Op på ølkassen

Først var der småsludren i krogene. Så blev der helt stille. Og så gik snakken så højlydt, at selv formanden havde svært ved at få ørenlyd.

Trangen til at tale – ikke fra talerstolen, men med hinanden – var der ikke uden grund sat tid af til, da 120 kommunalt ansatte mødtes til årsmøde i ffUK, foreningen af Udviklingskonsulenter i Kommunerne, på Den Kommunale Højskole i Grenå de sidste to arbejdsdage i maj.

I bedste diplomatistil blev hver enkelt deltager udstyret med en kasse visitkort, som formand for ffUK Malene Kjær-Jepsen i sin velkomsttale opfordrede alle til at dele flittigt ud af under dagens første programpunkt: mingling. Og der blev stadig byttet på kryds og tværs, da den snakkende masse efter et kvarter blev gennet fra foyeren og ind i Højskolens store mødelokale, som overraskede ved i stedet for endeløse stolerækker at være udstyret med én enkelt ølkasse midt på det bare gulv.

Dermed var scenen sat for årsmødets højdepunkt: Trendens 2010.

Managementvirksomheden Capacent har for ffUK gennemført en undersøgelse for at spotte, hvilke udfordringer kommunerne og dermed de kommunale udviklingskonsulenter står over for i årene, der kommer. Og der bliver brug for en god portion mod for at komme helskindet igennem fremtiden, fastslog Stener Glamann, partner i kommunikationsvirksomheden Tankegang, som stod for afviklingen af Trendens 2010.

“Vil man sætte ting i gang, kræver det, at man tør forstyrre. I skal forstyrre jeres kolleger, I skal forstyrre jeres ledere, og I skal forstyrre jeres lokalpolitikere. Det kræver, at I tør træde op på ølkassen og træde i karakter, for I er ikke bare udviklingskonsulenter, I er konsulenter i udvikling og forstyrrelser”, sagde han, hvorpå han gav ordet og ølkassen til dagens første gæst, kommunaldirektør for Odder Kommune Jesper Hjorth.

40 procent er spildt arbejde
Jesper Hjorth lagde ikke fingrene imellem i sin enetale fra Carlsberg-podiet: Det kommunale selvstyre har trange kår, men udviklingskonsulenterne har fagligheden til at skabe de forandringer, der kan vise, at danske kommuner stadig har deres berettigelse.

“Vi har en finanskrise i Danmark, men vi har også en samfundsmæssig krise. I øjeblikket er vi vidne til en styringskamp, der lægger maksimalt pres på kommunerne. Der er kamp om, hvem der skal styre vores skoler og alle de andre institutioner, som udgør kerneområderne i en kommune. Og det er ingen selvfølge på Christiansborg, at institutionerne absolut skal styres af kommunerne. Men hvad er der tilbage af det kommunale selvstyre, hvis vi kapper institutionerne af? Det kan godt være, vi synes, det er slemt, at staten vil styre, men det er faktisk meget værre, at staten helst vil have det hele selv”.

Selv om opfordringerne til at træde i karakter var tydelige fra både ordstyreren og kommunaldirektøren, havde ingen af de 120 fremmødte udviklingskonsulenter travlt med at overtage ølkassen og præcisere, hvordan de vil bære sig ad med at sætte den offentlige dagsorden, når de kommer hjem til deres respektive kommuner. Nemmere gik det for talestrømmen, da Stener Glamann løftede sløret for fire overheads med fire påstande om, hvordan der bedst effektiviseres i kommunerne.

De fire overheads var placeret i lokalets fire hjørner, og alle deltagere blev bedt om at tage plads omkring den overhead, de bedst kunne identificere sig med. Og der var kø under teksten: “Kommunernes organisering er en hæmsko for effektiviteten”.

Anne Lone Eriksen, konsulent i Helsingør Kommune, gav sit bud på, hvorfor lige den sætning faldt i god jord hos hende:

“Som jeg ser det, handler det om beslutningsdygtighed. For hvis man tager de rigtige beslutninger, vil man opnå en effektivisering hele vejen ned gennem systemet”, argumenterede hun.

Ulla Fink fra Bornholms Regionskommune stod der ikke, fordi hun var enig i teksten – snarere fordi det var et valg mellem fire onder.

“Du bad os om at vælge, og jeg føler mest identifikation med denne. Men jeg vælger den på baggrund af et fravalg af de andre”, slog hun fast.

I de tre øvrige hjørner var der ikke sparet på hverken fordomme eller floskler i formuleringerne: “Effektivisering kommer af sig selv med mere it og færre medarbejdere”, “Færre ledere = færre møder = mere tid til reelt arbejde” og den sidste: “Kommunerne skal i langt højere grad købe ydelser ude i byen”.

Provokationerne blev dog blandet op med godt humør – særligt da konsulent Dorte Bjerregaard Jensen fra Gladsaxe Kommune satte trumf på med dagens mest markante udmelding:

“Vi taler og taler om at strukturere organisationerne, men der er ingenting, der handler om trivsel. 40 procent af det, jeg laver, er måske overflødigt. Hvis jeg lavede bare to procent mere af det, der er det rigtige, ville det måske være langt mere effektivt end al den snak”, fastslog hun i et brøl af latter fra sine kommunale kolleger. 

Nyttefuld innovation
Efter en times tid i stående position fik udviklingskonsulenterne lov til at tage en stol, og så var der kompetence-udskiftning og innovationsdebat på programmet.

Marianne Rasmussen, direktør i Fredericia Kommune, havde plads i panelet sammen med forskningsleder fra AKF, Anvendt Kommunal Forskning, Lene Holm Pedersen. Og herfra var opfordringen til at sætte dagsordenen i det offentlige rum også entydig:

“Som jeg ser det, er vores egne blokeringer de største barrierer for innovativ udvikling, ikke kun når vi taler faglige kompetencer, men inden for al udvikling i kommunerne. Og det er ikke kun de almindelige kommunalt ansatte medarbejdere, der har de barrierer, udviklingskonsulenterne har dem også. Derfor har vi i virkeligheden brug for radikal innovation i kommunerne”, mente Marianne Rasmussen.

Ifølge hende bliver en af fremtidens store udfordringer i kommunerne at udfordre faggrænserne. Og her ligger ifølge Lene Holm Pedersen muligheden for at skabe innovation, der både nytter og flytter:

“Forstyrrelser sætter udvikling i gang, det er der ingen tvivl om. Men man skal huske at spørge sig selv om, for hvem og hvad man skal være innovativ. Derfor tror jeg, at man skal være meget konkret i forhold til, hvad udviklingskonsulenterne skal bidrage med. Tidligere talte vi om kompetenceudvikling, så talte vi om ledelse, og nu er det smart at tale om innovation. I bund og grund handler det vel om, at kommunerne står i en situation, hvor de på mange måder prøver at genopfinde sig selv. Derfor er udfordringen, som jeg ser den, hvad man kan gøre, uden at det skal igennem det politiske system. Decentralisering er vigtig for innovation, og innovation er argumentet for netop decentralisering, så derfor er den bedste idé måske at ringe til nabokommunen for at få nogle gode input til, hvordan de gør der, i stedet for at lade staten tage styringen”, opfordrede hun. 

Kedelige kommuner
Den Kommunale Højskole havde angiveligt haft vandskade i mødelokalet kort før udviklingskonsulenternes rykind, for en mørkegrøn presenning var spændt op under et område midt på loftet. Stor var overraskelsen derfor, da to tekniske håndlangere trak i nogle snore og sendte 120 kulørte balloner ud over hovederne af den måbende flok. Og det var ikke vandballoner.

Hver ballon indeholdt i stedet en farvet lap papir med et spørgsmål. Der var i alt 10 farver og 10 spørgsmål – og 120 meningsdannere, der efter alt at dømme gerne ville have stået på en ølkasse i stedet for at have siddet på en stol under den debat.

“Det var en meget anderledes og sjov måde at bliver præsenteret for fremtidens udfordringer på. Og det var også tankevækkende. Jeg tror, mange stadig har en opfattelse af, at kommunerne dels er nogle lidt kedelige og statiske arbejdspladser, dels at vi er ansat til blot at udføre ordrer for direktion og byråd. Jeg synes, Trendes 2010 er med til at pege på, at det er spændende og dynamiske organisationer, vi arbejder i, og at de udviklingstendenser, kommunerne står over for, ikke kræver “forlængede arme”, men udviklingskonsulenter, der tør udfordre organisationerne. Så jeg synes roligt, vi kan tage opfordringen til os om at turde træde op på ølkassen lidt oftere”, siger Tinne Simonsen, udviklingskonsulent i Hillerød Kommune.

Trendens 2010:

Kommuner – træd i karakter
Der er talt og skrevet meget om, hvordan staten regulerer og tager styringen over kommunerne. Nu er det tid til at træde i karakter og blive en aktiv spiller i udviklingen af det kommunale selvstyre. Udviklingskonsulenterne skal være frontløbere i indsatsen for at fastholde et meningsfuldt lokalt demokrati og ad den vej genopfinde og brande den kommunale identitet og rekonstruere det kommunales rolle. Kommunerne kan passende gøre som enhver anden privat virksomhed: Lytte til kunderne og skæve til konkurrenterne. 

Innovationskraft – vejen til ny værdi
At forandre er at forstyrre. Undersøgelsen viser, at de fleste udviklingskonsulenter mener, at mangel på tid, mangel på penge og stort fokus på driftsikkerhed er hindringer for innovation. Tid og penge vil altid være knappe faktorer, så fokus skal flyttes hen på, at forstyrrelser i virkeligheden er den bedste vej mod driftsikkerhed i en verden, der alligevel er under evig forandring. 

Kompetenceudskiftning
Når tiderne skifter, skal kompetencerne også udskiftes. Derfor bliver strategisk læring og kompetenceudvikling vigtigere end nogensinde i årene fremad. Kompetencerne skal matche den udviklingsstrategi, som den enkelte kommune vælger. For uden kompetenceudvikling hos både ledere og medarbejdere kan kommunerne ikke føre strategierne succesfuldt ud i livet. Med andre ord: Skal en udviklingskonsulent skabe udvikling, kræver det udvikling. 

Effektivisering
Effektivisering handler om at udføre arbejdet smartere og lettere. Begrebet dækker over en række discipliner, som overordnet handler om at identificere, hvor der ligger effektiviseringspotentialer, samt hvordan der kan designes initiativer, som effektiviserer i det lange løb. Effektivisering må ikke pr. automatik forveksles med kvalitet, og kvalitet forveksles med ensartethed og kontrol. Der skal udvikles effektive løsninger i tæt samarbejde med de områder, der skal effektiviseres, så nye initiativer ikke bliver opfattet som RoundUp-værktøjer, der måske virker på kort sigt, men på lang sigt udvikler resistens over for netop nye initiativer. 

Kilde: Capacent A/S, Tankegang og ffuk. fokusgruppeinterviews med kommunale beslutningstagere, personlige interviews med eksperter og ressourcepersoner samt survey med svar fra 96 udviklingskonsulenter fordelt på 50 danske kommuner.