Viggo var på vej på pension. Nu er han Danmarks mest citerede forsker

Det kræver en pandemi at gøre en lektor i teoretisk matematik til et kendt ansigt i landets dagligstuer.

Viggo Andreasen havde aldrig i sin 36 år lange karriere talt med en journalist om sit arbejde, da telefonen på RUC begyndte at ringe i februar 2020.

I starten var det kun et par opkald om ugen, men i løbet af 2021 gik det lettere amok på den 68-årige lektors kontor. Og interessen for hans forskningsfelt, matematisk epidemiologi, er ikke aftaget siden.

"Jeg taler med flere forskellige medier i flere timer hver dag. Jeg svarer alle, der kontakter mig, hvis det overhovedet er muligt. Om morgenen er det typisk radiostationerne, der har bud efter en analyse. I løbet af formiddagen ringer aviserne og nyhedsbureauerne for en kommentar – og ofte bliver jeg også interviewet til tv om aftenen", siger Viggo Andreasen.

Han skjuler det godt bag en mild og imødekommende facade og et tilbud om at hente formiddagskaffe i en halvtom kantine en grå og våd formiddag på RUC. Men i lighed med flere af sine kolleger føler lektoren sig en anelse tyndslidt på vej ind i pandemiens tredje år. Det er ikke uden grund.

Hver eneste dag i 2021 optrådte Viggo Andreasen som ekspertkilde i diverse medier mere end otte gange. Med sammenlagt 2.934 interview på web, print, i radio og på tv blev han den tredje mest citerede ekspert og den hyppigst citerede universitetsforsker herhjemme sidste år.

Det fremgår af en top-50-opgørelse over de mest benyttede ekspertkilder, som Infomedia har udarbejdet for DM Akademikerbladet. Opgørelsen, viser, at 30 ud af de 50 hyppigst citerede ekspertkilder i 2021 var sundhedsfaglige eksperter og forskere fra universiteter, styrelser og hospitaler.

Søren Brostrøm toppede også DM Akademikerbladets liste, da den blev udarbejdet første gang i 2020, mens Henrik Ullum har overtaget andenpladsen fra Kåre Mølbak, der var hans forgænger på posten som direktør for Statens Serum Institut.

Først på en 19.-plads kommer en ikkecoronarelateret ekspertkilde ind, nemlig Roger Buch, der i sin egenskab af forskningslektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole kommenterede flittigt på efterårets kommunalvalg.

Kun to forskere på listen har en baggrund i humaniora – det er Rusland-kenderen Flemming Splidsboel fra DIIS og historiker Lars Hovbakke Sørensen fra Professionshøjskolen Absalon, der er ekspert i kongehuset. Kun syv på listen er kvinder.

Top-50-listen illustrerer, at to år med corona har været dyre, men vigtige lærepenge for både journalister og forskere. Ifølge Mark Ørsten, der er professor i medier og journalistik på RUC, er der sket et nybrud i mediernes brug af eksperter.

"Både befolkningen og beslutningstagerne har haft brug for stærke fagfolk med en dybt specialiseret viden til at guide os igennem krisen. Og det på en måde, vi ikke har oplevet i mange år", forklarer Mark Ørsten.

Coronakrisen bliver fødselshjælper for klimakrisen

Interesseorganisationer og andre meningsdannere har måttet vige spaltepladsen til fordel for eksperter fra de videnskabelige miljøer.

"Forskerne har fået øjnene op for, hvor værdifuldt det kan være at gå i dialog med journalister. Samtidig er journalister blevet tvunget til i langt større grad at skulle formidle videnskabelige data, tunge regnemodeller og komplicerede konsekvensberegninger", siger Mark Ørsten.

Pandemien har startet en ny type samtale i medierne, som forhåbentlig kan blive fødselshjælper, når andre komplekse kriser som fx klimaforandringerne skal dækkes journalistisk, vurderer RUC-professoren."Vores forskning viser, at befolkningen generelt har brugt medierne mere og også har fået en større tillid til de traditionelle medier under coronakrisen. Det er et lille gennembrud for den vidensbaserede formidling", siger Mark Ørsten.

For at komme på mediernes top-50-liste over mest benyttede ekspertkilder skal man enten som Søren Brostrøm kunne kommunikere ekstremt bredt, eller også skal man kunne udlægge på en historie, der konstant udvikler sig.

Ifølge Christoph Ellersgaard, der er sociolog og magt- og netværksforsker på CBS, kendetegner det de hyppigst citerede eksperter, at de primært kommenterer på nyhedshistorier og kun sjældent taler om noget, de selv har sat i gang. "Man kan sige, at forskerne på top-50-listen hjælper os med at forstå verden. Men de er ikke med til at forandre verden", siger han.

Under coronapandemien har de sundhedsfaglige eksperter dagligt leveret analyser af nye indlæggelsestal, nye varianter og nye restriktioner.

"Det passer ind i mediernes nyhedstrekanter, at der er tal, der går op og ned, og en dygtig forsker, der kan sætte dem ind i en kontekst", siger Christoph Ellersgaard.

Forskerne på top-50 udfører en lidt overset opgave i akademia, mener han.

"De passer deres forskningsfelt, er belæste og kan hives ind med lange mellemrum, når der bliver behov for at orientere om og levere analyser af arbejdsmarkedskonflikter, international politik eller Mars-ekspeditioner".

Forskningsberedskabet har altså vist sig at virke.

"Men skriver du en bog, der prøver at flytter på de helt store tektoniske plader i samfundsstrukturen, så opnår du ikke den samme popularitet og udbredelse som kommunalvalgsforskeren eller kongehuseksperten", siger Christoph Ellersgaard.

Værten sætter dagsordenen

Det er ikke kun coronavirus, der muterer. Også i medierne fik en ny variant for alvor vind i sejlene i 2021, nemlig den såkaldte »pressemødekommunikation".

Først blev journalister kun inviteret til pressemøder, når der stod nye nedlukninger på programmet, men konceptet udviklede sig. Det forklarer Hanne Jørndrup, der er medieforsker på RUC.

"Også myndighederne har indkaldt jævnligt, og det er blandt andet derfor, at så mange ansatte i styrelserne optræder på top-50. Pressemøderne er smarte, fordi det er værten, der sætter dagsordenen, og samtidig har man forsøgt at styre mediernes kritik ved fx kun at give journalisterne to spørgsmål hver", siger Hanne Jørndrup.

Når vi om kort tid er ovre den akutte sundhedskrise, vil der blive reflekteret en del over det lidt enøjede fokus, som ekspertlisten er et udtryk for, vurderer hun."Vi har været i krig og har fokuseret al vores energi på at vinde over sygdommen. Derfor spejder jeg forgæves efter fagfolk, der kan føje andre dimensioner til fortællingen: psykologerne, kulturlivet og ungdoms- og uddannelsesforskerne", siger Hanne Jørndrup.

Det er imidlertid langtfra kun eksperter, der skaber fortællinger."Faktisk benytter medierne færre ekspertkilder, end de interviewer både partskilder og erfaringskilder", oplyser RUC-lektoren.

Egentlig ville Viggo Andreasen helst have brugt sine sidste arbejdsår i nørdet selskab med den teoretiske matematik og sine studerende, som han altid har kørt et tæt parløb med.

"Jeg havde nok trukket stikket, hvis ikke min kone var blevet ved med at sige: Så er det nu! Og det er vigtigt! Desuden blev det meget tydeligt efter et år med corona, at min kollega Lone Simonsen havde hårdt brug for lidt aflastning", forklarer Viggo Andreasen, der arbejder sammen med »Corona-Lone" på forskningscentret PandemiX.

Fundamentale dagsordener sendes på sygeorlov

Selvom corona-krisen af naturlige årsager har fyldt meget, så illustrerer top-50-listen samtidig en tendens, som forskere første gang beskrev sidst i 60´erne: Når først en dagsorden trender, så akkumulerer den endnu mere opmærksomhed. Det betegnes Matthæus-effekten.

Det forklarer Vincent F Hendricks, der er professor i formel filosofi KU og leder af center for information og boblestudier."Når blikket bliver rettet ét sted hen, og politikerne og medierne samler trenden op, så taler vi alle mere og mere om det. Det kan være et problem, fordi det sender andre fundamentale dagsordener på orlov. Det er jo eksempelvis ganske påfaldende, hvor fraværende klimaforskerne er", siger Vincent Hendricks.

Den samme ’trickle-down’ effekt kan ses i mediernes kildenetværk.

"Når en type som Søren Brostrøm demonstrerer, at han kan mestre både det bløde og det hårde, så bliver der bud efter ham fra både Deadline og Aftenshowet. Brostrøm har været ekspertkilde dobbelt så mange gange som nummer to på listen – Matthæus-effekten igen", påpeger Vincent Hendricks.

En ekspert, der besvarer journalisternes opkald, og gør det svære tilgængeligt, bliver hurtigt sat på mediernes speed-dial."Måske er kvinderne så ringe repræsenteret, fordi der på universiteterne i årevis har siddet en del mænd, som journalisterne således har haft for vane at kontakte", funderer KU-professoren.

Matematiklektor Viggo Andreasen havde egentlig overvejet at gå på deltid og planlagt pension i en nær fremtid. Det var tid til at være mere sammen med familien og give den forsømte have omkring huset i Roskilde lidt kærlighed.

Nu er han gået ned i tid, men det er for at kunne håndtere mediehenvendelserne.

"Jeg har forsket på statens regning hele mit liv, arbejdet med matematiske modeller for sygdomsudvikling siden midt-80’erne og specialiseret mig helt præcis i infektionssygdomme med flere varianter. Jeg har en særlig viden om, hvordan den pandemi, vi står midt i, udvikler sig – og det forpligter", mener Viggo Andreasen.

Set fra en matematisk epidemiologs synspunkt bliver de kommende år rent ud sagt så »skidespændende", at alle planer om at gå på pension er lagt på hylden.

"Der ligger så mange forskningsprojekter og venter. Vi vil gerne undersøge, hvorfor de nye varianter er kommet dobbelt så hurtigt som i tidligere pandemier. Skyldes det håndteringen, vaccineudrulningen eller globaliseringen?" spørger Viggo Andreasen.

Når der lige om lidt bliver lidt mere stille, vil han også kaste sig over sæson­effekter, boostereffekter og den naturlige immunitet.

"Som teoretiker har jeg gået til tørsvømning i hele min karriere. Tænk, at jeg i min levetid skulle opleve at se alle teorierne blive afprøvet i praksis", siger han.

"Jeg satser på, at en anden til næste år har overtaget pladsen som den mest citerede universitetsforsker – men coronapandemien slipper jeg ikke. Det bliver simpelthen for interessant".