Et sejt træk mod lysere tider

“Jeg var til fødselsdag forleden dag. Blandt gæsterne var medlemmer af MP. De havde lige fået deres pensionsoversigt og undrede sig over, at de ikke forstod den. Det kan jeg godt forstå”.

Således indledte Jytte Freisleben, formand for MP Pension, sin beretning på Pensionskassens generalforsamling den 16. april. Årsagen var indførelsen af et “kompliceret it-system”. Endnu en stor opgave at løse oven på alle de andre ubekvemmeligheder. Men problemet vil blive løst, lovede formanden: “Når jeg er til fødselsdag næste år, regner jeg med, at gæsterne er tilfredse med, at de kan forstå deres pensionsberegning”.

En optimistisk holdning til fremtiden, som går igen i interviewet med Magisterbladet, hvor hun demonstrerer tro på, at problemerne nok skal blive løst. ”Jeg har et spændende og udfordrende job. Der sker jo rigtig mange ting i den finansielle verden i den her tid, både internt i MP og i verden udenfor”, smiler hun. Men ville det ikke være lettere for hende at forvalte sit job som formand for MP, hvis hun var uddannet økonom?

“Det skal jeg jo ikke kunne udtale mig om. Men det er klart, at efterhånden som den finansielle sektor bliver mere og mere kompliceret, bliver kravene til os også større og større. Derfor har vi da også fokus på, at vi i bestyrelsen bliver nødt til at professionalisere og uddanne os til jobbet, men også at få eksperter ind i bestyrelsen. For det kan godt svimle lidt for en at stå med et ansvar for et område, man ikke har den store ekspertise i”.

I øvrigt bliver den nu et lovkrav om et særligt regnskabskyndigt medlem af bestyrelsen, så fremover vil der være en ekspert, der kan kvalificere diskussioner og beslutninger i MP Pensions bestyrelse.

Ikke altid sjovt at læse Magisterbladet
Hvad tænker du som formand tilbage på med glæde?
“Medlemsmøderne i forbindelse med Ny Pensionsordning, hvor vi i efteråret 2008 rejste rundt i landet. Medlemmerne er faktisk meget glade for MP, selvom man ikke altid skulle tro det, når man hører på, hvad der bliver sagt på generalforsamlingerne. I hvert fald de sidste af dem. Og så er jeg meget glad for, at så mange har sagt ja til den nye pensionsordning”.

Og hvad tænker du tilbage på med mindre glæde?
“Det har ikke altid været sjovt at læse Magisterbladet. Men det har selvfølgelig været okay, at I har været kritiske, for det skærper jo vores opmærksomhed, som det fx var tilfældet med de etiske investeringer, hvor vi kom i klemme, fordi vi på det tidspunkt ikke havde retningslinjer, der kunne tage højde for vores engagement i Burma”.

Du forsvarede ikke desto mindre investeringerne i Burma?
“Vi havde på det tidspunkt nogle retningslinjer, som vi holdt os til. Siden har vi udbygget disse retningslinjer med mere omfattende screeninger, som skulle kunne tage højde for uetiske investeringer”. Her hentyder Jytte Freisleben til det nye etiske regelsæt, der allerede er udarbejdet, og som blev gennemgået på generalforsamlingen af den medarbejder, der er ansat til at varetage overholdelsen af regelsættet. Regelsættet lægger sig op ad FN’s retningslinjer for forretningsmoral og produkter, der kan investeres i. “Hvis Magisterbladet fx får øje på en uetisk investering, vil vi straks gå ind og undersøge forholdene”, fastslår formanden.

Også nyvalgsordningen skabte megen debat. Hvordan vurderer du i dag den debat?
“Jeg var glad for debatten, for den viste, hvad folk tænkte på, hvad de var usikre på, og hvilke spørgsmål de ikke havde fået svar på. Man kan diskutere, om vi i vores kommunikation var åbne nok. Det har vi arbejdet med og bl.a. lavet nye former for medlemsmøder ude på de enkelte arbejdspladser”.

Nøglerne til MP Pension
På den ordinære generalforsamling i april 2008 og på den ekstraordinære i december 2008 blev du og andre i bestyrelsen beskyldt for arrogance. Er der noget om det?
“Det kan opleves som arrogance, når vi lyder så selvsikre, men vi bliver jo nødt til at sige, hvordan tingene forholder sig, når andre taler imod bedre viden. Fx mente nogle medlemmer, at den nye pensionsordning endnu ikke var trådt i kraft, men det var den faktisk allerede fra det tidspunkt, den enkelte havde sagt ja til den nye ordning. Nu skal vi have et opsamlingsvalg for dem, der ikke valgte den nye ordning i efteråret”.

Hvad var der sket, hvis ingen eller kun meget få havde valgt den nye ordning?
“Det har jeg slet ikke taget stilling til. Den forestilling lå ikke inden for min fantasi. Men det ville i så fald have været kritisk, om vi kunne have overlevet som medlemsejet pensionskasse. Med den gamle ordning skulle vi finde så mange midler til de fremtidige pensioner, at der ikke ville have været råd til pensionerne nu og her. Vi ville nok have været nødt til at aflevere nøglerne i Finanstilsynet”.

Hvorfor sagde I ikke det klart og tydeligt til medlemmerne?
“Jeg har på hver eneste generalforsamling sagt, at det var nødvendigt med den nye ordning for økonomiens skyld. Når vi ikke skrev det i materialet til medlemmerne, var det, fordi det enkelte medlem skulle have fred og ro til at gøre sin stilling op”.

Burde I ikke have fortalt medlemmerne, at resultatet kunne blive fallit, hvis de ikke valgte den nye ordning?
“Vi kunne jo ikke forudse en finanskrise. Hvis vi havde vidst det, ville vi have skrevet det. Men der jo ingen grund til at true folk”.

Men nu kan du beholde nøglerne til MP Pension?
“Ja. Medmindre der sker noget meget overraskende. Men nu er det altså ikke sådan, det vil jeg godt understrege, at folk pludselig står uden pension. Det er kun et spørgsmål om, hvem der administrerer pengene, altså om MP Pension fortsat kan og skal være en medlemsejet pensionskasse”.

Et godt samarbejde med fagforeningerne bag MP Pension, psykologerne, gymnasielærerne og magistrene, ligger Jytte Freisleben meget på sinde. “Det er jo dem, der via overenskomsterne har besluttet, at vi skal eksistere. De har også, mere end vi har, fingeren på medlemspulsen. De mærker en eventuel uro hurtigere, end vi gør. Og så bakker vi jo alle op om medlemsdemokratiet”.

På det klassiske afslutningsspørgsmål: Stiller du op igen til bestyrelsesvalget til efteråret?”, svarer Jytte Freisleben lige så klassisk: ”Det har jeg ikke afgjort endnu”.