gerne, at det fremgår af dette felt, hvad hovedproblemerne er, når vurderingerne er ugunstige”. Med andre ord ønsker Miljøministeriet ikke, at DMU’s vurderinger skal dokumenteres.

27. juni:
Ministeriet oplyser, at fremtidsudsigterne for skovene skal beskrives som “ukendte” i DMU’s indberetning, da regeringen har taget initiativ til en nedbringelse af deponeringen af kvælstof i skovene. Dette sker på trods af at Skov- og Naturstyrelsen – og dermed ministeriet – tidligere over for DMU har fremhævet forskningsresultater, der påviser, at den stadige deponering af kvælstof udgør en markant trussel mod skovene. 

28. juni:
DMU svarer: “Nu mener Skov- og Naturstyrelsen altså, at vi på baggrund af omfattende forskningsdokumentation skal vurdere fremtidsudsigterne som “ukendte”. 

29. juni:
DMU foreslår, at “Skov- og Naturstyrelsen indhenter en “second opinion” fra en anden uafhængig instans, dersom styrelsen fortsat finder, at DMU’s vurdering er for pessimistisk”.