Dansk Magisterforening

Internettet har skabt en ny underklasse

Af Thomas Bøttcher
Del artikel:

Der er et samfundsændrende potentiale i den digitale revolution. Men status er desværre, at vi i Danmark også har fået en gruppe tabere, som informationssamfundet har kørt agterud. Nyudnævnt formand for Dansk IT Klaus Kvorning Hansen har et projekt.

Klaus Kvorning Hansens karriere er en klassisk historie om, hvordan nørderi skaber uventede muligheder. For 20 år siden fristede han tilværelsen som stipendiat og akademisk løsarbejder på Aarhus Universitet efter en guldmedaljeafhandling om filosoffen Wittgenstein. Muligheden for et seniorstipendium var til stede, men samtidig også udsigten til en uvis universitetskarriere.

Så hvad skulle han stille op? Det uventede karrierespring kom, fordi han i sin fritid havde lært sig at programmere. “Måske-universitetskarrieren” blev valgt fra, da han ad omveje fik tilbudt en stilling som systemkonsulent i en lille it-virksomhed. Herefter fulgte seks år med ansættelse i Nykredit, først som projektchef og senere som udviklingschef, hvor ansvarsområdet foruden it også omfattede dele af forretningssiden.

Så hvordan klarer man sig som filosof i erhvervslivet?

“Jeg mener, at jeg har nydt uvidenhedens privilegium. Jeg kom ind i erhvervslivet uden formelle forudsætninger. Det betyder, at min tilgang har været den lidt naive, spørgende, undrende og nysgerrige, fordi jeg ikke repræsenterer noget bestemt fagligt synspunkt. Jeg er ikke økonom, cand.merc., jurist eller aktuar. Det har givet mig mulighed for at gå på tværs, uden nogen har mistænkt mig for at forfægte bestemte faglige synspunkter. Det har været et helt objektivt element i mit liv: Retten til og accepten af, at jeg går til tingene på den måde. Det præger nok også min ledelse. Hvis jeg skal bygge noget op, er jeg nødt til at trække på andre, der notorisk er dygtigere end mig på et hvilket som helst specialområde – på nær måske it”.

I dag er Klaus Kvorning Hansen direktør i pensionsselskabet PenSam med ansvar for strategi, it, intern service, forretningsudvikling, HR og jura. En stilling han ikke har opnået uden en god portion flid, indrømmer han. Og en evne til at sætte sig ind i nyt stof, som måske stammer fra filosofistudiet. “Filosofi var dengang et ekstremt selvstændigt studie. Der var stort set ikke noget pensum. Du fik besked om at opgive 10.000 sider inden for nogle bestemte områder, og derefter gjaldt det bare om at læse op til eksamen”.

Truslen mod det homogene samfund
Klaus Kvorning Hansen vil hellere tale om andet end sin personlige historie. Som nyudnævnt formand for Dansk IT, en uafhængig forening for it-professionelle, har han et vigtigt projekt, nemlig den digitale teknologis samfundsændrende karakter.

Projektet kan opgøres i fordele og ulemper:

“Fordelen er, at it har et kæmpe værdiskabende potentiale. Det offentlige kan komme meget længere med at udbygge it-infrastrukturen end det, vi ser i dag. Det gælder fx sundhedsvæsnet, hvor alle i dag kan bestille en tid hos deres læge på internettet. Men hvorfor ikke også konsekvent sende sms’er ud for at minde patienter om, at de skal til undersøgelse på hospitalet. Eller tag fjerndiagnosticering. Her kan en patient med en kronisk lungelidelse teste sig selv derhjemme eller på farten og derefter overføre oplysningerne til hospitalet. Det vil frigøre ressourcer til lægen, der kan tage sig af vigtigere opgaver med diagnosticering”, siger Klaus Kvorning Hansen.

Faktisk har Danmark allerede taget store skridt. Enorme summer er blevet investeret i at etablere it-infrastrukturer, og vi er i dag blandt verdens førende it-nationer. Men det er også her, at ulempen kommer ind i billedet, for samtidig viser måling efter måling, at der er et underskud af it-kompetencer i samfundet. Fx kan 40 pct. af den danske befolkning ikke finde ud af at vedhæfte en fil til en mail, som en undersøgelse fra Teknologisk Institut viste for et par år siden.

“Det er selvsagt problematisk, fordi vi færdes i et samfund, der i den grad baserer sig på digitale teknologier. Der er sket et skred. Senest har det offentlige meldt ud, at en række tjenester fremover kun vil være tilgængelige via digitale kanaler som sms eller internet. Eller tag bare det at bestille en billig flybillet på internettet. Hvis vi vil forblive det relativt homogene samfund, vi trods alt er, skal vi tage det meget alvorligt, at en stor gruppe mennesker er udelukket fra at benytte disse muligheder”.

Folkeoplysning
Skal der rettes op på underskuddet af it-kompetencer i befolkningen, er der ifølge Klaus Kvorning Hansen brug for noget, der bedst kan betegnes som et folkeoplysningsprojekt, hvor folkeskoler, gymnasier, højskoler, voksencentre, fagforbund og erhvervsliv deltager aktivt. 

Men er der ikke en fare for, at dit projekt går hen og bliver et effektiviseringsprojekt, som i sidste ende drejer sig om at gøre borgerne selvforvaltende og reducere udgifterne i den offentlige sektor?

“Det er rigtigt, at perspektivet kunne være en overflødiggørelse af det offentlige. Men det forudsætter, at det offentlige udelukkende opfattes som en service, der kan erstattes med selvbetjening. Det er ikke min opfattelse. It kan medvirke til, at borgernes mulighed for selvbetjening øges på bestemte områder med det resultat, at andre offentlige servicer kan styrkes”.

Desuden, mener Klaus Kvorning Hansen, vil nye servicer kunne udvikles, som øger borgernes mulighed for at deltage i og opnå indsigt i processer i det offentlige system, der hidtil har været svært tilgængelige. Det gælder fx online overværelse af byrådsmøder, umiddelbar adgang til offentlige dokumenter eller deltagelse i beslutningsprocesser og høringer.

“Og så skal man ikke glemme, at tilstrækkelige it-kompetencer også er en forudsætning for at kunne gøre brug af en voldsomt stor mængde af tjenester i øvrigt. Helt på niveau med andre basale færdigheder”.

}