Praktik for universitetsstuderende kaldes projektorienterede forløb. Det er et ulønnet forløb, som kandidatstuderende oftest tilvælger. Det er ikke meningen, at den studerende skal indgå som en normal medarbejder i virksomheden, men den studerende skal derimod have en afgrænset opgave i virksomheden, som skal bruges til at løse en akademisk opgave, der afslutter forløbet. Forløbene er meritgivende, men det er forskelligt, hvor mange ECTS-point forløbet giver, da forløbene har forskellig varighed og arbejdsbyrde.
Praktiklotteriet
Det har været et politisk ønske gennem flere år, at universiteterne skulle gøres mere erhvervsrettede. Det er blandt andet sket gennem praktikforløb, hvor de studerende prøver deres uddannelse af – og hvem vil ikke gerne have erfaring? Men holder nogen øje med praktikantarbejdsmarkedet, som flere studenterformænd kalder et tilfældigt lotteri? Akademikerbladet undersøger praktikantarbejdsmarkedet for universitetsstuderende.
Illustration: Helle Scheffmann
For Bolette Sørensen var et projektorienteret forløb en god mulighed for at afprøve sine mange års studier på noget konkret. Hun glædede sig til at prøve kræfter med formidling, analysearbejde, eventkoordinering og meget mere. Og forventningerne var store, ikke mindst fra universitetet:
"Opfordringen fra skolen var, at vi skulle blive en del af arbejdspladsen og indgå i den daglige drift. Man talte om, at den heldige praktikant kunne blive tilbudt deltid under specialet og heltid efter uddannelsen. Hvis man altså ramte det rigtige window of opportunity", fortæller Bolette Sørensen, som var i et projektorienteret forløb på et interessekontor i Bruxelles i 2020.
"Alle skal have mulighed for praktik eller anden kontakt med virkeligheden. Det er min ambition", sagde Morten Østergaard i 2012, da han var uddannelsesminister. Og siden da har universiteterne netop øget kontakten mellem studie og erhvervsliv – ikke mindst i form af projektorienterede forløb, som universitetspraktikken officielt hedder.
Og årsagen er klar: Praktik og andet studierelevant arbejde øger nemlig sandsynligheden for, at man kommer hurtigt i job efter uddannelsen, viser analysen "Studiejob øger sandsynligheden for at komme hurtigt i job som nyuddannet", som Dansk Industri har udarbejdet i 2020. Og det er jo meget godt, for hvem vil ikke gerne have universitetets dimittender hurtigt i arbejde?
Faktaboks
Hvad er universitetspraktik?
Arbejdsmarkedet er det vilde vesten
Heldigvis var Bolette Sørensen rigtig glad for sit praktikophold. Arbejdet var alsidigt, og hun fik brugt alle sine kompetencer fra uddannelsen.
"Nu fik jeg heldigvis ikke brug for det, men under mit ophold savnede jeg viden om, hvem jeg skulle gå til, hvis mit praktikforløb ikke fungerede, eller hvis der var noget andet galt", fortæller Bolette Sørensen, der til daglig læser european studies på Aalborg Universitet.
Og det er netop problemet, mener formanden for DM Studerende, Tom H. Weinreich. Som studerende ved du simpelthen ikke, hvad du kommer ud til, og hvis du er uheldig, kan det være svært at få den rette støtte:
"Der er kæmpe forskel på, hvordan praktikanter bliver behandlet. På den måde er det jo det vilde vesten", siger han.
"Nogle steder fungerer det godt med masser af læring og plads til at lave praktikopgaven. Andre steder er det helt til hest, og praktikanten ses som gratis arbejdskraft eller kaffehenter".
Julie Lindmann, der er forperson for Danske Studerendes Fællesråd, genkender udfordringerne. Det er nemlig også det, hun hører fra universiteternes studenterråd.
"Det er mere eller mindre tilfældigt, hvordan praktikstederne behandler deres praktikanter. Det gør det ikke nemmere for de studerende, at det ofte er svært at få praktikken til at gå op med økonomien og tiden til resten af studiet", forklarer hun.
Intet overblik
Tilbage i 2016 gennemførte Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) en undersøgelse af universitetspraktikken. Den kortlagde de studerendes deltagelse i projektorienterede forløb mellem 2009 og 2016:
"Universiteterne håndterer de projektorienterede forløb på meget forskellig vis, og der mangler et samlet overblik over omfanget samt udbyttet og kvaliteten af forløbene", lød konklusionen.
Akademikerbladet har været i kontakt med VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danmarks Evalueringsinstitut. Ingen af dem har efter 2016 gennemført undersøgelser af praktikanternes trivsel og læringsudbytte eller af praktikforløbenes kvalitet.
Universiteterne foretager løbende trivselsundersøgelser blandt de studerende. Men hverken Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet eller Syddansk Universitet har spurgt direkte ind til praktikforløbene, oplyser de til Akademikerbladet. Det er den enkelte studerendes praktikantvejleder eller virksomheds ansvar at følge op, lyder svarene.
Akkrediteringsinstitutionen, der sikrer kvaliteten på de videregående uddannelser, har heller ikke systematisk fokuseret på projektorienterede forløb i sine akkrediteringer af universiteterne.
"Lige nu har vi ikke det systematiske overblik over, hvor stor en procentdel af de universitetsstuderende der er i projektorienterede forløb. Men det kunne sikkert være meget interessant, hvis det er lige så populært at tage i projektorienteret forløb, som det ser ud til at være", siger Lars Pedersen, der er chefkonsulent i Akkrediteringsinstitutionen.
"Projektorienterede forløb har ikke været så presserende som andre problemstillinger. Spørgsmålene om forløbene er dog ikke fremmede for os, og vi synes, at det er en udmærket ide at sætte lys på området", siger Lars Pedersen.
En af grundene til, at man ikke fokuserer på de projektorienterede forløb, er lovgivningen, forklarer han.
"Mens praktik er en obligatorisk del af professionsbacheloruddannelserne, så er de projektorienterede forløb på universiteterne valgfri. Det gør, at vi ikke på samme måde stiller krav til kvalitetssikringen af de projektorienterede forløb".
Faktaboks
