Dansk Magisterforening

Bundkarakter til dansk forskningsfrihed

Af Thomas Bøttcher
Del artikel:

Danmark ligger næstsidst i en britisk undersøgelse af frihedsgrader på universiteter i de 27 EU-lande. Kun Storbritannien er lavere rangeret end Danmark.

Undersøgelsen, der er lavet på Lincoln University i Storbritannien, evaluerer de europæiske universiteter på baggrund af FN’s anbefalinger til akademisk frihed på fire områder: institutionel autonomi, individuelle rettigheder, medbestemmelse og ansættelsesforhold. Finland, Ungarn, Tjekkiet, Polen og Ungarn ligger i toppen af listen og lever fuldt op til FN’s anbefalinger, mens Holland, Malta, Danmark og Storbritannien scorer lavest.

På ingen af de fire parametre lever Danmark op til anbefalingerne, men det er især på områderne institutionel autonomi og medbestemmelse, at de danske universiteter klarer sig skidt.

Undersøgelsen fra Lincoln University følger op på en tilsvarende evaluering fra 2007. Også dengang var Danmark blandt de lavest placerede lande.

}