Både sol og mørke skyer over professionshøjskolerne

Med sommerens stigning i søgningen til lærer- og pædagoguddannelserne på henholdsvis 18 pct. og 21 pct. ser det ud til, at de seneste års negative udvikling for professionshøjskolerne er bremset. Mens undervisningsminister Bertel Haarder (V) forudser, at de positive ansøgertal af sig selv fører til endnu flere ansøgere i de kommende år ud fra devisen om, at “mange unge nu spørger sig selv, om de ikke skal tage en læreruddannelse”, anlægger professionshøjskolerne en mere forsigtig holdning. Her forventer man, at det kræver en omfattende indsats at fastholde positive optag på uddannelserne i de kommende år.

Blandt de største udfordringer er kvalitetssikringen af uddannelserne, hvor professionshøjskolerne i dag ikke ved, om de er købt eller solgt. Faktum er, at de 225 mio. kroner, professionshøjskolerne i år har haft til udviklingsarbejde, ser ud til at forsvinde i 2010.

“Det er et kæmpemæssigt problem, som giver en enorm usikkerhed. Det drejer sig om ressourcer, som har understøttet den udviklingsforpligtelse, som professionshøjskoleprojektet basalt er båret af, og som i forvejen slet ikke er tilstrækkelige i forhold til det behov, der er. Som det er nu, ved vi ikke, hvordan det ser ud til næste år, og vi har heller ikke nogen garantier for, hvordan de kommende år ser ud”, siger rektorformand Laust Joen Jakobsen. 

Kræver permanent løsning
Ifølge Laust Joen Jakobsen kræver det ikke blot 225 mio. kr. til næste år, men langt over det dobbelte, hvis professionshøjskolerne skal kunne løfte udviklingsarbejdet til et rimeligt niveau.

“Behovet ligger i omegnen af 545 mio. kr. Og så skal professionshøjskolerne have en mere permanent tilførsel af midler til forskning og udvikling – adskilt fra taxametre. Hidtil har beløbene være meget svingende og kortsigtede, og det er umuligt at lave langsigtede strategier. Eneste alternativ er at tage ressourcer fra uddannelserne, og det er uholdbart”, siger han og peger på, at universiteterne i modsætning til professionshøjskolerne kender størrelsen på deres forskningsmidler fire år frem i tiden.

Også blandt underviserne er der utilfredshed med de problemer, den korte bevillingshorisont skaber.

“Det fungerer ikke, som det er nu. Hvert år starter man forfra. De fleste steder planlægger man efter skoleåret, og det betyder, at de aftaler, der er mellem ledelse og medarbejdere, strander, når man når ind i det nye år, fordi man ikke kender størrelsen på ressourcerne. Af samme grund er ledelserne yderst tilbageholdende med at give penge til projekter, der vedrører udvikling og forskning”, siger Hans Beksgaard, formand for professionshøjskolelærerne i DM.

Han peger samtidig på, at bevillingsmønstret betyder, at forsknings- og udviklingsopgaverne bliver samlet på færre hænder blandt underviserne.

“Det er blevet sværere at nå målet om, at medarbejderne skal påtage sig undervisningsopgaver og samtidig deltage i udviklingsprojekter, når det hovedsageligt kun er undervisningen, man kan planlægge”.

Ligesom Laust Joen Jakobsen mener Hans Beksgaard, at professionshøjskolerne har behov for langt flere udviklingsmidler, end de får i dag.

“Den offentlige kritik af læreruddannelsen har blandt andet gået på, at den ikke var nok forskningsbaseret. Derfor er det uheldigt, at bevillingssystemet blokerer for, at underviserne på professionsbacheloruddannelserne får mulighed for at skabe og inddrage ny viden”.

Politisk prioriterede midler til UC-sektoren 2006-2010