Demonstration, ligeløn, 2021, grå, rigtig
En punkt-evaluering:

Sygeplejerskestrejken 2021

En spildt konflikt? Kørt efter bogen? Få indblik, og varm op til OK24

Tillid, fællesskab, kompromis, styrkeprøver og politiske indgreb. Den danske aftalemodel har det hele, men er den kørt fast? Sygeplejerskerne fik ingenting ud af 71 dages strejke, og resultatet var givet på forhånd, mener kritikere.

Problemet

Den danske aftalemodel på det offentlige arbejdsmarked er udfordret, mener nogle kritikere. Stramme offentlige budgetter har ført til krav om effektiviseringer, også via overenskomsterne. Det fører til konflikter, der ikke giver holdbare løsninger. Lærerlockouten i 2013 er det mest berygtede eksempel. Den handlede dybest set om at få flere timer ud af lærerne til samme pris. Og på statens område havde S-regeringen helt åbent i en resultatkontrakt pålagt Moderniseringsstyrelsen at skabe økonomiske effektiviseringer via overenskomsterne. Regeringen fik sin vilje, men regeringsindgrebet skabte splid og mistillid.

Svensk hygge

En løsning kunne være at justere forhandlingssystemet. Skabe større armslængde mellem politikernes besparelsesdagsorden og arbejdsgiverne, der er interesseret i at skabe aftaler, som alle kan leve med. Det er tilfældet i Sverige, hvor konflikterne er færre. Her forhandler det politisk uafhængige Arbetsgivarverket overenskomster i staten, mens det uafhængige Medlingsinstitutets analyser af lønudviklingen ligger til grund for forhandlingerne. En sådan afpolitisering af forhandlingerne kan måske medføre større realisme og dæmpe opskruede forventninger.  

På den anden side

Måske er Moderniseringsstyrelsen i dag et andet sted end under Bjarne Corydon eller for den sags skyld Sophie Løhde. De gik efter at udvide ledelsesrummet og gøre løn og arbejdstid til udgiftspolitik, sagde man. Men da Mette Frederiksen blev statsminister, splittede hun styrelsen op og placerede personaledelen under Skatteministeriet. Hun har også beskyldt styrelsen for at være skyld i det tumultariske forløb under OK18. Spørgsmålet er så, i hvilken grad den gamle sparedagsorden fortsat kommer til at være styrende.

Historien i ring

Sygeplejerskerne har det med at strejke for højere løn. Det gjorde de i 1995 (politisk indgreb efter 4 uger), 1999 (indgreb efter 1 uge) og 2008 (forlig efter 2 måneder). Læren er, at det er enormt svært at opnå noget ved at gå solo. Kun i 2008 resulterede konflikten i en marginal lønforbedring, men her strejkede hele Sundhedskartellet, FOA og BUPL. Og det var dyrt. 650 mio. kostede strejken DSR, og det er medlemmerne, der betaler regningen.

 

Skrabet strejke

De dyrt købte erfaringer fra 2008 blev brugt i 2021. Dengang strejkede op mod 25.000 sygeplejersker. I år maks. 6.500, da det gik vildest for sig.

Var klar til at betale

Sat på spidsen kan man hævde, at det ikke var arbejdsgiverne, der var skyld i sygeplejestrejken. I hvertfald hvis man skal tro deres forhandler, socialdemokraten Anders Kühnau. "Under overenskomstforhandlingerne foreslog vi et væsentligt lønløft til sygeplejerskerne. Men det kunne vi ikke komme igennem med, da der ikke var enighed blandt lønmodtagerorganisationerne om, at sygeplejerskerne så skulle have meget mere end de andre. Den samlede fagbevægelse sagde nej", har han sagt til Information.

Lønkomite

DSR fik i sidste time en "lønstrukturkomite", der skal kigge på ligelønsproblematikken. Men dens mandat er elastisk, for den skal kigge på både de ansattes opgaver, ansvar og uddannelse. Det giver mulighed for, at alle fra FOA til Akademikerne kan sætte deres præg på komiteens arbejde. Med andre ord kan de indbyrdes forskellige interesser og strategier blandt fagforeningerne blive en spændetrøje for komiteen. På den anden side har Mette Frederiksen tydeligt signaleret, at hun forventer, at der kommer noget konkret ud af arbejdet.

Dårlig timing

I april, maj og juni 2020 diskuterede fagbevægelsen seriøst, om OK21 skulle udskydes på grund af usikkerhederne forbundet med corona. BUPL afslog (rygterne lyder, at DSR gjorde det samme). Og sygeplejerskernes strejke kom i sidste ende til at konkurrere med sommerferie, EM og OL. I bagklogskabens lys kan man hævde, at en udskydelse havde været en fordel. I samme optik kan man spørge, om det strategisk var smart, at DSR den 8. marts – to dage efter at OK-forliget var godkendt af kongressen, men ikke af medlemmerne – lancerede kampagnen "Lønløftet", der krævede et politisk opgør med sygeplejerskernes uligeløn. Pustede DSR selv til ilden?