Dansk Magisterforening

Evnerne afgør lønnen – ikke uddannelsen

Liv Alfast Kretzschmer
Del artikel:

Læs naturvidenskab – så er du sikker på, at lønningsposen bliver godt fyldt, når du kommer ud på arbejdsmarkedet.

Den opfattelse deler mange, men en ny undersøgelse skyder den i sænk. Det er nemlig ikke uddannelsen, men evnerne der afgør, hvor mange nuller der kommer på lønningschecken. Og her er de matematiske og logiske evner udslagsgivende, viser et forskningsprojekt, som er et samarbejde mellem SDU, CBS’ Centre for Economic and Business Research og Danmarks Erhvervsforskningsakademi (DEA).

“Indtil nu har vi opfattet løngabet mellem humanister og naturvidenskabelige kandidater som et resultat af uddannelse. Men nu viser det sig, at lønforskellen grundlægges inden studiestart. Kommende studerende med sproglige evner har altså allerede tabt lønkampen, før de beslutter sig for, om de vil være ingeniøre eller retorikere. Det, at man eksempelvis er god til sprog, bliver nemlig ikke belønnet lige så godt på arbejdsmarkedet som matematisk begavelse, ligegyldigt om der står cand.mag. eller cand.merc. på eksamensbeviset”, siger Tage Koed Madsen, professor ved SDU.

Humanister tjener kun omkring 70 procent af den løn, andre kandidater tjener, og det spiller ikke ind, om man er ansat i det offentlige eller det private – samme forskel ses, hvis man kun kigger på de privatansatte. Heller ikke det, at humanister oftere er kvinder, som typisk får lavere løn end mænd, holder som forklaring, viser projektet. Derfor har man hidtil forklaret lønforskellen med, at uddannelsesvalget er afgørende, men det afviser undersøgelsen.

Forskergruppen bag den overraskende konklusion har analyseret data for alle personer i Danmark, der tog en studentereksamen i perioden 1982-1990. De viser ikke overraskende, at man er tilbøjelig til at vælge uddannelse efter, hvilken linje man har læst i gymnasiet. En samfundssproglig er altså mere tilbøjelig til at vælge en lang videregående samfundsfaglig uddannelse end en nysproglig student.

Det overraskende er derimod, at der ses en tydelig lønforskel mellem matematiske og sproglige studenter, der er endt med at læse samme videregående uddannelse. Ligeledes viser dataene, at personer, der har en matematisk-fysisk eller en matematisk-samfundsfaglig studentereksamen, får en højere løn end personer med andre kombinationer. Ifølge forskergruppen viser det, at gode evner inden for matematik og logik giver bonus på arbejdsmarkedet, mens fx lingvistiske evner ikke udløser de samme lønninger.

}