Fri tilgang til forskning kan give milliardgevinst
Danmark kunne opnå en gevinst på et trecifret millionbeløb om året, hvis forskningsresultater gøres frit tilgængelige, konkluderer ny rapport.
Hvis Danmark satser på uhindret og gratis adgang for læsere til videnskabelige publikationer og forskningsresultater, vil vi kunne opnå en årlig økonomisk gevinst på mindst et trecifret millionbeløb. Men fordi der ikke er såkaldt open access til forskningen, går vi glip af disse mange penge.
Det konkluderer en ny cost-benefit-analyse, som er udarbejdet af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek og Styrelsen for Bibliotek og Medie sammen med det internationale Knowlege Exchange-netværket. Rapporten fortæller, at hvis man ændrer finansieringen af det nuværende system fra brugerbetaling via abonnementer til forlag og tidsskrifter og går over til direkte offentlig støtte og open access, vil man kunne opnå en samfundsgevinst på 300 millioner kroner om året.
“Hvis man gennem open access forbedrer adgangen med bare fem procent, vil det være 304 mio. kroner værd pr. år”, siger kontorchef i Styrelsen for Bibliotek og Medier Jakob Heide Petersen.
Han forklarer, at adgangen til videnskabelige tidsskrifter og en stor mængde forskningsresultater kontrolleres af en række internationale kommercielle forlag, som kræver høje adgangspriser og derfor får monopol på viden. Men ifølge rapporten vil det give et langt bedre afkast til det danske videnssamfund, hvis man reducerer disse barrierer for adgangen til forskningen, slår Jakob Heide Petersen fast.
Danske forlag uskyldige
Det er de internationale og ikke danske forlag, som er skurkene i den problemstilling, som rapporten rejser. Det påpeger Marianne Alenius, som er direktør for Museum Tusculanums Forlag på Københavns Universitet. Hun sidder også i Forlæggerforeningens bestyrelse.
“Publicering af den naturvidenskabelige forskning er styret af ekstremt kommercielle vesteuropæiske og amerikanske tidsskriftsforlag, som tager sig betalt, så det batter, for adgang til resultaterne. Videnskabelige forlag herhjemme udgiver i langt højere grad monografier og kun videnskabelige artikler i meget begrænset grad”, siger hun.
I dag er tre ud af fire udlån i forskningsbibliotekerne downloads af en elektronisk artikel. Kun hvert fjerde udlån er af trykt materiale, og tallet er faldende. De trykte tidsskrifter er således klart marginaliseret af de elektroniske, når det gælder videnskabelig information, siger direktør i Styrelsen for Bibliotek og Medier Jens Thorhauge.
“For eksempel kan de årlige antal af artikler om biomedicinske emner tælles i millioner. Stigende mængder af forskning og stigende priser på adgang til tidsskriftsdatabaserne presser bibliotekernes og universiteternes budgetter, og det pres har fostret idéen om open access”, siger han.
Han forklarer, at idéen er den enkle, at offentligt finansieret forskning skal være offentligt tilgængelig, men at der stadig er brug for forlagene.
“Den store mængde artikler skaber et behov for udskillelse af det, der er bredere interesse for, og det er en opgave for forlagene at publicere det”, siger Jens Thorhauge.
Fordrejet diskussion
Men hele diskussionen om open access til forskningen er fordrejet, mener Morten Rosenmeier, som er lektor på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet og formand for Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA). Ifølge ham underkender tilhængere af open access, at der rent faktisk sker en vigtig forfinelse og bearbejdelse af forskningen på de internationale og anerkendte tidsskrifter.
“Open access er udmærket i små doser, men det skal bygge på frivillighed for forskeren”, siger han og henstiller til stor forsigtighed med at tale for bare at gennemføre open access.
“I stedet for peer review risikerer man så, at de politiske magthavere gennemtvinger, at forskningen offentliggøres på dårlige pdf-filer uden søgemuligheder og uden forlagenes kvalitetssikring og bearbejdelse”, siger Morten Rosenmeier.
Marianne Alenius understreger, at danske forlag bakker op om, at viden kommer ud til flest mulige, og derfor ønsker nye forretningsmodeller for publicering af forskningen.
“Men det skal være digitalt, så det kan anvendes effektivt, og det koster at få det redigeret og gjort smidigt. Det er den danske stat ikke villig til at give støtte til endnu”, siger Marianne Alenius.
