Svindel med stillinger i Italien

Emilia di Rocca må nøjes med et hjørne af professor Piero Boitanos kontor på Sapienza-universitetet i Rom og en check på 1.300 € (ca. 9.700 kr.) om måneden. Professoren tjener fire-fem gange så meget.

Det er ikke kvalifikationer, det skorter på. Den 43-årige di Rocca tog en ph.d.- grad i engelsk i 1992. Hun har udgivet tre bøger om sammenlignende litteratur og publiceret talrige artikler om området, men alligevel har hun i 17 år levet i Italiens underverden af løst ansatte og lavtlønnede forskere.

“Jeg har søgt mange stillinger, men mangler de rigtige forbindelser. Ofte får jeg at vide, at en anden er favorit”, siger hun med et bedrøvet smil.

Mange italienere mener, at grunden til universiteternes problemer ikke er mangel på penge, men korruption og nepotisme. 

Fik ansat sin søn
En del professorer hersker enevældigt over deres fakulteter. De kaldes baroni i folkemunde. Nogle af dem bruger deres indflydelse til at få venner og familiemedlemmer på lønningslisten. For nylig vakte det forargelse, at en professor fik ansat sin søn som lektor, dagen før professoren gik på pension. Ifølge undervisningsminister Mariastella Gelmini er det blevet slået 13.232 juniorstillinger op på universiteterne de seneste syv år, men ansat 26.000 medarbejdere.

Emilia di Rocca er bange for at blive arbejdsløs, når regeringens besparelser på universiteterne slår igennem. Hendes kontrakt på Instituttet for Sprog, Litteratur og Kultur udløber næste år, og hun tror ikke, at Sapienza-universitetet får råd til at forlænge den.

“Regeringen lover ganske vist, at der skal flere yngre forskere til, men samtidig skærer den voldsomt i universiteternes lønpuljer. Det hænger ikke sammen, og det vil gøre det endnu sværere for sådan en som mig”, spår hun.

Nye ansættelsesregler
Regeringen ledes af premierministeren og mediekongen Silvio Berlusconi. Han har overlevet en stribe korruptionsanklager og har blandt andet begrænset politiets efterforskningsmuligheder. Sidste år vandt han sit fjerde valg og bad sin undervisningsminister om at standse svindelen og sløseriet på de højere læreanstalter.

Minister Gelmini har indført nye ansættelsesprocedurer og -regler, som skal sikre et generationsskifte på universiteterne (se boksen). Men kommer de til at virke?

“Det er for tidligt at sige, men det er på tide, at der bliver strammet op. Det har været for let at rigge bedømmelsesudvalgene til, så de ikke ansætter de bedst egnede”, siger professor Enzo Orsingher fra fakultetet for statistik på Sapienza-universitetet.

Internettet som våben
Internettet har gjort det lettere at afsløre ansættelsessvindel, og det har Orsinghers kollega, lektor Tommaso Gastaldi, udnyttet.

“Se her”, siger han og logger ind på databasen Current Index of Statistics. “Disse to herrer har slet ikke publiceret artikler i internationale tidsskrifter. Alligevel blev de professorer ved San Pio V-universitetet i Rom og universitetet i Bari”.

Bari er et af de mest berygtede universiteter i Italien. Her er flere medarbejdere i familie med den tidligere rektor Giovanni Girone.

Heller ikke Frederico II Universitetet i Napoli har det bedste ry. Studerende har afsløret, at 15 procent af underviserne er beslægtede med andre ansatte.

Lektor Gastaldi er blevet vraget ved besættelsen af et professorat på Sapienza-universitetet i 2007.

“Den ansøger, der vandt, havde stort set ikke publiceret noget internationalt”, fortæller Gastaldi. “Det handler ikke om at ansætte de bedste, men om at pleje sine forbindelser: Hvis jeg gør noget for dig, så skal du gøre noget for mig på et senere tidspunkt. Det er som en kræftsvulst”, mener lektoren.

Synderne hænges ud
Siden har Gastaldi ført åben krig mod korruptionen og kammerateriet i den italienske universitetsverden. Han redigerer bloggen www.datatime.eu/concorsopoli, hvor synderne hænges ud, og akademikere med karriereproblemer kan få gratis råd.

“Det sker i samarbejde med min bror Davide, som er advokat. Vi opfordrer folk til at stå frem og klage, men de fleste vil være anonyme, fordi de er bange for at blive fyret”.

Gastaldis lektorstilling kom selv i fare, da han skældte formanden for bedømmelsesudvalget på Sapienza-universitetet, Alfredo Rizzi, ud, mens en kollega hørte det. Rizzi klagede til rektor, og et disciplinærudvalg vurderede sagen og beklagede Gastaldis opførsel.

Striden fortsætter i retten. Professor Rizzi kræver 100.000 € (ca. 750.000 kr.) af Gastaldi i æreskrænkelse i en civil retssag. Og Gastaldi har meldt Rizzi og to andre professorer til politiet for at misbruge deres embede, da de ansatte Rizzis tidligere assistent som professor i statistik på Sapienza-universitetet i 2007 – for næsen af Tommaso Gastaldi.

Professor Rizzi fastholder, at det var den bedst kvalificerede, der fik stillingen.

“Gastaldi mener, at han var den bedste ansøger, fordi han har offentliggjort nogle artikler i udlandet. Men hende, der fik professoratet, har også offentliggjort mange artikler om statistik – blot på italiensk. Der står ingen steder, at det kun er engelsksprogede artikler, der tæller”, forklarer Rizzi.

Gastaldi versus Rizzi-sagerne antyder, hvor svært det kan være at føre bevis i sager om ansættelsessvindel.