Hjerter i klemme
De kan blive stærke medarbejdere i virksomheder, der satser på udvikling, kreativitet og innovation. Men de kræver ro, og de kræver rum. Er du en af dem?
Den lyse side: De er fra naturens hånd disponeret for at være åbne, kreative, fleksible, selvstændige, omhyggelige, empatiske, ansvarlige og flittige.
Den mørke side: De kan blive overvældede, ubeslutsomme, urolige, selvkritiske, hudløse, opgivende og miste troen på sig selv.
Om de lever i solsiden eller i skyggen af deres evner, afhænger i høj grad af deres selvindsigt.
Ny forskning viser, at mellem 15 og 20 pct. af alle mennesker er særligt sensitive. På arbejdspladser med mange DM-medlemmer er procenten sandsynligvis højere.
“Særligt sensitive mennesker søger typisk mod områder, hvor de kan bruge deres talent for fordybelse, fornyelse og formidling. De bliver ofte forskere, undervisere eller kunstnere”, fortæller Lise August, der er psykolog og medstifter af firmaet Sensitive Living.
Øjenåbner
Først de senere år har ny psykologisk forskning fået indkredset de karaktertræk, der kendetegner særligt sensitive personer. Området er hastigt voksende.
“Viden om særligt sensitive personer er lynhurtigt blevet meget efterspurgt både blandt psykologer og den øvrige befolkning. Pludselig kan man forklare nogle erfaringer, som man tidligere har haft svært ved at forstå. For de mennesker, der selv er særligt sensitive, kommer indsigten ofte som en stor lettelse. De har følt sig forkerte, overvældede, udenfor eller “anderledes” uden at kunne sætte fingeren på bestemte årsager. De kan føle, at de ikke blive værdsat på arbejdspladsen”, siger psykolog August.
Et lille tegn på populariteten er en voldsom stor interesse fra DM’s egne medlemmer. Indtil nu har næsten 300 DM-medlemmer opsøgt viden om særligt sensitive personer på tre overtegnede fyraftensmøder.
Født sensitiv
Sensitiviteten kan være fysisk, social, personlig, ideologisk eller spirituel. Nogle er særligt sensitive på alle områder. Andre kun på et enkelt.
Den forhøjede sensitivitet er biologisk betinget, og den er jævnt fordelt blandt kvinder og mænd.
“Som særligt sensitiv person har man sværere end andre mennesker ved at lukke af for indtryk. Man bliver hurtigere overstimuleret. På arbejdet betyder det blandt andet, at man kan holde fokus på et område i lang tid uden at kede sig. De særligt sensitive medarbejderes bidrag er ofte kreative, innovative og i høj grad originale. På grund af den dybe bearbejdning af stimuli er de ofte omhyggelige og har en god evne til at være opmærksomme på detaljer, hvis de i øvrigt er interesserede i området”, forklarer August.
Høj risiko for stress
I skyggen af den forhøjede sensitivitet står en konstant risiko for stress.
“Sensitive mennesker bliver ofte utilfredse og udmattede, hvis de lever et liv med for mange stimuli. Det kan ske, hvis en fysisk sensitiv person bliver placeret i et stort fælleskontor med kimende telefoner og småsnak. De kan sagtens arbejde hårdt og ofte opnå fantastiske resultater, hvis de får mulighed for at planlægge deres arbejdsdag. Andre oplever dem ofte som behagelige at omgås, sociale, loyale, positive og gode lyttere, men de glemmer at være loyale og positive over for sig selv, og i det skjulte lider de store kvaler”, siger psykologen.
Da tilbøjeligheden til særlig sensitivitet er biologisk betinget, kan den ikke vælges fra. Den kan kun håndteres.
“Den særlige sensitivitet er et potentiale. Hvis man lever uden tanke på sensitiviteten, kan man have svært ved at begå sig på en arbejdsplads. Hvis man derimod forstår og anerkender den særlige sensitivitet, er det meget lettere at udnytte fordelene, overvinde problemerne og skabe balance i livet”, påpeger Lise August.
