Emil Slott sendelektor i Litauen, rigtig beskæring
Emil er lektor i dansk i Litauen:

Vi kan ikke undervise uden tilskud

Lektoratordningens tilskud er vigtig for autentisk undervisning, mener dansk underviser på litauisk universitet. Han oplever, at danskfaget er eftertragtet blandt studerende.

På andet år med danskundervisning på Vilnius Universitet i Litauen foregår al undervisning på dansk. Ikke litauisk. Dansk.

Til dagens time har de 11 danskstuderende litauere læst en dansk artikel om Firehøjsskolen i Vejles forbud mod at bære ’croptops’ i skoletiden. I Danmark gav det ramaskrig, og i det litauiske klasselokale giver det også anledning til debat, da man her er vant til uniformer i grundskolen og et mere autoritetspræget undervisningssystem.

”Undervisningen fungerer ofte sådan, at de studerende læser en aktuel dansk nyhedsartikel, og så forholder vi os til selve sproget. Bagefter relaterer vi artiklens emne til en litauisk kontekst”, siger den 32-årige Emil Slott, der selv er fra Danmark og underviser danskstuderende på Vilnius Universitet.

Da den nye store danske guldskat blev fundet nær Jelling i starten af september, stod Adam Oehlenschlägers digt ’Guldhornene’ for eksempel på dagens program. Og der var stor interesse for Yahya Hassan blandt de litauiske danskstuderende, da hans anden digtsamling udkom.

Emil Slotts førsteårsstuderende i dansk på Vilnius Universitet. Han fortæller, at det at komme ind på et af de skandinaviske sprog på universitet er eftertragtet og kræver høje karakterer.

Tilskud er vigtigt

På universitetet er der et skandinavisk center, Skandinavistik, hvor man kan læse dansk-, norsk-, svensk- og finsk filologi som hovedfag. Sidste år var optaget 36 studerende på fakultetet. Emil Slott er den eneste fra Danmark af danskunderviserne, resten er litauere. 

Hans undervisning på Skandinavistik er meget sprogorienteret, hvor andre kurser er mere litteraturpræget. Han er sendelektor, hvilket betyder, at han får tilskud fra den danske stat, når han tager til udlandet for at undervise i dansk.  

Pengene fra staten dækker ikke hans fulde løn, men gør, at han som ansat på et udenlandsk universitet får en løn, der passer til danske standarder.

”Tilskuddet gør det værd at arbejde på en offentlige institution. Specielt her i Østeuropa”, forklarer Emil Slott, der har undervist på Vilnius Universitet i fem år. 

Tilskuddet til sendelektorer er en del lektoratsordningen, der skal hjælpe med at udbrede dansk sprog og kultur i hele verden. Ordningen, som går tilbage til 1937, står til at blive udfaset, hvis regeringens finanslovsudspil bliver vedtaget.

Det vil betyde, at Emil Slott i fremtiden skal have flere jobs, hvis han vil forblive underviser. Ellers kan han ikke få økonomien til at løbe rundt.

”Jeg kunne godt tænke mig at forblive ansat på universitet, når min kontrakt udløber. Men så skal jeg supplere jobbet, så jeg kan tjene nok”, siger Emil Slott, der stadig har to år tilbage på sin kontrakt som sendelektor. Han kan ikke få kontrakten forlænget yderligere, uanset om lektoratsordning fortsætter eller ej.

Emil Slott er bange for, at når hans kontrakt udløber om to år, så vil være slut med danske undervisere på universitetet.

”Der er en autenticitet i undervisningen, der kommer til at mangle, hvis ikke der er en dansker til at undervise”, siger han og tilføjer; ”De lokaltansatte, der underviser i dansk, taler flydende dansk og er meget kloge på området, men der er stadig en forskel i, hvad de kan tilbyde, og hvad jeg kan”.

Han forklarer, at det vil være et tilbageslag, hvis ikke der er en dansker til at undervise, da fakultetet har en svensker og en nordmand til at undervise i deres sprog.

”Der er en fascination forbundet med, at det er en dansker, der underviser. Det faktum at jeg er her, gør det mere interessant for de studerende”, siger han.

Lektoratsordningen giver også tilskud til fx danske forfatterbesøg på universiteter, hvor der undervises i dansk. På Vilnius Universitet har de haft besøg af forfatter Kim Leine og performancekunstneren Madame Nielsen.

danskbogreol_i_litauen.jpg

En tilfældighed at undervise

Det var aldrig meningen, at Emil Slott skulle undervise i dansk, og slet ikke i Litauen. Det hele startede på et højskoleophold, hvor han mødte en litauisk pige. De forelskede sig, blev kærester og flyttede i 2013 til Litauen sammen.

Her arbejdede Emil Slott de første år i et call-center. Da stillingen i 2016 som danskunderviser på Vilnius Universitet kom frem søgte han den og fik jobbet.

”Der kom jeg til et tidspunkt i mit liv, hvor der skulle ske noget nyt”, siger Emil Slott, der med egne ord han en lidt usædvanlig baggrund. Han har en bachelor i finsk og en kandidat i international kommunikation.

Fem år senere er han stadig glad for sit valg.

”Det er er et arbejdsliv, jeg trives godt i. Det er superbegejstrende at arbejde med unge mennesker, der har en passion for, hvad de studerer”, siger han og tilføjer ”Men jeg havde aldrig tænkt, at jeg skulle undervise i dansk”.

Karrierepotentiale i at kunne dansk

At studere dansk eller andre skandinaviske sprog i Litauen er eftertragtet. Emil Slott fortæller, at man skal have høje karakterer for at komme ind på Skandinavistik.

”Hvis man klarer sig godt i skolen, så vil ens forældre bruge det til noget fornuftigt. Hvis man er sprogligt orienteret, så søger man ofte et af de skandinaviske sprog”, fortæller han.

Skandinavisk er et positivt adjektiv, fortæller Emil Slott.

”Når store danske virksomheder lægger deres filialer her, er der karrierepotentiale i at kunne et skandinavisk sprog”, siger han.

Flere af hans elever har allerede arbejdet hos Danske Banks filial i Vilnius, eller ser uddannelsen som et springbræt til det.