Entrepreneurship in the american way

“Al forskning kan kommercialiseres. Det er jo lidt amerikanernes holdning. Derfor er det interessant at lære den amerikanske tankegang om forskning at kende, for den er meget anderledes end den danske”, siger Peter Stougaard, lektor på Institut for Jordbrug og Økologi på Københavns Universitet.

Erfaringerne gør han sig på et intensivt kursus i entrepreneurship på Food and Health Entrepreneurship Academy på universitetet UC Davis i Californien. Sammen med seks danske forskere og studerende inden for fødevarer og sundhed deltager han i kurset, som er første tiltag fra et nyt dansk-californisk konsortium for sundere fødevarer. Konsortiet er startet af UC Davis og Levnedsmiddelcentret, der består af fødevareforskere fra fire danske universiteter. I fem dage får de danske og udenlandske deltagere forelæsninger om blandt andet innovation, netværksdannelse, patenter, idé-generering, evaluering af forretningspotentialer og teknologi og marked. Deltagerne er udvalgt, fordi de har en idé til noget, der muligvis kan kommercialiseres eller patenteres. Parallelt med forelæsningerne arbejder de i grupper videre med deres medbragte opfindelser eller idéer.

Cut the crap
Lektor i fødevarekemi Vibeke Orlien fra Institut for Fødevarevidenskab deltager også, og hun har medbragt sin ikke færdigudviklede opfindelse af mælkedrikken Koline, der er udviklet på en højtryksteknologi, så man undgår at tilsætte sukker for at dække over den syrlige smag i for eksempel yoghurt. “Jeg tog ikke til Californien for at blive iværksætter, men for at lære lidt mere om processen for at realisere en opfindelse. Når man som forsker står med en opfindelse, så virker det fuldstændigt uoverskueligt, men nu kan jeg følge trinene fra kursets materiale”, siger Vibeke Orlien.

Materialet er delt op i punkter, der beskriver alt fra forretningsplan til overvejelser om, hvor opfindelsen kan produceres. Punkterne kan hjælpe en forsker til at få overblik over, hvad man mangler i forhold til at realisere idéen. “Det er især gavnligt at lære om den såkaldte elevator pitch, hvor man præsenterer idéen for en mulig investor på en kort og præcis måde med fokus på markedet. I en mentorordning om aftenen får vi afprøvet det. Folk fra erhverv, industri og universitet spørger ind til idéen. Derved får man hjælp til at få idéen vendt og drejet og set fra alle sider”, siger hun.

Peter Stougaard føler også, at det er lærerigt. “Jeg er jo videnskabsmand og måske lidt nørdet, så det er en oplevelse at skulle lære at brænde igennem på kort tid og sælge ens idé. Det er jo helt andre argumenter, man skal bruge, end man er vant til som forsker. Det er en lektie i cut the crap”, siger Peter Stougaard med et grin.

Det er givtigt for de to forskere at stifte bekendtskab med det amerikanske iværksætteri, men der er stadig vigtige punkter i det danske syn på forskning, som Vibeke Orlien gerne vil fastholde. ”Det skal aldrig være et mål i sig selv for forskningen, at den skal kunne kommercialiseres. Grundforskning er stadig vigtig, men en gang imellem kunne det måske være meget nyttigt at have entreprenørbrillerne på, når vi opdager noget nyt. Det kunne være fint, at forskeren lige overvejer, om det skal skrives i en videnskabelig artikel, eller om det er et produkt, som vil gøre gavn i samfundet”, siger Vibeke Orlien.

Hun mener, at det skyldes gammel vane, at det ikke er alle danske forskere, der gør sig overvejelser, om det skal formidles i en artikel eller kommercialiseres. Forskere skal nok vænne sig til, at de både kan blive krediteret for opfindelser og artikler.

Forskere vil tjene penge
De to danske forskere bemærker, hvordan det amerikanske succeskriterium om at tjene mange penge også gør sig gældende hos forskerne. Det er en stor mentalitetsforskel imellem danskere og amerikanere. “Som dansk forsker ser man ikke sig selv som en opfinder, der skal ud at tjene mange penge på sine opfindelser. Det er jo ikke den overvejende rolle som forsker på et universitetet”, mener Vibeke Orlien.

Mentalitetsforskellen bliver også meget synlig på kurset, da arrangørerne vil præsentere gode eksempler på forskning og iværksætteri. De fortæller om en forsker, der har fundet ud af, at plantesteroler har en sundhedsfremmende effekt på mennesker. Idéen bliver købt af en forretningsmand, som begynder at producere chips beriget med plantesteroler, så de efter sigende bliver meget sundere. Men da idéen bliver fremlagt for deltagerne, kommer kulturkløften mellem de europæiske og de amerikanske forskere til udtryk.

“Vi forstår simpelthen ikke, hvorfor man vælger at bruge så god en opfindelse til et underlødigt produkt som chips i stedet for rigtig mad. Amerikanerne derimod mener ikke, at det er et underlødigt produkt, for de er jo vant til at spise en del chips. Da bliver det tydeligt, at danske forskere måske gerne vil være med til at kommercialisere deres idéer, men det er bestemt ikke ligegyldigt med hvad og hvordan”, fortæller Peter Stougaard. Til gengæld synes han, at det er meget stimulerende at møde den amerikanske entusiasme og entrepreneurship, hvor de i bedste Obama-stil siger “yes we can” i stor kontrast til den danske jantelov.

“Jeg tror egentlig, at meget af den danske grundforskning med en lille drejning måske kunne kommercialiseres. Men vi er ikke tilstrækkeligt trænet til at tænke i anvendte baner, og det kan sådan et kursus hjælpe med til”, siger Peter Stougaard. Han tror, at han vil få gavn af sin nye viden om kommercialisering af en opfindelse. Han har for nylig søgt patent på et grønlandsk enzym, der er aktivt ved lave temperaturer. Enzymet gør det muligt at behandle mælk, så mennesker med laktoseintolerance også kan drikke mælk. Idéen har han også med til Californien og får gode råd fra folk fra industrien, erhverv og universiteter.

De sidste to dage af kurset vælger de i grupperne en idé, som de vil arbejde videre med til en præsentation over for et dommerpanel af fem rigtige investorer og industriledere. I Vibeke Orliens gruppe vælger de at arbejde videre med hendes idé for en drikbar mælkesnack.

“Vi lavede en præsentation af idéen, hvor vi vurderede idéens problemer, teknologi, markedssegment, konkurrenter, forretningsmodel, marketing og prisvurdering. Og vi fik en overvejende positiv bedømmelse”, fortæller Vibeke Orlien, der vil arbejde videre på idéen i Danmark med nye øjne.