Oprøret i socialpsykiatrien

Men Christina og de andre går i gang med at studere klipperne.

Dag for dag forstår hun en større bid af de hemmeligheder, stenene gemmer.

Hendes studietid udvikler sig vidunderligt både fagligt og socialt.

Indtil fire uger før hun skal aflevere sit speciale.

Christina går ned med et brag. 

Specialet, et traume fra fortiden og en række andre livsomstændigheder bliver for tunge at bære på. I en alder af 41 opgiver hun at gøre studiet færdig.

Hun holder op med at betale sine regninger og ender med at stå på gaden med sit barn.

De næste otte år er en grød af psykiatriske diagnoser, indlæggelser og isolation. Hun får bl.a. stillet diagnosen kronisk depression.

Christina får kommunal hjælp til en ny bolig og tøjvask, rengøring og indkøbsordning.

Hvis hun ikke havde haft sin søn, ville hun nok ikke have holdt fast i livet, siger Christina i dag.

Som 47-årig søger Christina førtidspension.

Hun forventer at være på antidepressiv medicin resten af livet.

Hun er slidt ned.

I 2013-15 sker en række ting, der ændrer Christinas liv markant: 

• Hun får afslag på pension
  
  
• Hun bliver frivillig i det sociale projekt ’stemmer på kanten’
  
  
• Hun bliver del af et brugerpanel i socialpsykiatrien i København NV
  
  
• Hun får revalidering og trives med 5-8 timers jobpraktik om ugen i et kommunalt tilbud for psykisk sårbare borgere
  
  
• Hun bliver ansat samme sted 30 timer om ugen og besøger et stort antal socialpsykiatriske botilbud ifm. en kommunal akkreditering

I 2015 stiftede Christina Team Mod på Livet, som hun i dag leder.

Det består af et stort antal frivillige, praktikanter og ordinært ansatte med egne erfaringer fra psykiatrien. De besøger botilbud, afholder madklub, udendørs aktiviteter og meget andet.

I 2020 tog Christina en master i socialt entreprenørskab.