Forskere i kamp for observatorium

En stor gruppe forskere kæmper en indædt kamp mod statens planlagte salg af et astronomisk observatorium i Brorfelde. Observatoriet blev i juni i år sat på salgslisten hos statens ejendomsselskab Freja Ejendomme.

Ikke blot astronomer har kastet deres kræfter ind i en redningsaktion for observatoriet. Også geologer, botanikere, meteorologer, biologer, erhvervsfolk og lokale borgere forsøger nu af al magt at bevare offentlig adgang til kikkerthuse, bygninger og 40 hektar enestående landskab.

“Vi ønsker at gøre stedet til centrum for en levende og stærk formidling af natur og naturvidenskab fra himmel til jord”, siger Hans Jørn Fogh Olsen, der er formand for foreningen Brorfeldes Vennekreds.

Foreningen har siden 1994 bidraget aktivt til formidling af astronomi, geologi, zoologi, botanik og andre naturvidenskabelige fag til videbegærlige danskere, fra folkeskole til folkeuniversitet.

“Vores vision er at give en oplevelse af universet og altings sammenspil med geologien, med os mennesker og med planterne og dyrene som en naturlig del af kosmos. Det er en helt grundlæggende fortælling”, fremhæver vennekredsens formand.

Stjernested med nattemørke
Brorfeldes Vennekreds består i dag af et par hundrede videnskabsmænd og borgere. Foreningen har ikke råd til selv at købe bygninger og landskab eller til at drive det ønskede center for formidling.

Vennekredsen frygter, at området ved salg til en privat person bliver hegnet ind og lukket af, så det går tabt for offentligheden.

“Mange danskere er meget interesserede i astronomi og i naturvidenskabelig forskning, hvis den bliver formidlet på det rigtige niveau. Brorfelde byder på helt enestående rammer for god formidling”, siger Hans Jørn Fogh Olsen, der selv er astronom.

Foruden kikkerthuse rummer stedet en kursusejendom, forvalterboliger, et stort mekanisk værksted samt veje og stier, der gør området tilgængeligt for handicappede. Området er et af de sidste steder i Danmark med nattemørke.

Arealerne omkring observatorierne er et højt værdsat mål for ekskursioner for biologer og andre naturelskere. Her er overdrevsflora og en rig bestand af sommerfugle og insekter.

“Hele området ligger omringet af landskabsfredninger, men er ikke selv sikret ved fredning. Brorfelde har en utrolig geologi og en landskabelig skønhed, som ikke findes andre steder”, påpeger Hans Jørn Fogh Olsen.

Satellit født i Brorfelde
I Brorfelde har Danmarks Meteorologiske Institut gennem de sidste 30 år haft fire umagnetiske bygninger. De spiller en central rolle for instituttets geomagnetiske forskning. Lejekontrakten udløber om et år.

“Brorfelde er vigtig for os. Området er et af de få steder i Danmark, der er næsten fri for magnetisk støj”, siger Lars W. Pedersen fra Danmarks Meteorologiske Instituts forskningsafdeling. Her bygger og sælger man instrumenter til kalibrering og måling af Jordens magnetfelt. De bruges på observatorier i hele verden.

Forskere i geomagnetisme har stadigt vanskeligere ved at undslippe magnetisk støj fra for eksempel højspændingsledninger og elektriske tog. I 1907 måtte man forlade Botanisk Have, og i 1960’erne Rude Skov. Nu har de kun observatoriet i Brorfelde og en referencestation på Rømø.

“Det tager 5 til 10 år og koster adskillige millioner at opbygge en pålidelig målestation. Så vi kan ikke bare finde et andet sted. Det må heller ikke ligge for langt væk, fordi vi cirka en gang om ugen er nødt til at kalibrere vores instrumenter”, forklarer Lars W. Pedersen.

Han forudser, at en lukning af stationen i Brorfelde vil skade dansk forskning i solpletter, magnetiske storme, nordlys og andre geomagnetiske fænomener.

Danmarks første og indtil videre eneste satellit, Ørsted-satellitten, måler variationer i Jordens magnetfelt. Uden Brorfelde havde Danmark næppe været med i det fine selskab af satellit-nationer, vurderer forskeren fra Danmarks meteorologiske Institut.

“I dag har dansk geomagnetisk forskning en stærk, international position. Den skyldes blandt andet målestationen i Brorfelde. Jeg har svært ved at se, hvordan vi skal klare os uden den”, siger Lars W. Pedersen.