Dansk Magisterforening

Ulven kommer snigende

Af Martin Ejlertsen
Del artikel:

På mange arbejdspladser stiger frygten for fyringer, og ansatte bliver handlingslammede. Men der skal i stedet fokus på positive budskaber og langsigtet udvikling, understreger to fællestillidsrepræsentanter.

Hver dag får flere hundrede danskere en fyreseddel. Det får nu danske lønmodtagere til at gå på kompromis med lønudviklingen. Krisen rammer således nu også mange direkte på antal kroner i lønposen. Ifølge en ny undersøgelse fra DI foretaget efter, at 10 procent af virksomhederne har afsluttet lokale lønforhandlinger, har krisen ramt mange virksomheder så hårdt, at rekordmange medarbejdere accepterer, at der ikke bliver lønforhøjelse i år.

Men usikkerheden omkring følgerne af krisen rammer ikke bare på lønnen. Den giver sig også udslag i det daglige arbejde, hvor frygten for fyring kommer snigende som ulven mod fåreflokken. Frygten for at få en fyreseddel bliver til handlingslammelse, der spreder sig som små onde cirkler i vandet, der vokser sig større og større.

Det mener fællestillidsrepræsentant hos Post Danmark og formand for AC-gruppen Irene Kjølholt. Hun understreger, at det først og fremmest er det private arbejdsmarked, der er hårdest ramt. Irene Kjølholt oplever, at krisen påvirker dagligdagen på en måde, som medfører, at mange lønmodtagere reagerer negativt på krisen ved at holde på deres opgaver og holde sig inden for tryghedsrammer, som de kender til. Men ifølge Irene Kjølholt skal man agere helt modsat.

“Medarbejdere i det private føler sig truet. Men som medarbejder skal man altid være interesseret i, hvad der foregår omkring en, så man ikke låser sig selv fast på en bestemt arbejdsopgave og på den måde risikere at blive faset ud, når opgaven er løst”, siger hun. 

Fokus på muligheder
Klubformand og fællestillidsrepræsentant hos TDC Jan Bardino nikker genkendende til den stigende utryghed blandt mange ansatte i private virksomheder. Han mener, at Dansk Arbejdsgiverforening får lov til at køre en propagandakampagne, som bliver særligt forstærket på grund af krisen.

“Vi hører ofte, at ulven kommer. Selvfølgelig er der problemer på visse arbejdspladser, men det er ikke mit indtryk, at problemet er så stort, som det bliver gjort til”, siger Jan Bardino.

Irene Kjølholt opfordrer til, at lønmodtagere fokuserer på dagligdagens muligheder frem for på eventuelle farer:

“Den attraktive medarbejder er ifølge de fleste chefer interesseret i at udvikle sig, få nye opgaver og projekter og er en god sparringspartner. På den måde bliver man værdifuld for både virksomheden og sig selv, da man øger sine fremtidige muligheder på jobmarkedet, fordi ens markedsværdi stiger”.

Både Jan Bardino og Irene Kjølholt understreger, at der naturligvis kan være stor forskel på, hvor hårdt enkelte virksomheder er ramt af krisen.

“Men der er for meget fokus på at sprede dårlige budskaber, og jeg mener, at det som arbejdsgiver er meget uklogt at have et sådant fokus, for det er absolut ikke fremmende for produktiviteten”, siger Jan Bardino. 

Forflytter ansvaret
Irene Kjølholt understreger, at virksomheder naturligvis altid skal være påpasselige med udgifterne. Men hun kritiserer de virksomheder, hvor ledelsen overlader det til medarbejderne at beslutte, hvorvidt de vil gå ned i løn, acceptere arbejdsdeling eller risikere fyringer.

“Der placerer man aben hos medarbejderne, selv om den hører til hos ledelsen. En leder er en kryster, når denne stiller sine medarbejdere over for sådanne valg”, siger Irene Kjølholt.

“Forskellen mellem en chef og en medarbejder er, at det er chefen, som hyrer og fyrer. Når udviklingen så pludselig går skævt, skal chefen ikke lægge de beslutninger over til medarbejderne”, siger hun.

De to tillidsrepræsentanter understreger, at hverken lønnedgang eller arbejdsdeling er garantier for, at man kan beholde sit arbejde.

“Hvis der skal skæres i en virksomhed, så må virksomheden skære eller omorganisere. Det kan ikke være den enkelte medarbejders ansvar at skulle løse en virksomheds fremtid”, siger Irene Kjølholt.

Hos TDC gør ledelsen ikke et stort nummer ud af at sige, at man er i krise, og at de ansatte derfor skal gå ned i løn, pointerer Jan Bardino.

“Topledelsen har derimod sendt et tydeligt signal ved at udmelde, at den ikke får nogen lønregulering i år. Det næst-øverste lag får halvanden procent”, siger Jan Bardino. 

Ingen garantier
Jan Bardino forklarer, at der for mange medarbejdere kan følge flere praktiske problemer med en fyring. Det kan være år siden, at man har skrevet en ansøgning og desuden opdateret sit cv.


“Mange har måske endda aldrig prøvet at søge et job, fordi de mere eller mindre tilfældigt har fået en ansættelse lige efter endt uddannelse. Derfor er det rigtig godt, hvis man kan få et outplacement-forløb ind i en aftale om fratrædelse”, råder Jan Bardino.

Han slår fast, at TDC gennem efterhånden mange år har skåret ned på antallet af medarbejdere med fem til syv procent om året. Det er primært begrundet med effektiviseringer. Dette har de seneste år især ramt akademikerne hårdt.

Hos Post Danmark har udviklingen nærmest været modsat TDC’s, da der har været en indvandring af akademikere, pointerer Irene Kjølholt.

“Der er kommet mange akademikere, og det betyder, at virksomheden i høj grad har ansat yngre mennesker, som er vant til at foretage karrierehop og skrive ansøgninger. Men i denne krisesituation er også de blevet tilbageholdende med lønkrav og råber ikke rigtigt op, fordi de er nervøse for, hvad der skal ske”, siger Irene Kjølholt.

Post Danmark fusionerer snart med det svenske postvæsen, og den langsigtede strategi, der er lagt op til med dette tiltag, bifalder man blandt medarbejderne, forklarer Irene Kjølholt.

“Men vi forventer da en omorganisering, og det skaber en smule tilbageholdenhed blandt medarbejderne. At gemme sig er ikke det bedste. Vælger man ikke at bede om tillæg i en lønsamtale, er det, fordi man ikke tror på sig selv, og det er ikke en farbar vej”, advarer Irene Kjølholt og understreger, hvor vigtigt det er hele tiden at have fokus på, at man udvikler sig, og at man desuden følger med i udviklingen. For så er det nemmere at vide, hvor meget man er værd, og hvad man kan kræve.

“Det er et skråplan at gå ned i tid og ned i løn. Det er ingen sikring, og det er meget vanskeligt at kunne gennemskue en virksomheds økonomi, hvis man overhovedet får lov. Enhver virksomhed kan udmelde spareplaner og kræve lønnedgang eller nedgang i arbejdstid, men det giver ingen garantier for nogen af parterne”, siger Irene Kjølholt.

}