Sprogets pris til sprogets mester
I mere end fire årtier har sprogprofessor Jørn Lund nærstuderet det danske sprog på godt og ondt. Men karrierevalget var lidt af en tilfældighed. Og så havde han ellers sørget for, at han ikke ville modtage Modersmål-Prisen.
Sproget lever i os. Det er et potentiale, vi kan bruge som en del af vores tankevirksomhed, vores forestillingsverden, og som vi kan løse problemer og kommunikere med.
Sådan karakteriserer sprogforsker Jørn Lund med legende lethed sprogets betydning for ham, for vores land og for os som danskere. Han har da også beskæftiget sig med det danske sprog, siden han ved lidt af en tilfældighed startede med at læse dansk i stedet for medicin i 1960’erne.
I dag er Jørn Lund en af landets mest vidende om det danske sprog og dets udvikling. Derfor er det vel egentlig ikke overraskende, at han netop har modtaget Modersmål-Prisen “for et livslangt virke for at udbrede kendskabet til det danske sprogs udtryksmuligheder”, som det hedder i begrundelsen fra Modersmål-Selskabet. Prisen fik han overrakt den 8. september for sin indsats som formand i Kulturministeriets sprogudvalg. Jørn Lund selv er overrasket. Han havde bestemt ikke regnet med at modtage den pris.
“Jeg troede, at jeg var den person, som ikke skulle have den pris. Da selskabet bag prisen blev dannet, var det meget kritisk over for det meste i sprogets udvikling. Det skulle fastlåses i den ældre generations sprog, mente mange. Da jeg på opfordring skrev i selskabets første årbog, skrev jeg derfor, at “jeg giver jer fem års levetid”. Men også her er der sket en udvikling. Selskabet er blevet rummeligere og viser stor omsorg for sproget. Det handler i dag ikke bare om sprogkritik, men om udvikling og omsorg”, siger han.
Medicin eller dansk?
I Jørn Lunds tid som elev på Bagsværd Gymnasium fik man ikke meget at vide om senere beskæftigelsesmuligheder. Men at en af landets i dag vigtigste sprogkendere ikke gik i sin fars fodspor og blev læge, er lidt af en tilfældighed.
“Man valgte studium efter interesse, ikke efter overvejelser om fremtidige indtjeningsmuligheder. Jeg var som mange andre gymnasieelever desuden i vildrede. Jeg var interesseret i mange ting og snusede faktisk til medicinstudiet, samtidig med at jeg læste dansk”, siger Jørn Lund.
Både interessen for medicin og sprog kom hjemmefra. Jørn Lund kørte som lille dreng rundt med sin far, der var læge, på konsultationer i små landsbyer i hjemegnen omkring Grenå i Østjylland. Jørn Lund nævner da også netop sin far som stor inspirationskilde for sin interesse for sprog.
“Min far var sprogmand uden at være det. På sine ture rundt til landsbyerne blev han eminent til at bestemme, hvor folk kom fra. Han var med til at åbne mine ører for sproget”.
I 1964 blev Jørn Lund student fra Bagsværd Gymnasium, og i 1972 cand.mag. i dansk og sprogpsykologi fra Københavns Universitet. 1964-årgangen var den største, man hidtil havde kendt på universitetet, og der blev gjort et stort stykke arbejde fra lærerstaben for at skræmme de studerende fra at gå i den studieretning.
“En af mine lærerforgængere, Paul Diderichsen, holdt en afskrækkelsesforelæsning, hvor han sagde, at der var alt for mange tilhørere i auditoriet. Vi elever skulle være indstillet på at læse tekster på dansk, tysk, svensk, norsk, engelsk og fransk, og vi skulle helst også kunne latin og græsk. De fleste startede på danskstudiet for at læse litteratur, men det havde vi meget lidt af. Til gengæld havde vi meget om sprog, sproghistorie og navnlig oldislandsk, som var svært for mange af de studerende”.
Det fandt Jørn Lund og studiekammeraten Lars Brink dog en løsning på. De lavede og udgav en hjælpebog, der i mange år blev brugt som en genvej til forståelsen af sagasproget. Så var stilen ligesom lagt.
Moderne sprog
Jørn Lund skiftede dog hurtigt spor. For han var interesseret i moderne sprog. Sammen med Lars Brink, senere professor på Island, lavede han en analyse af et kæmpemæssigt båndmateriale fra Nationalmuseet og DR for at finde ud af, hvordan dansk udtale har udviklet sig. De fandt optagelser med mennesker, som var født i begyndelsen af 1800-tallet, som nåede at leve i fonografens tidsalder. Det holdt de over for nutidens gymnasieelevers sprog i en analyse, der blev den første store af mange tilsvarende.
“Det var dermed den nyere sproghistorie, der blev mit felt”, siger Jørn Lund som blev ansat i 1968 som underviser i sprog og moderne dansk på Københavns Universitet i en alder af bare 22 år.
Han kom med i Dansk Sprognævn og søgte og fik en professorstilling på Danmarks Lærerhøjskole i 1980. Her var han i 10 år, indtil han blev bedt om at lede arbejdet for 4.000 eksperter med at skrive Den Store Danske Encyklopædi. Sidste bind udkom planmæssigt i 2001.
“Det var også en stor sproglig opgave at formidle stoffet. Men jeg var på hjemmebane og fik kontakt med en lang række fagområder og redaktører, så jeg lærte også noget om ledelse og organisation, som jeg senere hen har draget stor nytte af”, fortæller han.
Da den opgave var løst, blev Jørn Lund medlem af Gyldendals direktion, hvor han fik ansvaret for en række redaktioner og datterselskaber. Men da en speciel stilling for sprog og litteratur blev ledig, var han ikke i tvivl. Jørn Lund ville tilbage til sit hovedinteressefelt. I dag er han direktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Den stol har han siddet i siden 2002. Her får han for alvor lov til at udfolde sig i arbejdet med sproget.
“For mig er sproget, som skoven er for botanikeren: Han ser ikke bare, at skoven er sprunget ud, men en hel masse vækster, som han ikke kan lade være med at klassificere.
En vigtig arbejdsopgave for Jørn Lund består i at skaffe penge. En tredjedel af Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs indtægter kommer fra staten, mens resten skal skaffes fra private fonde. Men hvis man har et godt projekt, dygtige medarbejdere og en gennemtænkt projektplan, er mulighederne for støtte ikke så dårlige.
“Vi har længe savnet en samlet udgave af Ludvig Holbergs forfatterskab. Folk kender to eller tre af hans komedier, men ved ikke, at den mand har været hovedperson i genrejsningen af det danske sprog og i en vis forstand udviklingen af Københavns Universitet, hvor han både var rektor og økonomidirektør”.
Holberg var ifølge Jørn Lund en oplysningsmand, som vi ikke må glemme i en periode, hvor vi kalder os et videnssamfund. Holberg rejste rundt i Europa og fik nye impulser og skrev om historie, geografi, jura og natur osv.
“En stor produktion, men vi kender så lidt til den herhjemme. Nu må vi have hele molevitten ud, både i bogform og i elektronisk udgave, så man kan søge tematisk på hans produktion”, siger han.
Jørn Lund gik til Augustinus Fonden, som var meget positivt stemt for at støtte idéen. Det var Kulturministeriet også. Projektet var født. Der sidder aktuelt en redaktion på fem personer og arbejder på projektet, som skal være færdigt omkring 2014 – så er der gået 200 år, siden Danmark og Norge hang sammen. Arbejdet med den dansk-norske forfatter er nemlig delt mellem Danmark og Norge.
“Holberg vil på den måde åbne sig og tale til en nutid, for det krøllede sprog kan være lidt svært at forstå. Så vi har lagt en Holberg-ordbog ud på nettet, så man kan blive samtidig med ham”, siger Jørn Lund.
Andre hovedskikkelser
Ifølge Jørn Lund er der andre markante skikkelser end Holberg, som har haft stor indflydelse på det danske sprogs udvikling de seneste hundrede år.
“H.C. Andersen indførte en slags ny mundtlighed i litteraturen. Herman Bang lettede den danske prosa, og i nyere tid har Klaus Rifbjerg spillet en stor rolle som på én gang sproglig mønsterbryder og nyklassiker. Men de helt store sprogskikkelser er dem, som i sin tid har fået det danske sprog til at hænge sammen. I 150 år har vi haft et sprog, som kan det hele”, siger han og fremhæver også H.C. Ørsted som en central person for det danske sprogs udvikling.
“Ørsted dannede 2.000 ord som ilt, brint, vægtfylde og rumfang, så vi kunne tale om naturvidenskabelige emner på vores eget sprog. Danmark fik udviklet et sprog, der kunne sætte ord på verden, fra i midten af 1800-tallet”, siger Jørn Lund.
På trods af pres på fagsproget fra især engelsk, så står det danske sprog ifølge Jørn Lund stadig stærkt i Danmark sammenlignet med andre nationers sprog. Som formand for regeringens to seneste sprogudvalg har han gjort status over sproget.
“Over 90 procent af os er vokset op med det danske sprog, og det er vi bedst til”.
Jørn Lund mener, at vi som kulturnation nu skylder unge generationer at vise dem, at der har eksisteret mennesker, som har påvirket det danske sprog. Derfor sagde han også ja til at medvirke i og være formand for det kanonudvalg, som blev nedsat af Kulturministeriet og afsluttet i 2006.
“Det var ikke et nemt arbejde, men vi nåede et resultat på trods af forskelle i baggrund, smag og holdning blandt medlemmerne. Det er implementeret i folkeskolen og gymnasiet, og det er en lille indskrænkning af valgfriheden, men den er nødvendig. Man behøver ikke være begejstret for alle, som nævnes i den kanon, men man skal møde dem, uden at vi bestemmer, hvordan mødet skal være”, siger Jørn Lund.
