Find din arbejdsidentitet: Nej, du skal ikke være cykelsmed

Jeg har lært, hvem jeg er, når jeg er på arbejde. Altså ikke hvem jeg er personligt, men hvem jeg er professionelt. Og den skelnen er vigtig, siger Billy Adamsen.

Billy Adamsen … ja, det er ham, der engang var spindoktor for statsminister Poul Nyrup Rasmussen og direktør for ishockeyklubben i Rødovre. Men han har også løbende haft forskerstillinger forskellige steder, og i dag er han lektor på Zealand, Sjællands Erhvervsakademi. Her har han forsket i fænomenet arbejdsidentitet og udviklet en test, der gør en klogere på arbejdsidentiteten – hvor stærk den er, og hvad den består af. I bogen "Forstå din arbejdsidentitet" beskriver han konceptet.

En af Billy Adamsens pointer er, at ens arbejde og arbejdsidentitet ikke nødvendigvis er et godt match. Muligvis går man rundt i sin egen trummerum og laver noget helt andet end det, man ville være bedst til. Så hvem ved, om der for mig ligger et
wakeupcall og venter i sådan et testresultat?

I årevis har jeg tullet rundt i en doven selvforståelse af, at jeg naturligvis er havnet på den rigtige hylde som journalist. Men måske var det noget helt andet, jeg skulle være. Cykelsmed for eksempel – den harmoniske kombination af fysisk arbejde og teknisk nørkleri, det uforstyrrede arbejde i værkstedet, kundernes glæde, når man har knust deres små mekaniske problemer. Jeg besluttede at vove kigget ind i min egen arbejdsidentitet og gik i gang med testen.

249 spørgsmål

At tage arbejdsidentitetstesten er gratis, men det kræver en brav indsats. Der skal svares på en hulens masse spørgsmål – 249 udsagn, hvor man kan erklære sig mere eller mindre enig.

For eksempel: "Når jeg ser, at et hængsel på en skabslåge er løs, så skal jeg lave den". Ja, sådan har jeg det faktisk. Så "meget enig" til den.

Eller: "Jeg føler, at der skal være en fast og konstant rytme i mit arbejde". Jeg er lidt det, man i sportens verden kalder en "humørspiller". Det blev et "meget uenig" herfra.

Hele molevitten kommer ud som en score målt i procenter i en række forskellige kategorier. For at tolke resultatet rigtigt er man nødt til at konsultere testens hjemmeside – arbejdsidentitet.pro – eller læse i bogen. Jeg valgte dog at gå til bagmanden selv.

"Du har en stærk arbejdsidentitet. Det er godt", fastslog Billy Adamsen, da jeg viste ham testresultatet for henholdsvis personlig identitet og arbejdsidentitet – 42 og 65 procent.

Det lyder lidt fattigt, at ens personlige identitet er lavere end arbejdsidentiteten. Men i Billy Adamsens system er det en god ting. Når vi går på arbejde, smider vi privatkasketten og tager arbejdskasketten på, og sådan skal det være.

Tingene skal skilles ad

"Vi har jo ikke kun én identitet, vi har mange. Som kammerat, som far eller mor, som højre back i fodboldklubben. Er jeg fodboldfan og medlem af fangruppen Southside i Brøndby, så forventer man en bestemt opførsel fra mig, når jeg er til fodboldkamp. Så kan jeg bagefter gå hjem og være kærlig familiefar, og så er jeg i øvrigt revisor om mandagen. Vi agerer forskelligt alt efter de sociale situationer", forklarer Billy Adamsen.

Så hvad ville du sige, hvis jeg havde scoret højere på den personlige identitet end lavere?

"Så ville jeg sige, at du mere har fokus på dig selv end på selve jobbet. Så kan det blive personlige relationer og forhold mere end din faglighed, der kommer til at styre din adfærd. I arbejdsmæssig sammenhæng bør de her identiteter blive byttet om".

Det er godt at skille tingene ad. Det er lidt samme sang, man hører fra forskere i arbejdspsykologi, når de advarer imod det grænseløse arbejdsliv, hvor man aldrig rigtig har fri.

Et af spørgsmålene i den kategori handlede om, hvorvidt man ser sine kolleger som venner. Jeg vil egentlig gerne være venner med mine kolleger. Er det ikke o.k.?

"Jo, men det skal ikke blive for venskabeligt indspist på arbejdet. Hvis det private kommer til at sætte et tydeligt præg på arbejdssituationen, er det noget, der skaber problemer på mange niveauer. Man ser flere tilfælde af seksuelle overgreb, krænkelser og den slags ting. Det ser vi slet ikke i samme omfang, når den professionelle identitet er fremherskende. Men til det spørgsmål har du kun erklæret dig "delvist enig", så du er faktisk bevidst om, at du på arbejde først og fremmest har arbejdskasketten på".

Erfaringer med godt arbejde

Nå, så vidt balancen mellem min personlige identitet og arbejdsidentitet. Men det, jeg selv er mest nysgerrig efter, er, hvad arbejdsidentitet er. Og det har jeg afsløret i de svar, der handler om min "erfarede arbejdsidentitet". Ifølge Billy Adamsen opbygger vi en erfaring omkring vores arbejdsidentitet gennem hele livet. Det handler grundlæggende om, hvad der har fungeret godt for os.

I testen svarede jeg på en masse spørgsmål, der sagde noget om, hvordan jeg har erfaret min kunnen inden for adfærdsmønstrene "gøren", "viden", "væren", "indlevelse", "handlen" og "rutine".

Billy Adamsen konstaterer, at de tre stærkeste og mest markante for min arbejdsidentitet er "gøren", "væren" og "indlevelse".

"Du foretrækker at gøre tingene selv, fordi du har færdighederne. Det er et meget karakteristisk træk i dit arbejdsliv, og det ligger jo også i dit erhverv som journalist. Men jeg har for eksempel haft ledere gennem testen, der scorer lavt på gøren – de kan ikke selv udføre tingene, og det er de godt klar over", siger han.

Vil selv

"Væren" er noget med at lytte til sig selv, i forhold til hvordan man løser en opgave.

"Vi taler om, at "væren" er ens arbejdskreativitet. Medarbejdere i meget rigide organisationer, som scorer højt på "væren", kommer ofte i problemer. Du skal være et sted, hvor der er plads til, at du kan lytte til dig selv og følge din intuition", siger Billy Adamsen.

Jeg er glad for, at han bruger et venligt ord som "arbejdskreativitet" og ikke "primadonna" om min hang til selv at ville bestemme.

Den sidste topscorer – "indlevelse" – handler om social empati.

"Du stoler utrolig meget på det, du føler og mærker hos dem, du er omgivet af – kolleger, kilder, eller hvad det er. I arbejdsmæssig sammenhæng er det noget, du bruger som et redskab, måske til at vurdere en kildes troværdighed, eller du mærker smerten, hvis en kilde har oplevet et overgreb".

Til gengæld er rutineopgaverne ikke lige min kop te. Her scorer jeg lavt.

"Der skal noget variation ind. Du skal ikke sidde på et kontor hver dag og lave nøjagtig det samme. Der vil du ikke kunne fungere", siger Billy Adamsen om min score.

Karriererådgiver: Test er ikke sande, men gode alligevel

Man skal ikke tillægge personlighedstest for meget sandhedsværdi. Men de er fine at bruge til både rekruttering og udvikling.

Denne lidt selvmodsigende konstatering kommer fra Mads Løkke Rasmussen, der er karrierekonsulent i DM og har en del erfaring med personlighedstest.

"Der findes masser af test, og de er udbredte i både rekruttering og karriereudvikling. Men lægger man dem under en videnskabelig lup, så kan de ikke dokumentere hverken validitet eller reliabilitet. Man kan sammenligne det lidt med sådan en test, man tager i et dameblad. Man svarer på 20 spørgsmål, og får man over 20 point, er man én type, og får man under 20 point, er man en anden type. Den slags test er måske udviklet af bladets journalistpraktikant. Men forskellen til de rigtige personlighedstest er ikke særlig stor", siger Mads Løkke Rasmussen.

Alligevel betragter han test som et redskab, der skaber værdi.

"Hvis man i forbindelse med jobansættelse gennemfører en test og bruger svarene som udgangspunkt for en dialog, så synes jeg, det er en god ting. Mange medlemmer, der skal søge job, er meget bundet til det, de har lært i deres uddannelse. Og her er en test god til at få fokus over på de personlige kompetencer: Hvem er du som person? Hvilke ting har du let ved? Det er et støttehjul, der får folk til at reflektere. Det er der, værdien ligger".

Test kan også bruges som et fælles udviklingsværktøj på en arbejdsplads. Det har Mads Løkke Rasmussen selv prøvet i en tidligere stilling, og det gjorde gruppen mere bevidst om, hvilke opgavetyper og hvilke metoder man hver især havde det bedst med.

"Vi lå alle meget i samme ende bortset fra Caroline, der var helt modsat. Noget var nemt for os, mens noget var nemt for Caroline, for eksempel var hun god, når der skulle rykkes lynhurtigt".

Hans egen yndlingstestværktøj er en simpel dansk test, der hedder "FokusProfilen". Testen undersøger, hvor ens fokus automatisk søger hen – uden at det nødvendigvis har noget med kompetencer og personlighed at gøre. Og så får man scorer på "grunder", "resultat", "integration" og "udvikling".

"Det værktøj har jeg hjulpet utrolig mange med. Man får et resultat, hvor man er det hele, men noget lidt mere end andet. Og så bliver man bevidst om, at hvis man søger en stilling, hvor grundighed er vigtigt, så kan man godt gøre det, men måske bliver det hårdt i længden, hvis ens opmærksomhed hele tiden skal tvinges derhen".

Snyder jeg lidt?

At få testet sin arbejdsidentitet føles lidt som at være hos astrolog og få lagt sit horoskop: vædder med løve i ascendanten – modig og underholdende!

Her er det så bare ikke stjerner og planeter, men mine egne besvarelser, der fortæller, hvordan jeg er. Men hvor meget kan man egentlig stole på sig selv? Det kan jo være nemt at erklære sig enig i et udsagn, der lyder ideelt, men er det så også et ideal, man reelt lever op til i virkelighedens verden? For eksempel udsagnet: "Jeg føler, at jeg er god til at lytte og altid lægger øre til, når andre har behov for det".

Tja … det synes jeg da, jeg gør. Men måske er jeg så socialt afstumpet, at jeg overhovedet ikke ænser, hvis en kollega har brug for at tale om noget. Måske gør jeg mig ubevidst bedre, end jeg er?Nå, den bias kan testen forhåbentlig kompensere for. Videre …

Nogle af spørgsmålene afprøver, hvordan man forholder sig til sin profession, organisationen, man er ansat i, samarbejdet, arbejdsmetoderne og etikken i arbejdet. I testen kategoriseres de som den "fortolkede arbejdsidentitet".
Her bonede jeg højt ud på "profession" og "samarbejde", men lidt lavt på "organisation".

"Du er meget bevidst om det at være journalist og fagets retningslinjer. Men i forhold til organisationen er du først og fremmest journalist, mere end du er virksomhedens mand. Så hvis jeg var din chef, kunne jeg ikke gå ned til dig og sige: "Lasse, lav det lige på den og den måde"".

Optimalt set scorer man højt på begge.

"Hvis du har kombinationen af højt ejerskab i professionen og også organisationen, så er du et sted, som er indrettet, så du kan trives som fagmand. Hvis jeg var leder i den her sammenhæng, ville jeg spørge, hvad der skal til, for at vi kan øge det ejerskab. Kunne det være nogle særlige projekter, du skulle arbejde med?"

Ikke noget bullshit

Billy Adamsen har en kæphest, som også får en ridetur i forbindelse med arbejdsidentitetstesten, og det er sproget. Nærmere bestemt hvor henholdsvis konkret og abstrakt vi taler. Arbejdslivet lider generelt under et stadig mere abstrakt sprog. Det er også et problem for arbejdsidentiteten.

"Siden 1970’erne er ledelses- og arbejdssprog blevet så abstrakt, at det er trukket væk fra at referere til den virkelighed, både leder og medarbejder er en del af. Det skaber helt grundlæggende problemer i forhold til at forstå, hvad man er god til. Du overlader til arbejdsgiveren at fortolke, hvad du kan", siger han.

Han nævner som eksempler, at man ofte bruger fraser som "jeg kan tænke ud af boksen" eller "jeg har en stor drive" uden at være klar over, hvad der ligger i det.

Heldigvis slap jeg for skældud på den konto. Mit sprog er nemlig overvejende "konkret fundamentalsprog" med 62 % score på konkret rigidt sprog og kun 48 % på abstrakt sprog.

"Det betyder, at din brug af abstrakte managementbegreber er begrænset. I arbejdsmæssig sammenhæng er du bevidst om at anerkende et konkret arbejdssprog, der er til at forstå, og som du kan bruge til at beskrive dig selv. Der kommer ikke meget bullshitmanagementsprog ud af din mund".

Brev til chefen

Jeg tror alligevel ikke, jeg skal være cykelsmed. Ikke hvis jeg skal forholde mig til min nyopdagede arbejdsidentitet. Jeg er åbenbart meget optaget af den profession, jeg har. Rutinearbejde er ikke mit store nummer, og som cykelsmed må man nok affinde sig med en hel del rutineopgaver. Samarbejdsrelationerne er nok også begrænsede i sådan et cykelværksted.

Men hvad kan man så med sådan et testresultat?

Billy Adamsen fortæller om en undersøgelse i en kommune, der viste, at 59 % af de ansatte havde opgaver, de ikke trivedes med. Spørgsmålet er, om det kunne være anderledes, hvis de kendte deres arbejdsidentitet?

"Ja. En arbejdsidentitetstest er konkret og operationel, så med den kunne lederen sætte sig ned med medarbejderen og finde nogle opgaver, der bedre matcher det, medarbejderen har erfaring med at være god til", siger han.

Så jeg skulle måske tage mit testresultat med og vise til min chef?

"Ja, bestemt. Hvis jeg var din chef og så resultatet, ville jeg være opmærksom på at værne om den der arbejdsmæssige kreativitet og den individuelle frihed. Og så ville jeg snakke med dig om, hvordan vi kunne bruge din gode indlevelsesevne i en arbejdsmæssig sammenhæng. Det kunne måske være i forhold til en ny medarbejder, eller hvis der opstod en krisesituation".

Godt så. Jeg skriver sgu en lille arbejdsidentitetshilsen til chefen.

Tekst: Lasse Højsgaard

Illustration: Ravn Bjørn